November har været en rigtig god læsemåned! Jeg har for det første fået læst en del, og for det andet har jeg fået læst en del børnelitteratur, hvilket jeg virkelig altid nyder, så det har selvfølgelig også bidraget til, at det har været en god læsemåned.
Jeg har læst hele 16 bøger i november, hvilket jeg synes er ret vildt! Det skyldes dog helt sikkert, at jeg både har læst en del korte og lette børnebøger og en del comic/graphic novels, som jo selvfølgelig også er ret hurtige og letlæste.
I november har jeg læst 107 sider i gennemsnit om dagen, hvilket jeg er super glad for. For selvom jeg har læst ret mange bøger, så har en del også været ret korte, så jeg var ikke helt sikker på, jeg ville nå over de 100 sider om dagen. Det gjorde jeg dog så alligevel.
I november har jeg læst følgende bøger:
- Bravest Warriors, Vol. 2 af Pendleton Ward: 4. Så sjov og hyggelig.
- Spillet om Sirenen af Pernille Vørs: 3.5. En ret god bog men alligevel lidt skuffende læseoplevelse. Anmeldt her.
- Britt-Marie var her af Fredrik Backman: 5. Endnu en virkelig skøn bog fra Backman! Anmeldt her.
- Paper Towns af John Green: 4. En rigtig god læseoplevelse – dog med en ret skuffende slutning. Anmeldt her.
- Slim nr. 7 af Dennis Jürgensen m.fl.: Ingen rating. Virkelig gennemført ekstra materiale til Freddy & Monstrene!
- Peter Plys af A.A. Milne: 5. På alle måder indbegrebet af barndomssødhed!
- When we were silent af Anna Degnbol: 4. En virkelig fin comic med en smuk historie.
- Snevampyren af Dennis Jürgensen: 5. Jürgensen når han er bedst med masser af spænding og en skøn hovedperson.
- Adventure Time Vol. 1 – Mathematical Edition af Ryan North: 2. En god nok historie men alt for kedelig til min smag.
- Samlerne af Michael Kamp: 3. Ret spookey – men samtidig også ret mærkelig og forvirrende.
- Rodrick Rules af Jeff Kinney: 3. Ikke så god som den første, men stadig en virkelig sjov bog.
- Vi burde alle være feminister af Chimamanda Ngozi Adichie: 5. Helt fantastisk, med så mange gode pointer. Læs/hør den!
- Du af Caroline Kepnes: 3.5. Meget fascinerende men desværre også lidt tung og kedelig til tider.
- Black Widow, Vol 1 af Nathan Edmondson: 4. Virkelig spændende historier med en fantastisk hovedperson.
- Peter Plys og hans venner af A.A. Milne: 4. Ikke helt så god som den første, men det er alligevel sådan nogle søde fortællinger.
- Sagen om de japanske dræbergardiner af Dennis Jürgensen: 5. Skøn, skøn genlæsning af en barndomsfavorit.
Hvad har I læst i november, og kan det anbefales?
Hold op en stak du har pløjet igennem!:D Jeg har blandt andet læst “The Blue Castle” af L.M. Montgomery – den kan varmt anbefales!
Ja, det var også lidt mere, end jeg lige havde regnet med 😛
Jeg må virkelig snart få læst noget af Montgomery – jeg bliver ved med at høre så meget godt om hendes bøger 🙂