Jeg har set dette tag rundt omkring i både blog-land og på Booktube, og nu har jeg endelig fundet nok facts frem til, at jeg kan poste mit eget indlæg. Jeg synes nemlig, det er sådan en hyggelig måde at lære lidt flere (og sjovere) informationer om folk. Så jeg håber, I synes det samme.
- Jeg elsker idéen om og udseendet af hardbacks, men jeg foretrækker at læse paperbacks.
- Jeg har ingen anelse om, hvor mange bøger, jeg ejer – og heller ingen idé om, hvor mange procent af dem, der er ulæste. Og det har jeg det egentlig fint med.
- Når jeg køber udenlandske paperbacks, bruger jeg oftest lidt flere penge på at købe amerikanske udgaver, da jeg elsker deres floppyhed (og jo, det er et ord. 😉 )
- Jeg efterlader altid bøger rundt omkring i min lejlighed. Det roder, men jeg kan egentlig godt lide, at man tydeligt kan se, at her bor en læser.
- Min kæreste kalder mig en ”stille og rolig læser”, men jeg ser egentlig mest mig selv som værende ret højlydt, når jeg læser. Jeg griner og kommenterer nemlig ofte på de ting, der sker – ofte foregår det nok bare mest i hovedet på mig selv.
- Jeg vil hellere bruge en fredag aften på sofaen med næsen i en bog, end at være ude og feste til den lyse morgen.
- Jeg tænker selv, at jeg ikke er så glad for at læse fantasybøger, men alligevel kan jeg nævne adskillige, som jeg virkelig har elsket.
- Som barn havde jeg en periode, hvor jeg var besat af ”Peter Plys: Hvordan fanger man en hafferlaf?”, og det var den eneste, jeg ville have læst højt. Behøver jeg at sige, at min far ikke var helt ligeså begejstret for det som jeg? 😉
- Jeg er virkelig dårlig til at huske navne på personer i bøger, og kan rent faktisk have glemt dem kort tid efter, jeg har læst bogen færdig.
- Mine bogreoler er for det meste et kæmpe kaos grundet mangel på plads, men alligevel kan jeg 9 ud af 10 gange fortælle præcis hvor, en bestemt bog står. Noget især min kæreste er ret imponeret over.
- Jeg elsker duften af bøger – både nye og gamle.
- Når folk spørger mig om, hvilke genrer jeg læser, har jeg oftest svært ved at svare. Sandheden er nemlig, at jeg læser de fleste.
- Den bog jeg har læst aller flest gange er ”Freddy & Monstrene” af Dennis Jürgensen. Surprice! 😉
- Jeg har meget svært ved at stoppe min læsning midt i et kapitel.
- Grundet ovenstående er jeg også mest begejstret for korte kapitler i bøger.
- Jeg elsker at få anbefalet bøger af andre, men har svært ved selv at gøre det.
- Jeg låner gerne mine bøger ud (pånær et par stykker som er for specielle).
- Jeg elsker bøger, hvor der er en form for tekstur på coveret.
- Omkring 7-8. klasse brugte jeg virkelig lang tid på online Harry Potter universer, hvor jeg f.eks. lavede lektier og ”gik til” undervisning. Jeg har dog desværre for længst glemt, hvad min yndlingsside hed.
- Svendborg Bibliotek er et af mine yndlingssteder. Ganske enkelt fordi jeg føler mig så hjemme der.
- Jeg kan ikke høre musik, mens jeg læser. Det distaherer mig simpelthen for meget.
- Jeg er en meget visuel læser, og ser nærmest altid historien for mig som en indre film.
- Jeg tygger ofte tyggegummi, når jeg læser, for hvis jeg ikke gør det, så ender jeg op med fuldstændig forbidte læber eller kinder.
- Jeg snakker med mit postbud nærmest hveranden dag, og han er begyndt at sige ”Hej, det er til dig Simone.”, når jeg åbner døren.
- Jeg bliver utrolig hurtigt transportsyg, hvilket ikke hænger så godt sammen med at være læser. Jeg hader nemlig ikke at kunne bruge min transporttid med næsen i en bog. Derfor er jeg efterhåndend blevet ret glad for at høre lydbøger.
Er der nogen facts I er overraskede over? Og har I lyst til at dele et par boglige facts omkring jer selv?
Haha, det er så forfærdeligt det med at låne bøger ud! Jeg gør det konstant, og elsker at anbefale bøger jeg har læst til andre, men så snart bogen har forladt min bogreol fortryder jeg, og jeg venter utålmodigt på at låneren nosser sig sammen og bliver færdig med min bog, så den kan komme hjem i sikkerhed. Jeg er meget øm om mine bøger 😛
// http://www.moonlitmadness.dk
Haha, jeg låner gerne mine bøger ud – men selvfølgelig kun til personer, som jeg ved kender mig godt, og derfor også ved at de skal behandle bøgerne ordentligt. Ellers ville jeg nok heller ikke gøre det. Men det er bare så rart at kunne stikke bogen i hånden på én, når man anbefaler den til personen 🙂
Sikke nogle fine facts – jeg kan nikke genkendende til ganske mange af dem. 🙂 Jeg låner ud til mange mennesker, endda så mange, at jeg nogle gange glemmer hvem der har hvilke bøger. Hehe. Jeg når dog meget sjældent at se mit postbud, men bibliotekarerne på lokalbiblioteket ved efterhånden godt, hvem jeg er og hvad jeg studerer 🙂
Jeg gør det samme med kapitler – det er umuligt at stoppe midt i ét af slagsen og foretrækker kapitler, som er under 10 sider. Det er nemmere at holde pauser så. Nogle gange bliver jeg dog også skuffet, hvis de kun er på 3 sider.
Et godt tip er at tage billeder af de bunker, man låner ud til folk – gerne med dem på billedet. Det har i hvert fald hjulpet mig meget med at huske, hvor mine bøger egentlig befinder sig 🙂
Når man ofte er hjemme (især om formiddagen), og får så utrolig mange pakker tilsendt, så er det vidst lettere umuligt ikke at hilse på postbuddet ofte. Når det er sagt, så tror jeg dog efterhånden også, at personerne der bestyrer posten i Føtex kan genkende mig. 😉 Jeg bruger biblioteket for lidt, men alligevel så nyder jeg altid at komme forbi – og der bliver også ofte hilst på mig. Men det bunder nok mere i, at der er en del af bibliotekarerne, der er “gamle” IVA-studerende 😛
Ja, kapitler kan virkelig også være for korte! Jeg synes for det meste, at et sted mellem 7-10 sider er en god længde. Men det kommer jo selvfølgelig også meget an på bogen 🙂
Det er et virkelig fint indlæg, og så skønt at læse de mange facts om dig! 😀
Jeg overvejer også selv at lave sådan et indlæg <3
Jeg er glad for, du kunne lide det. Og det synes jeg bestemt, du skal gøre – jeg vil i hvert fald gerne læse det 🙂
Åh, et hyggeligt indlæg! Jeg er så enig med fact 14 – jeg kan simpelthen ikke holde læsepause midt i et kapitel.
Det føles altså bare helt forkert. Og jeg får altid en irrationel frygt for, at jeg ikke kan komme ordentlig ind i læsningen igen, hvis jeg bliver nødt til at stoppe før et kapitelskift 🙂