2 år

I dag er det præcis to år siden, jeg skrev mit første indlæg på bloggen. Faktisk har jeg flere gange troet, bloggen var ældre, end den egentlig er, da den virkelig føles som en fast del af mig. Selvom der har været flere perioder, hvor bloggen har stået stille, har jeg altid været glad for at kunne vende tilbage til den.

Det sidste år er bloggen vokset, og der er kommet flere og flere læsere til, hvilket jeg er virkelig taknemmelig for. Selvom jeg blogger for min egen skyld, er der virkelig ikke noget bedre end at få kommentarer til de ting, man laver. Jeg elsker virkelig at vide, der er nogen, der godt kan lide at følge med.

Bloggen har desuden ført til rigtig mange fantastiske kendskaber. Jeg elsker virkelig, at jeg har lært nogle at kende, som har det på præcis samme måde med bøger, som jeg har det. Desuden har den ført til, jeg i oktober var til mit første (og forhåbentlig ikke sidste) bogbloggertræf, hvor jeg fik lov til at møde 19 piger, som elsker bøger lige så meget som mig selv. Og som om det ikke skulle være nok, så har bloggen ført en rigtig hyggelig læsegruppe med sig.

Men nu skal det hele ikke handle om mig og bloggen. Jeg synes nemlig, det er på tide at forkæle jer lidt. Saxo har derfor været så søde at sponsorere én signeret kopi af Afsporet af Michael Katz Krefeld, som én af jer kan være så heldig at vinde (jeg er kun en smule misundelig! ;))

For at deltage skal I lægge en kommentar, hvor I fortæller lidt om jer selv, og gerne noget der er lidt bogrelateret. Kommentaren skal lægges senest d. 27/12 kl. 12.00 (så burde alle kunne nå det, selvom december kan være travl), og vinderen vil blive trukket hurtigst muligt herefter. I skal desuden huske at skrive jeres mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen, og så må I selvfølgelig kun deltage med én kommentar

Jeg glæder mig til at lære jer lidt bedre at kende, og mange tak fordi I læser med! 🙂

10 thoughts on “2 år

  1. Min yndlingsfarve er rød, men min yndlingskjole er blå.
    Et bogrelateret fact kunne være, at jeg har købt en halskæde, der nok er lidt nørdet. Der står nemlig “I still believe in 398.2”, som jo er Dewey’s nummer for eventyr 😛

    ireneejensen@hotmail.com

  2. Tillykke med de 2 år.

    Jeg er faktisk ikke speciel glad for alt det traditionelle julemad, og bryder mig ikke om risalamande. Bogrelateret: jeg har en svaghed for John Flanagans serie Skyggens Lærling og jeg kan næsten ikke vente til den sidste bog kommer på dansk til næste år.

  3. Tillykke med de to år 😀

    Hmm om mig selv? Jeg er ikke glad for høje skingre toner – dog spiller jeg violin, som kommer op i høje skingre toner 😛
    Bogrelateret: Jeg har ikke læst Fifty shades of grey og kommer nok aldrig til det

  4. Tillykke med de to år.
    Bogbloggene er en vigtig del af bogmarkedet, og de tillægges større og større betydning. Både fra forfattere og forlag. Så keep it up!
    Bogrelateret … jeg skriver selv, og glæder mig over at læse dine anmeldelser og omtaler af mine bøger 😉

  5. Som de andre, tillykke med de 2 år! 😀
    Jeg har meget travlt i hverdagene, så derfor er bogverdenen min frihed. Jeg nyder at sidde med en bog i hånden og læse, det at man kan glemme tid og sted, og kun fokusere på bogen, det er der jeg nyder mit liv mest!
    Derfor: lad der komme jul, sne og masser af hårde firkantede pakker til jul!! 😀

  6. Pingback: Glædelig jul! | Boghjørnet
  7. Uh lige en genre for mig.. Den gang jeg begynde at læse meget var da jeg fandt alle mine mors knald romaner :p så gik jeg hen og begynde at samle på danielle steel.. Men så begynde jeg at bevæge mig over i krimi verden.. Og nu er jeg nok mere over det hele og der er bare alt for mange bøger man vil læse. 😉 og gud hvor er det svært at nå.. Men eje må man jo!

  8. Hjertelig TILLYKKE med de 2 år 😉 Jeg har netop fået 3 fede bøger i julegave og glæder mig til at komme igang med dem… Jeg elsker både skønlitteratur, biografier og digte, og jeg har ALTID bøger liggende på mit sengebord. Kan faktisk slet ikke sove, uden at have læst lidt først. Er lige nu ved at være færdig med bogen “Forfulgt” af Mahtob Mahmoody – og den kan bestemt anbefales 🙂

  9. Tillykke med de to år!
    Jeg elsker selvfølgelig at læse, men med hverdagens travlhed kan det ofte være svært at finde overskud til at tage en bog frem – men det kunne være, at en god krimi kunne hjælpe på det 😉

  10. Fedt med din bogblog!!! Tillykke med 2 års dagen… Jeg er en megastor bogorm 😉 Jeg elsker især fantasy bøger, så lige nu er jeg gået igang med “En Dans med Drager” men læser også meget gerne en go’ krimi som afveksling…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *