Jeg har, som jeg tidligere har været inde på, altid elsket biblioteket. Jeg elsker, at man gratis kan låne alle de bøger, man har lyst til at læse, og jeg har flittigt besøgt biblioteket i løbet af mit liv. Men det seneste halve år, er det som om, mine vaner har ændret sig en del.
Jeg elsker stadig biblioteket, og synes det er en fantastisk idé, men alligevel har jeg i løbet af det sidste halve år kun lånt bøger på biblioteket to gange, og den ene gang var endda kun fordi, jeg ikke gad slæbe min kopi af Harry Potter og Dødsregealierne med ned til mine forældre, og derfor i stedet lånte den dernede.
Jeg har fået en virkelig stor lyst til at eje mine bøger, hvilket jeg aldrig rigtig har haft med undtagelse af nogle få, som har en speciel plads i mit hjerte. Jeg har derfor førhen også for det meste kun købt bøger, som jeg kendte godt i forvejen, og som jeg vidste, jeg ville kunne lide eller måske allerede elskede. Jeg køber selvfølgelig stadig disse bøger, men samtidig køber jeg også en del, som jeg ikke rigtig kender i forvejen, og som jeg slet ikke har en idé om, hvad jeg vil synes om.
Nu køber jeg selvfølgelig også mest brugte bøger, hvilket gør det noget billigere at eksperimentere, men det irriterer mig alligevel ret meget, at jeg ikke længere tænker så meget over biblioteket. For jeg kunne jo bare låne nogle af de bøger, jeg er lidt i tvivl om, og så evt. købe dem, hvis de er noget for mig, når jeg har læst dem. På den måde ville jeg ikke ærgre mig så meget over, hvis bogen ikke er noget for mig, for jeg skal jo alligevel aflevere den igen.
Det blev vidst lidt rodet, men det jeg egentlig prøver at sige er, at jeg skal blive bedre til at bruge biblioteket igen. For jeg kan jo stadig virkelig godt lide at gå på biblioteket, og jeg elsker at komme hjem med bøger, som jeg egentlig ikke havde planlagt men som lød spændende, og som jeg bare kan aflevere igen uden at læse, hvis de alligevel ikke siger mig så meget, når jeg kommer hjem.
Glemmer I også nogle gange, at biblioteket eksisterer?
Oh, det er virkelig mange år siden jeg har lånt noget på biblioteket. Jeg er vild med dem, der er super hyggeligt at være, men jeg haaader at låne bøger. Vil helst gerne have det er mine og jeg kan behandle dem som jeg vil og læse dem i mit tempo ^^’
Jeg glemmer det ikke just, jeg ignorere det bare. Har stort set ikke brugt biblioteket siden min teenagetid. Jo, til min fagprøve, fordi de skulle have udstillinger og reklame stående for min begivenhed. 😛
For første foretrækker jeg at eje mine bøger, og have dem fra ny af – Af samme grund køber jeg heller ikke brugte bøger. Det gør det også lettere ikke at SKULLE læse en bog inden for 30 dage. Derudover er mit lokale bibliotek bare så uinspirerende synes jeg. Der er aldrig noget nyt rigtigt, og når det endelig er der, er der 7 måneders ventetid på bøgerne. Udvalget er simpelthen for sparsomt og for gammelt til min smag/læsevane.
Selvom jeg ikke selv bruger det, synes jeg dog at det er vigtigt at bevare bibliotekerne. Jeg elsker at muligheden er der, og er stor fortaler for at alle gratis kan låne bøger og få nye læseoplevelser.
Ignorere er nok også et bedre ord 😉
Inspirerende biblioteker kan virkelig gøre meget! Jeg tror også, det har noget at sige med, at jeg ikke så ofte bruger biblioteket længere. Jeg synes nemlig ikke rigtig, det bibliotek, jeg benytter nu, er inspirerende (dog har de en god krimiafdeling!) – hvorimod jeg elskede mit gamle. Faktisk er det stadig et af mine absolut yndlings steder at opholde mig, og jeg skal altid lige ind og kigge, når jeg er hjemme og besøge mine forældre. Dog skal Aalborg Bibliotekerne have ros for, at de ret hurtigt får de nye bøger, og de er til at få fat i.
Jeg har også altid været glad for at bruge biblioteket, men gør det heller ikke i lige så stor grad som jeg gjorde engang. Men har altid, og er, glad for biblioteket, synes det er så hyggeligt at gå og bruge evigheder på at finde en stak man kan tage med hjem 🙂
Jeg synes også, det er så hyggeligt at gå mellem hylderne, og finde en (kæmpe) stak man kan tage med hjem. For mig er det bare så afslappende og samtidig virkelig inspirerende.