Titel: “Når man kysser med øjnene”
Forfatter(e): Carsten Flink
Serie: –
Sideantal: 229
Forlag: Turbine
Udgivet: 25.2.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Sara har fået en rejse til Indonesien i eksamensgave af sin far. En tidlig morgen sejler de sammen ud på delfintur. I båden er foruden Sara og hendes far også den selvsikre fyr Mark og bådens fører, den unge indonesiske dreng Kuno.

Da Mark presser Kuno til at følge efter en flok delfiner gennem nogle rev, får det skæbnesvangre konsekvenser. Pludselig befinder Sara sig i en kamp for overlevelse, hvor troen, håbet og den spirende kærlighed føles stærkere end nogensinde før.

Jeg modtog denne bog i en overraskelsespakke fra forlaget, og vidste derfor stort set intet om bogen, da jeg startede på den. Faktisk læste jeg bare ordene ’øde ø’, og så var jeg solgt. Lige siden jeg læste Vores ø af Tracey Garvis Graves i februar sidste år, har jeg nemlig prøvet at finde andre bøger, der minder en smule om. Derfor blev jeg virkelig også nødt til at læse denne bog med det samme. Bogen levede dog ikke rigtig op til Vores ø, men de er også to meget forskellige bøger. Jeg nød dog alligevel også at læse denne.

Historien var rigtig spændende, selvom der nogle gange blev fokuseret lidt for meget på det kærlighedsaspekt, som bogen også indeholder. Jeg ville i hvert fald have ønsket, at bogen havde fokuseret en smule mere på hele overlevelsesaspektet. Især fordi det hele nogle gange kom til at virke lidt for let. Men når det er sagt, så nød jeg alligevel historien, og bogens sider vendte nærmest sig selv, da jeg virkelig bare måtte vide, hvad der kom til at ske.

Bogens personer var ret gode. Jeg følte, jeg kom ret godt ind under huden på dem, hvilket jeg elsker. Desuden var Saras far sådan en skøn person at følge, og jeg kunne på ingen måder lade være med at holde af ham. Sara er en typisk teenager, der tænker meget på drenge og kærlighed, hvilket virkede meget ægte, men samtidig også irriterede mig en del. Flere gange virkede det nemlig som om, at tankerne om kærlighed overskyggede det faktum, at hun rent faktisk var strandet på en øde ø, og skulle kæmpe for hendes overlevelse. Jeg er i hvert fald sikker på, jeg selv ville have tænkt noget mere over det aspekt.

Bogen er skrevet i et let læseligt sprog, som giver bogen et ret godt flow. Dog virkede det måske lidt for let til tider, jeg havde i hvert fald nogle gange en følelse af, at jeg sad og var i gang med at læse en børnebog. Men det gjorde mig nu ikke så meget, da historiens spænding for det meste alligevel overskyggede sproget.

Alt i alt var det en fin læseoplevelse, som jeg nød, men det er nok ikke en bog, jeg kommer til at genlæse. Desuden vil jeg nok mest anbefale den til bogens egen målgruppe, da jeg er sikker på, at teenagere vil kunne få lidt mere ud af den end voksne.