Titel: “Den hvide pige” / Forfatter(e): Jon Rex Laugen / Serie: Sebastian og vennerne #2 / Sideantal: 285 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 19.10.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Der er fastelavnsfest på skolen, og Sebastian forvilder sig ned i kælderen.
Her møder han hende. Pigen i den hvide kjole. Og da han mærker hendes isnende greb i mørket, flygter han i panik.

Dagene går, og i selskab med kæresten Alberte og vennen Muffe forsøger Sebastian at lægge det forfærdelige møde bag sig.
Men inden længe viser pigen sig på ny.

De tre venner beslutter sig for at grave i kælderens mysterier. Men snart viser det sig at de har vækket en frygtelig kraft. Noget har hvilet i kælderen i årevis, og nu hjemsøger det dem alle tre.

Sebastian, Alberte og Muffe ledes ud i en desperat jagt på liv og død. Eneste udvej er at knække den hvide piges uhyggelige hemmelighed.

Jeg var virkelig vild med den første bog om Sebastian, og der var derfor heller ingen tvivl om, at jeg skulle læse denne bog, så snart det var muligt. Jeg blev derfor også virkelig glad, da Laugen spurgte mig, om jeg havde lyst til at være betalæser på bogen; for selvfølgelig havde jeg det. Bogen var dog så god, at jeg også blev nødt til at læse den færdige udgave af bogen, selvom der faktisk kun var kommet meget få rettelser efter den udgave, jeg tidligere havde læst. Og jeg kan med det samme sige, at bogen er ligeså god anden gang – også selvom man på forhånd kender bogens twist; for ja, sådan nogen indeholder den et par stykker af, og de er virkelig godt udførte. Der var i hvert fald flere af dem, som jeg på ingen måde havde set komme.

Bogens historie er virkelig spændende, og bogen er i det hele taget meget svær at slippe, når man først er gået i gang med den. Der sker nemlig virkelig mange ting som gør, at man hele tiden har lyst til bare at læse ét enkelt kapitel mere; og før man har set sig om er sidste side vendt. Desuden er denne bog faktisk ret creepy – meget mere end jeg lige havde forventet. Men det passer virkelig perfekt til bogens overordnet historie, og det var uden tvivl bare med til at gøre bogen endnu mere spændende.

Dog synes jeg måske, at selve det store klimaks i bogen kunne havde været lidt længere og noget mere actionfyldt, end det egentlig var. Forstå mig ret; det er virkelig spændende, og tempoet er meget højt – men det er bare som om, det gik lidt for stærkt. I hvert fald i forhold til nogen af de andre ting, der sker i bogen. Men det var dog ikke noget, der trak læseoplevelsen meget ned – jeg ville bare have ønsket, at det ikke var overstået helt så hurtigt.

Humoren i bogen er var helt på niveau med den første bog – den var simpelthen så sjov til tider. Jeg elsker f.eks. virkelig Muffe! Han er sådan en skøn og sjov karakter, som virkelig ofte kommer med nogle skønne kommentarer, som sørger for, det hele ikke bliver alt for seriøst.

I det hele taget kunne jeg ret godt lide bogens sprog. Jeg er personligt ret vild med, det er så let, som det er. Det giver nemlig et godt flow til bogen, og er bare med til at få siderne til at flyve endnu hurtigere forbi, hvilket fungerede perfekt.  Man vil jo virkelig bare gerne vide, hvad der kommer til at ske, og hvordan det hele hænger sammen. I sammenhæng med dette så kunne jeg også rigtig godt lide de forholdsvis korte kapitler, da de virkelig også giver et godt flow til læsningen.

Alt i alt var det altså en virkelig god og meget spændende læseoplevelse (begge gange), og der er ingen tvivl om, at Laugen virkelig kan skrive. Jeg skal i hvert fald uden tvivl læse mere af ham – også selvom jeg måske ikke helt er en del af målgruppen; for hans bøger fanger mig altså fuldstændig.