Titel: ”Slettet”
Forfatter(e): Teri Terry
Serie: Slated #1
Sideantal: 312
Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Udgivet: 1.5.2013
Læst på: Dansk
Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Kylas hukommelse er blevet nulstillet, hendes personlighed er væk.
Hun er blevet SLETTET …
Styret hævder, at hun har været kriminel, og at de vil give hende en ny chance – hvis hun altså følger spillereglerne.
Men mod alle odds begynder fragmenter af ubehagelige minder at dukke op i Kylas bevisthed.
Og hun er langtfra sikker på, at tingene er, som de ser ud, og at folk omkring hende taler sandt. Hvem kan hun stole på?
Dystopi plejer normalt ikke rigtig at være min genre. Jeg kan nemlig af en eller anden årsag ikke rigtig leve mig ordentligt ind i bøgerne, da det virker så fjernt. Men lige så snart jeg læste bagsideteksten på denne, var der ingen tvivl om, at jeg blev nødt til at læse den. Den lød simpelthen SÅ spændende, hvilket den i den grad også var! Jeg havde i hvert fald meget svært ved at ligge den fra mig, når jeg først havde sat mig til at læse i den. Og selvom den er dystopisk, levede jeg mig virkelig ind i den. Men jeg tror også, det har noget at gøre med, at den ikke virker så fjern alligevel. For selvom den foregår i fremtiden, og tingene absolut ikke er, som det er i nutidens verden, så virker den alligevel meget realistisk. Jeg sad i hvert fald flere gange med tanken om, at det her jo egentlig godt kunne ske i virkeligheden.
Jeg er helt vild med Kyla, og hele hendes udvikling i løbet af bogen. Jeg synes, der er virkelig fedt, at det faktisk bliver vist, at hun skal lære alt forfra – såsom at en kniv er skarp, og man derfor ikke skal tage fat i bladet på den. Nogle gange sad jeg dog også med en følelse af, at det her burde hun ikke kender til endnu. Det er trods alt, ikke alt de har kunnet nå at lære på skolen, men måske kan dette have noget at gøre med de minder hun også kan huske. Det kan jeg ikke lige finde ud af – men uanset hvad, synes jeg ikke, at det var så slemt, at det gjorde noget for mig oplevelse af bogen.
Desuden er jeg helt vild med, at Kyla går i gennem det samme som en almindelig teenagepige selvom hun er blevet slettet. Hun oplever også forelskelse, og længes efter det første kys fra drømmefyren. Det får mig i hvert fald til at kunne relatere endnu mere til hende.
Jeg er også ret vild med selve historien. Alt det med, at Kyla kan huske brudstykker af hendes “gamle” liv, synes jeg, er virkelig godt fundet på. Det er i hvert fald med til at holde mig fast i historien, og give mig lyst til at finde ud af, hvad der sker, og hvad Kyla finder ud af. Desværre får man ikke rigtig så meget konkret at vide i denne bog, da Kyla stadig er ret forvirret over, hvad det egentlig er, hun kan huske. Men så må jeg jo også bare læse den næste bog – hvilket jeg helt sikkert ikke ville have kunnet lade være med alligevel. Det er historien simpelthen for spændende til.
Bogen er desuden inddelt i ret korte kapitler, hvilket gør den rigtig dejlig at læse. Desuden er den skrevet i et dejligt let sprog, hvilket gør den endnu bedre at læse. Det er i hvert fald sådan en bog, som jeg synes kan læses alle steder og på alle tidspunkter. For selvom man måske har travlt, kan man godt lige hurtigt nå et kapitel eller to.
Hun hedder altså Kyla, og ikke Kayla. 😛
Jeg er ved at arbejde mig igennem bogen. Startede på den før min eksamenperiode og var ret begejstret, forventede et godt tempo og åndeløs spænding. Men nu hvor jeg er er nået lidt over halvvejs, må jeg indrømme at begejstringen er ved at aftage lidt. Synes ikke den flytter sig fandens meget og nogle ting begynder at irritere mig. Den er stadig god, men den når ikke helt op til skyerne, som jeg havde forventet. Ikke lige hvor jeg er nu, i hvert fald. :S
Shh.. du har intet set. Selvfølgelig kunne jeg ikke finde på ikke lige at tjekke, om jeg har stavet navnet rigtig 😉
Jeg må indrømme, at jeg virkelig synes, den var spændende hele vejen gennem. Men om det måske har noget at gøre med, at jeg ikke havde regnet med, at jeg ville have været så begejstret for den. Men ja, den flytter sig nok ikke super meget, men jeg synes bare, det fungerer rigtig godt alligevel. Jeg håber i hvert fald, at du får læst den færdig, og måske synes den bliver mere spændende senerehen. Uanset hvad glæder jeg mig i hvert fald til, at læse din anmeldelse af den, for selvfølgelig kan vi ikke alle sammen være enige 🙂
Hihihi. 😛
Jeg er nået til efter hendes første undersøgelse på hospitalet efter angrebet. Det er som sagt ikke fordi jeg synes den er dårlig, den er bare heller ikke …. Head-over-heals som jeg nok havde forventet at den var. Jeg ved ikke. :/ Vil helt klart læse resten af dem og glæder mig til en fortsættelse, selvom jeg stadig lige mangler slutningen på denne her. Den blev bare ikke det storslåede brag og festfyrværkeri jeg havde troet.
Mange tak. Og ja, jeg prøvede da at være lidt konstruktiv også. 😉
Den lyder god! Lidt Hunger Games agtig – i samme stil måske? De bøger var jeg i hvert helt vild med!
Kh Emma
http://ohmygown.wordpress.com/
Jeg har desværre endnu ikke fået læst Hunger Games, så jeg kan ikke rigtig sige, om de minder om hinanden 🙂
Jeg har læst Hunger Games og de minder på ingen måde om hinanden. Jo, de er begge sci-fi bøger og har begge en pige som hovedperson, men ellers er der absolut ikke lighed mellem de to bøger. 🙂
Jeg giver dig helt ret ang. min spørgerunde. Det er mere afslappet og folk kan spørge om nøjagtig hvad de vil, uden at bekymre sig om at andre måske synes det er et mærkeligt spørgsmål eller lign. Gennem tiden har jeg da haft både seriøse og alvorlige spørgsmål og de mere sjove. Men ingen af delene gør dem nødvendigvis bedre end de andre, og der skal være plads til alle. 🙂
Ah, det var dig der var så led at spørge. Haha. 😉
Ej, det var et ganske fint og forventet spørgsmål. Men puh, jeg synes det var svært at svare på. Så bøjede det lidt og lavede en lille liste. 😛
Mange tak. 🙂 Og du har helt ret, der er slet ingen tvivl i mit hjerte om at jeg MÅ prøve. Hvis ikke jeg klarer den, så er det sådan det er. Men jeg bliver nødt til at prøve. Jeg vil hellere forsøge, fejle og så måtte finde på noget andet, end jeg vil lade mig skræmme og sidde om ti år og fortryde at jeg ikke forsøgte.
Rent fagligt tvivler jeg ikke så meget – Men jeg frygter for det engelske. Én ting er at jeg skal klare mig på engelsk til hverdag i alm. samtaler osv. det kan jeg håndtere og min panik er sparsom. Men jeg skal også udelukkende snakke/læse/skrive engelsk rent fagligt og dét kan jeg mærke bliver noget af en udfordring.