I år (de seneste par måneder) er jeg for alvor kommet igang med at læse bøger på engelsk, og samtidig har jeg fået øjnene op for, hvor gode e-bøger faktisk kan være. Jeg har derfor gennem det sidste stykke tid gået og overvejet, om det ikke var ved at være tid til at skaffe sig en ordentlig e-bogslæser.
Jeg har tidligere benyttet min mobil til at læse e-bøger på (se f.eks. dette indlæg.), og det har sådan set fungeret fint nok. Jeg har dog godt kunne mærke, at det til tider blev lidt for småt og irriterende. Og det har faktisk afholdt mig lidt fra sådan rigtig at læse på den det sidste stykke tid – i hvert fald ikke når jeg har kunne vælge mellem mobilen eller en fysisk bog, hvilket jeg er lidt ked af. På det seneste er jeg nemlig begyndt at kigge efter spændende gratis e-bøger, og Kindle Daily Deals bliver kigget hver dag. Samtidig er jeg også begyndt at holde godt øje med, om nogle af de bøger, som jeg virkelig gerne vil læse, bliver sat ned. Dette har gjort, at jeg efterhånden har opbygget en lille samling af e-bøger/Kindle bøger, som jeg virkelig gerne vil læse!
Dette har jeg selvfølgelig snakket med Irene om, og da hun i onsdags spurgte mig om, hvordan det stod til med mine Kindle overvejelser, var der ikke langt fra tanke til handling. På omkring en halv time blev jeg derfor $200 fattigere men et styks Kindle Paperwhite rigere, og jeg er så glad for den beslutning!
Jeg modtog den i dag, og jeg kan slet ikke vente med at komme ordentlig i gang med at bruge den. Jeg er sikker på, jeg bliver så glad for de muligheder og den frihed, den kommer til at give mig. Jeg håber i hvert fald ret meget på, at den kommer til at gøre således, at jeg ikke længere slæber rundt på tasker, som jeg stort set ikke kan bære, fordi de er proppet med bøger.
Har I en e-bogslæser/Kindle, og får I den brugt? Hvordan finder I frem til billige Kindle bøger/gode tilbud på bøgerne? Jeg kunne nemlig godt bruge lidt tips, så jeg kan få tilføjet lidt flere bøger til den.
Den Kindle står også på min ønskeseddel, men har lovet mig selv lige at få læst alle mine fysiske bøger først inden jeg går i gang med alle de e-bøger der står til rådighed. Min kæreste har en mappe fyldt med hundredvis af e-bøger (kendte og ukendte) som jeg glæder mig til at komme i gang med 🙂
Haha, det var nok en god plan. Specielt når/hvis din stak med ulæste bøger er af en overkommelig størrelse 😉
Jeg har også endelig fået gang i min Kindle og er vild med den. Jeg kan også takke Irene for god support til opstarten… 🙂
Det var godt! 😀