Titel: ”1001 BØGER du skal læse før du dør”
Forfatter(e): Peter Boxall (red.) og div.
Serie: –
Sideantal: 960
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 24.9.2010
Læst på: Dansk
1001 BØGER DU SKAL LÆSE FØR DU DØR indeholder 1001 af de helt store læseoplevelser samlet i én mammutguide til alverdens bøger. Her er mange af de bøger, du har læst, og dem, som du gerne vil læse. Det er en overskuelig guide til verdenslitterarturhistorien, der giver gedigne facts og sprudlende fortællinger om værkerne, forfatterne og den tid værkerne er skrevet i. Bogen giver en indsigt i et bredt udsnit af verdenslitteraturen og giver plads til såvel de græske klassikere som romaner i det 21. århundrede.
Da jeg lånte denne bog, tænkte jeg, at jeg bare lige hurtigt ville lave en liste over de bøger, som jeg på et eller andet tidspunkt, bliver nødt til at læse. Så jeg bladrede lidt i bogen, og fandt hurtigt ud af, at det vidst ikke var et lille og hurtigt projekt. Selvfølgelig vidste jeg godt, at det ville tage noget tid at lave, hvis jeg skulle læse alle beskrivelserne, men det havde jeg ikke tænkt mig. Desuden kunne jeg godt se, at det ikke bare gik at bladre lidt i bogen – nej, jeg måtte starte fra starten.
Bogen har nemlig nogle helt fantastiske beskrivelser af de forskellige bøger. Nogle beskrivelser er dog bedre end andre (det er forskellige folk, der har skrevet dem). Fælles for dem alle er dog, at de både får fortalt lidt om forfatteren, bogen og endda ofte lidt om tiden også. Og så spoiler de ikke noget, hvilket jeg er virkelig glad for, da der er flere af bøgerne, som jeg aldrig har hørt om før.
Bogen er inddelt i tidsperioder; Før år 1800, det 19. århundrede, det 20. århundrede og det 21. århundrede. Desuden er der en eller to bøger på hver side. Nogle bøger har lidt længere forklaringer, billeder af evt. film, coveret, forfatteren eller andet der passer til bogen. Desuden er der et citat fra bogen ved nogle af bøgerne. Desuden er der både et titelregister og et forfatterregister i bogen, så den er let at bruge som opslagsværk, hvis man synes, det er lidt for meget at give sig i kast med hele bogen. Jeg er helt vild med bogens opsætning og synes, den er rigtig overskuelig at finde rundt i.
Jeg har på intet tidspunkt været interesseret i at læse alle bøgerne, da det simpelthen vil være et for omfattende projekt, og jeg helt sikkert ikke ville komme igennem dem alle alligevel. Jeg har derfor udvalgt ca. 100 bøger, som jeg gerne vil læse. Jeg har ikke noget mål for, hvornår jeg skal gøre det, sålænge jeg når det på et tidspunkt. Jeg har valgt at oprette en side, som i kan se her. Her vil der være en liste med mine udvalgte bøger, og senere hen vil der komme links til min anmeldelse af bogen.
Jeg vil gerne anbefale alle enten at læse eller skimme bogen, og derefter lave din egen personlige liste over bøger, som du skal have læst inden du dør.
Jeg har også den engelske udgave af bogen; og den er en sand guldgrube af inspiration. Jeg holder virkelig af den slags bøger om bøger.
Var det denne liste, vi fangede et glimt af i et af dine tidligere indlæg? For så har du virkelig udvalgt nogle enestående bøger. Jeg glæder mig til at se listen i sine fulde længde.
Bøger om bøger er virkelig altid gode. Og ja, det var nemlig lige præcis den liste, som I fik et lille glimt af den anden dag 🙂