Titel: “Let it snow”
Forfatter(e): John Green, Maureen Johnson og Lauren Myracle
Serie: –
Sideantal: 364
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 20.11.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

En snestorm forvandler juleaften en lille by til en romantisk kulisse af den slags, man ellers kun ser på film. Eller – i hvert fald på en måde. For en kold og våd gåtur fra et strandet tog midt ude i ingenting ender normalt ikke i et svimlende kys fra en charmerende fremmed. Og ingen forestiller sig, at en travetur i sne til albuerne hen til den lokale kaffebar kunne føre til, at gnisterne pludselig flyver mellem gamle venner. Eller at vejen tilbage til ægte kærlighed går lige lukt igennem en alt for tidlig morgenvagt på Starbucks.

Vinterglæden stråler fra disse tre hylemorsomme og hjertevarme fortællinger om kærlighed, romantik og venskab.

Jeg havde så store forventninger om, at jeg virkelig ville synes om denne bog. Beskrivelsen af den lyder nemlig rigtig fin, og jeg har samtidig læst en del gode anmeldelser af den. Desværre skuffede den mig virkelig meget.

Den første historie fangede mig nogenlunde, men de to andre kunne slet ikke fange mig, og jeg var stort set fuldstændig ligeglad med, hvad der ville komme til at ske. Den første historie var egentlig god nok, og jeg kunne ret godt lide udviklingen i den. Anden historie virkede dog meget ligegyldig og kedelig for mig, og tredje historie var som sådan okay, men heller ikke en der sagde mig det vilde. Desuden følte jeg, at alle tre historier var lidt for korte, og at det hele nærmest blev hastet igennem.

Personerne i historierne var egentlig fine nok. Dog var jeg ikke helt så vild med hovedpersonen i den sidste historie, da hun virkede alt for selvoptaget. Jeg følte dog ikke rigtig, at jeg kom tæt på nogen af personerne, hvilket trækker en del ned for mig, da jeg dermed det meste af tiden heller ikke rigtig følte med dem. Faktisk var jeg lidt ligeglad med, hvad der ville komme til at ske med dem, selvom jeg egentlig var ret glad for, at de alle fik den slutning, som de gjorde.

Historierne og personerne fra de tre historier/noveller flettede sig sammen i løbet af bogen, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. Det fungerede nemlig rigtig godt, og jeg nød at man stadig så lidt til personerne, selvom deres historie egentlig var slut. I det hele taget følte jeg faktisk ikke rigtig, at bogen havde tre forfattere. Idet historierne flød så godt sammen, og sproget ikke ændrede sig så meget (jeg følte i hvert fald, det var skrevet meget ens), virkede det nemlig mest af alt som om, at man bare skiftede synsvinkel. Hvilket efter min mening gav bogen et godt flow.

Alt i alt var det en læseoplevelse, jeg godt kunne have været foruden. Også selvom der var dele af den, jeg fandt rimelig gode. Det er i hvert fald nok ikke en bog, jeg kommer til at læse igen. Men jeg vil alligevel gerne anbefale den til folk, som har brug for lidt lette og overfladiske kærlighedshistorier på en kold vinterdag. Jeg tror nemlig, den kan være meget god, hvis man går ind til uden nogen forventninger overhovedet.