Titel: “Skæbne”
Forfatter(e): Christina Bonde
Serie: Nattens Sanger #2
Sideantal: 314
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivet: 6.6.2014
Læst på: Dansk
Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.
Da sorgen knuser Victorias hjerte, imødegår hun sin skæbne. Men uventede hændelser komplicerer hendes nye eksistens. Mens skæbnegudindernes budskab bliver klart, finder Victoria sig selv som midtpunkt i et farefuldt spil af bedrag og opslugende begær.
Hvordan kan Victoria hævne sin sorg, når missionen truer hendes kærlighed til Lucas? Når vejen til sejr tvinger hende i armene på ondskaben? Når magten, hun selv besidder, er eftertragtet og årsag til forbrydelse? Hvem kan hun stole på?
Fjenderne truer overalt og tvinger Victoria til at beskytte fortiden. Så fødes en ny skæbne, der samler Victorias hjerte …
Jeg startede på denne bog, ligeså snart jeg havde mulighed for det efter at have færdiglæst den første bog. Jeg måtte nemlig virkelig bare have mere! Af den grund havde jeg også virkelig høje forventninger til bogen, hvilket jeg desværre tror, var med til at skuffe mig en smule. Dog ikke nok til, at jeg ikke følte, det var en virkelig god læseoplevelse. For det var det uden tvivl.
Bogens historie var virkelig skøn, og jeg kunne slet ikke andet end at være glad for de ting, der sker i bogen. Jeg synes virkelig, det var en helt perfekt udvikling af historien. Derudover holdte bogen mig også fuldstændig fanget under læsningen, og hvis jeg ikke havde været på ferie, da jeg læste den, så var den uden tvivl blevet fortæret i én mundfuld. Jeg havde i hvert fald hele tiden lyst til at finde ud af, hvad der kom til at ske.
Når det er sagt, så kommer vi dog til det, som skuffede mig lidt, og samtidig trak min læseoplevelse en smule ned. Jeg manglede action! Altså forstå mig ret, der sker virkelig meget, og man er fanget under læsningen, men jeg kunne godt have brugt et lidt hurtigere tempo – som jeg synes, der var i den første bog. Og derudover bare en lille smule mere forskellig handling; for selvom jeg var virkelig vild med den, så ville jeg have været endnu mere begejstret, hvis der var sket bare en anelse flere ting.
Sproget i denne bog var præcis lige så fantastisk, som det var i den første, og der var flere sætninger og beskrivelser, som jeg elskede. Det er simpelthen så tydeligt, at Bonde virkelig gør noget ud af sproget, og ikke bare lader det være noget, som står i baggrunden, og bliver ‘overdøvet’ af selve historien.
Efter denne bog blev jeg desuden også nødt til med det samme at starte på den næste og sidste bog i trilogien. Alt andet virkede nemlig på en eller anden måde forkert, og jeg måtte bare finde ud af, hvad det hele ville ende med.
