Titel: “Fordærvet”
Forfatter(e): Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Serie: –
Sideantal: 130
Forlag: Valeta
Udgivet: 5.4.2014
Læst på: Dansk
Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Da hans far dør under mystiske omstændigheder, tvinges den unge arkitekt Michael Langer til at vende tilbage til sit barndomshjem i det mørke Nordjylland for at se sine dæmoner i øjnene.
Men fortiden nægter at blive stedt til hvile, og snart er Michael og hans kæreste Rose fanget i et dødsensfarligt spind af fortrængte minder, forfærdelige hemmeligheder … og bestialske mord.
Og bag det hele lurer en skjult ondskab på Michael og hans kæreste – en ondskab fra hinsides graven, der nægter at give slip … En ondskab, der har fulgt Michael siden hans barndom, og som denne gang er fast besluttet på ikke at lade ham undslippe …
Jeg har det faktisk lidt svært med denne ‘bog’. For det første er det vidst min første grafic novel, så har jeg ikke rigtig noget at sammenligne den ordentligt med, og for det andet er mine følelser om den ret splittede.
Jeg var virkelig vild med illustrationerne, som for det meste blev holdt i mørke og lidt dystre farver. Det fungerede nemlig virkelig helt perfekt til historien, som i sig selv også er meget dyster. Men samtidig elskede jeg også, hvordan der blev blandet andre farver ind engang imellem, og der på den måde kom andre og lidt gladere udtryk. Mht. selve tegnestilen er jeg også lidt splittet, på den ene side synes jeg, den var helt perfekt til historien, men på den anden side synes jeg nogle gange, den blev en anelse forvirrende. Dette kan dog måske også skyldes, at det var min første oplevelse med en grafic novel.
Historien var på den ene side virkelig god og ret fedt udtænkt, men på den anden side, synes jeg, den var alt for let at regne ud. Jeg blev i hvert fald ikke rigtig overrasket på noget tidspunkt i historien, hvilket jeg fandt ret frustrerende. Jeg kan i hver fald personligt godt lide, at historien overrasker en smule – specielt når der er tale om en uhyggelig historie. Af denne grund kunne jeg heller ikke rigtig mærke uhyggen – altså jo jeg kunne da godt se, at nogle af illustrationenerne var ret creepy, og historien var ret uhyggelig, men det fungerede bare ikke rigtig for mig. Når det er sagt, så synes jeg dog alligevel, det var en ret fed historie, og jeg nød da at læse den.
Alt i alt var det altså på en måde en lidt skuffende oplevelse, men alligevel noget jeg nød at læse, og altså dermed en rimelig blandet læseoplevelse, som dog overvejende var positiv.
2 thoughts on ““Fordærvet” af Lars Kramhøft og Tom Kristensen”