Titel: “Ild”
Forfatter(e): Maya Banks
Serie: Breathless #3
Sideantal: 340
Forlag: Pretty Ink
Udgivet: 28.10.2013
Læst på: Dansk
Ash, Jace og Gabe er tre af landets rigeste og mest magtfulde mænd. De er vant til at få alt, hvad de vil have. Alt. Hvad Ash vil have, er kvinden, der udfordrer alt det, han troede, han vidste om dominans og begær.
Når det kommer til sex, har Ash McIntyre altid udforsket sine vildere sider. Han vil have kontrol. Og han foretrækker kvinder, som kan lide det sådan. Også de kvinder, han har delt med sin bedste ven, Jace.
Men Jace har nu mødt en kvinde, som han ikke vil dele med nogen. Og selv Gabe har etableret sig og fundet kvinden, der giver ham alt, hvad han behøver. Ash føler sig rastløs og uforløst.
Så møder han Josie. I modsætning til hans tidligere kvinder lader hun sig ikke påvirke af hans charme og rigdom. Han bliver stærkt fascineret af hende og beslutter sig for, at hun ikke skal blive den, han ikke fik fat på. Hvad han ikke havde forestillet sig er, at den ene kvinde, der afviser ham, skulle blive hende, der driver ham til begærets rand.
Jeg var virkelig vild med de to andre bøger i trilogien, så jeg havde store forventninger til denne. Jeg blev dog en anelse skuffet. Bogen var ret god og underholdende, men desværre ikke helt så god som de andre.
Historien var sød, men jeg manglede lidt mere aktion. Jeg synes nemlig ikke rigtig, der skete noget før stort set til sidst, og der ville jeg egentlig gerne have læst lidt mere, og have læst lidt mere om det der skete.
Personerne var jeg ret begejstret for. Josie var virkelig en god karakter. Hun virker meget selvstændig, og man kan ikke bare få hende til hvad som helst. Hun er virkelig sin egen! Samtidig virkede hun bare helt igennem sød. Desuden elskede jeg virkelig Mia og Bethany i denne bog. Man kan tydeligt mærke, at de er blevet gode veninder, og at de virkelig gerne vil være venner med Josie.
Og når det er sagt, må jeg også hellere sige, at jeg stadig synes, det er rigtig fedt, vi hører lidt om personerne fra de tidligere bøger. Desuden er jeg også stadig ret glad for bogens sprog. Det er så rart, at det hverken er for pænt eller “klamt”, men alligevel passer rigtig godt til bogen.
