Titel: “Ambrosia / Live”
Forfatter(e): A. Silvestri
Serie: –
Sideantal: 217
Forlag: Valeta
Udgivet: 1.5.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Det er en langt varmere sommer end normalt. Rundt omkring i landet sveder folk. Ikke mindst sjakket ved Yding Skovhøj, historikerne på Nationalmuseet og forskerne på den nedlagte flyvestation et sted i Nordsjælland. De har dog en helt anden grund til at svede end varmen alene. For det er sjældent at man skal forsøge at løse en gåde om en 45 meter høj, gravid kvinde, der indtil for et par dage siden lå skjult under 30 kubikmeter jord.

Om et døgn går verden under. Der er ingen steder at løbe hen. Der er intet at sige eller gøre. Verden har talt ned til denne dag i månedsvis. På Rigshospitalets øverste etage er samlet fem mennesker. En instruktør, en tekniker, en læge, en sygeplejerske og en narkoman. Et sjette menneske kommer snart. Og når det kommer, er det hele slut.

Denne dobbeltroman indeholder to fortællinger, der udforsker hvad der egentlig betyder noget, når urets visere ikke bliver ved med at dreje.

Jeg havde ikke rigtig den store idé om, hvad denne bog handlede om, men jeg synes det lød sejt, det med at det er en dobbeltroman, så selvfølgelig skulle jeg læse den. Desuden lød forlagets beskrivelse af bogen ret spændende.

Jeg startede med at læse Ambrosia, hvilket var en ret blandet oplevelse. Jeg synes som sådan, at fortællingen var fed nok, og jeg blev da også revet godt med af den. Desuden fandt jeg den virkelig spændende. Men samtidig var fortællingen virkelig mærkelig, og nogle gange synes jeg, det hele virkede lidt for langt ude. Desuden sad jeg virkelig med en WTF-følelse, da jeg havde vendt den sidste side, for hvad var det lige, jeg havde læst!? Jeg kunne dog egentlig godt lide fortællingen, og det var en helt okay læseoplevelse.

Live var til gengæld en helt anden oplevelse. Den kedede mig så grusomt! Jeg kunne på ingen måder sætte mig rigtig ind i historien, og jeg var ret ligeglad med, hvad der ville ske. Derudover følte jeg heller ikke rigtig noget for personerne, og var også ret ligeglad med, hvad der ville ske med dem. Det eneste jeg rigtig var glad for ved denne fortælling var, at den kun var på 95 sider – ellers tror jeg ikke, jeg var kommet igennem den.

Jeg troede desuden, de to fortællinger ville hænge sammen på en eller anden måde, men det følte jeg ikke rigtig, de gjorde. Dette kan dog bare være mig, der har misforstået noget – men jeg ville altså virkelig have ønsket, at de bare flettede sig en lille smule sammen. Det kunne nemlig have været ret fedt.

Hvis jeg skulle rate de to fortællinger hver for sig, så ville jeg give Ambrosia 3 stjerner og Live ville få 1 stjerne.