Titel: “Skyggernes bog”
Forfatter(e): H.W. Klaris
Serie: Dæmonherskerens arving #1
Sideantal: 288
Forlag: Tellerup
Udgivet: 7.3.2015
Læst på: Dansk

17-årige Ally flytter ind på kostskolen Larchwood.
I nærheden af skolen ligger en gammel, faldefærdig kirke,
hvor hun ved et tilfælde opdager en hemmelig indgang i væggen, som fører ned til et rum under kirken.
Ifølge overleveringerne blev det brugt til
praktisering af sort magi tilbage i 1800-tallet.

Larchwoods afdøde frue, Catherine Larchin, opsøger Ally
og insisterer på at hun skal finde en gammel heksebog,
som efter sigende giver uanet magt.

Men en hemmelig kreds på skolen leder også efter bogen,
og Ally har svært ved at gennemskue hvem der har gode
intentioner … og hvem der har onde.

Jeg havde ikke rigtig nogle forventninger til denne bog, da jeg endnu ikke har læst nogle anmeldelser af den, og det er forfatterens første bog. Beskrivelsen af den lød dog ret god, så da jeg så, at den allerede var udgivet som e-bog, så blev jeg nødt til at læse den med det samme.

Lad mig starte med at sige, at bogen er virkelig fantastisk! Historien er ultra spændende, og en smule creepy til tider. Desuden synes jeg, den virkede meget original – den virkede i hvert fald ikke som noget, jeg tidligere har læst. Hvilket jeg virkelig godt kan lide. Derudover synes jeg, der var nogle rigtig gode elementer i den, og jeg elskede hvordan det overnaturlige blev blandet sammen med en forholdsvis almindelig teenage-tilværelse.

Bogen fangede mig desuden virkelig, og jeg slugte den på lidt over et par timer. Jeg kunne nemlig slet ikke lægge den fra mig, da jeg først var begyndt, og blev hele tiden ved med lige at måtte læse et kapitel mere. Jeg måtte nemlig virkelig bare vide, hvad der ville ske i det næste kapitel. Den var dog ret forudsigelig flere steder, hvilket trækker en smule ned for mig, men det var ikke så meget, at jeg ikke stadig blev overrasket nogle steder.

Bogens hovedperson var rigtig god. Hun reagerede måske ikke altid helt, som jeg nok selv ville havde gjort i situationen, men alligevel virkede hendes reaktioner meget ægte, og jeg elskede, at hun ikke bare ‘fulgte med strømmen’, men at hun faktisk først overvejede, om tingene var noget, hun rent faktisk ville gøre. Desuden var hendes tanker og væremåde meget passende for hendes alder, og jeg kunne flere gange se mig selv i hende.

Bogens sprog var dejlig let, hvilket helt sikkert også var med til at gøre således, at siderne fløj forbi. Desuden virkede det meget simpelt, men uden at blive kedeligt – og der var samtidig også nogle steder, hvor sproget var virkelig godt. I det hele taget passede sproget virkelig perfekt til bogen.

Alt i alt var det virkelig en fantastisk læseoplevelse, og jeg har allerede meget svært ved at vente på den næste bog i serien. Bogen sluttede nemlig et virkelig spændende sted, og jeg glæder mig så meget til at finde ud af, hvad der nu vil ske.