Titel: “James and the Giant Peach”
Forfatter(e): Roald Dahl
Serie: –
Sideantal: 144
Forlag: Puffin
Udgivet: 1996
Læst på: Engelsk
A little magic can take you a long way…
When James accidently drops some magic crystals by the old peach tree, strange things start happening. The peach at the very tip of the tree starts growing, and growing, and growing… until it’s as big as a house! When James crawls inside, he meets a houseful of oversized friends – Grasshopper, Centipede, Earthworm, and more. With a snip of the stem, the peach starts rolling away, and the adventure begins!
Jeg havde ingen idé om, hvad denne bog handlede om, og samtidig havde jeg absolut ingen forventninger til den. Hvilket, jeg faktisk synes, var fedt. Jeg var i hvert fald glad for at kunne opleve historien, uden på forhånd at vide andet, end at der nok var et eller andet med en stor fersken.
Bogen startede rigtig godt ud, og jeg blev hurtigt fanget af James’ historie, og eventyret han kommer ud på. Desværre holdte bogen mig ikke fanget hele vejen igennem, og der var flere steder, hvor jeg sad og kedede mig lidt. Jeg tror dog måske ikke, jeg ville have haft det sådan, hvis jeg havde læst bogen som barn – men det har jeg desværre ikke. Det var dog en ret sød historie, og jeg nød den da også, selvom jeg kedede mig lidt undervejs.
Bogens sprog er finurligt, men samtidig dejlig letlæseligt, og der er ingen tvivl om, at bogen helt sikkert vil gøre sig godt som højtlæsning. Derudover var der virkelig nogle fine beskrivelser af ting såsom af ferskenen. Faktisk gav lige netop den beskrivelse mig virkelig meget lyst til ferskener, hvilket var ret fedt. Jeg elsker i hvert fald sådanne beskrivelser, da de får historien til at føles mere virkelig for mig.
Roald Dahl bliver tit nævnt på booktube og jeg har længe været nysgerrig efter at læse nogen af hans bøger. Men endnu har jeg desværre ikke fået gjort noget ved sagen.
Jeg har desværre endnu også kun læst et par af dem, men jeg håber virkelig på, snart at få læst mere af ham. Mange af hans bøger lyder i hvert fald rigtig interessante 🙂
Roald Dahl kan bare noget med gode børne-universer (: Det er lidt trist når man finder en potentiel yndlingsbog, hvis man bare havde læst den tidligere, sådan havde jeg det selv med Percy Jackson serien (:
Ja, det kan han virkelig. Og ja, det er virkelig trist – hvis bare man kunne gå tilbage til sig selv som yngre, og bede den udgave af sig selv om at læse bogen. Det kunne være ret fedt. Der er i hvert fald rigtig mange bøger, som jeg er lidt træt af, jeg ikke fik læst som barn. For selvom de fleste stadig er gode i dag, så ville det uden tvivl havde været noget andet, også at have læst dem som barn 🙂