Titel: “Paprika Zola Elvira”
Forfatter(e): Marie Duedahl
Serie: Paprika Zola Elvira #2
Sideantal: 66
Forlag: Turbine
Udgivet: 2.10.2014
Læst på: Dansk
Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.
At være 14 år og en fest, du vil hjem fra!
Paprika er alt for genert og følsom – mener hendes tjekkede advokatforældre. Men Paprika vil bare gerne spille guitar og skrive musik. Og blive venner med Dagmar, klassens smukke heks.
Zola er sort, 1,80 høj og snart sortbælte. Hendes papfar nummer fire er en klammert. Og hendes mor er forsvundet ned på bunden af en flaske. Men ved siden af bor Elliot. Og han ser alt for godt ud i bar overkrop.
Elvira er træt. Af sin krop, der gror deller ud overalt. Og af sin mund, der taler som en midaldrende psykolog. Hun bliver aldrig så interessant som Zola og Paprika. Måske skulle man bare blive goth? En lille, ond, buttet goth.
Denne var en rigtig god efterfølger til det første bind. Den starter et par uger efter slutningen på den første, men den kunne lige så godt have været startet samme sted. Faktisk synes jeg, det ville havde været bedre, hvis det bare havde været én enkelt bog. Historierne hænger nemlig rigtig godt sammen, og samtidig tror jeg, man ville kunne have givet bøgerne lidt mere tyngde, hvis det kun havde været én. Selvom historien blev gennemgået ret godt, ville det nemlig havde været rart, hvis man havde fået lidt mere af nogle scener. Somme tider føltes det nemlig som om, der blev skyndt lidt for meget på handlingen.
Handlingen i denne bog er dog alligevel også ret god, og i denne kom man også ind på forskellige emner, som jeg virkelig godt kunne lide, der blev taget fat i. Desværre synes jeg ikke helt, at der blev taget så meget hånd om disse emner – det virker egentlig mest som om, at hovedpersonerne bare er træt af tingene, men der bliver ikke rigtig gjort så meget ved det.
Bogens hovedpersoner var faktisk bedre i denne end i det første bind. De virker stadig en lille smule yngre end 14, men de føles alligevel noget ældre, end jeg synes, de gjorde i den første bog. Dette forvirrede mig dog også en smule, for så meget ændre man sig altså heller ikke på et par uger. Derudover virkede Paprika en smule for naiv til tider, hvilket jeg var lidt irriteret over. Hun burde i hvert fald kunne havde regnet flere forskellige ting ud, hvis hun bare havde tænkt sig en anelse om.
Sproget i denne var ret meget lig det i bind nr. 1, dog synes jeg, at dialogen måske lidt mere passede til, at de skulle forestille at være 14, i denne end den gjorde i den tidligere bog.
