Titel: “Everything, Everything” / Forfatter(e): Nichole Yoon / Serie: – / Sideantal: 320 / Forlag: Delacorte Press / Udgivet: 1.9.2015 / Læst på: Engelsk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Netgalley.

My disease is as rare as it is famous. Basically, I’m allergic to the world. I don’t leave my house, have not left my house in seventeen years. The only people I ever see are my mom and my nurse, Carla.

But then one day, a moving truck arrives next door. I look out my window, and I see him. He’s tall, lean and wearing all black—black T-shirt, black jeans, black sneakers, and a black knit cap that covers his hair completely. He catches me looking and stares at me. I stare right back. His name is Olly.

Maybe we can’t predict the future, but we can predict some things. For example, I am certainly going to fall in love with Olly. It’s almost certainly going to be a disaster.

Jeg har kun hørt helt fantastiske ting om denne bog, og blev derfor nødt til også selv at læse den. Folk fik den nemlig til at lyde fuldstændig perfekt, hvilket gav mig meget store forventninger om, at jeg ville komme til at elske den. Det gjorde jeg dog ikke helt. Altså bogen var virkelig god, men den var bare ikke helt så fantastisk, som jeg havde håbet på.

Bogens historie er på mange måder virkelig unik og samtidig som mange andre bøger, jeg har læst. Jeg kunne virkelig godt lide hele aspektet med Madelines sygdom, og alle de tanker vi hører om i den forbindelse. I det hele taget kunne jeg virkelig godt lide Madeline og hele hendes måde at være på – hendes syn på verden var i hvert fald ret inspirerende. Også selvom hun rent faktisk aldrig har oplevet verden. Desuden kunne jeg også ret godt lide bogens romance, selvom den for mig aldrig rigtig kom til at virke så speciel. Dog elskede jeg at følge med i Madeline og Ollys mails og ’beskeder’ til hinanden.

Bogen tager desuden en drejning på et tidspunkt – og jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om denne drejning af historien. Jeg havde på ingen måder set det komme, hvilket jeg godt kunne lide, men jeg ville alligevel nok helst havde ønsket, at bogen ikke havde taget denne drejning. Jeg hælder nemlig mest til, den lidt ødelagde bogen – selvom jeg også godt kunne lide nogle aspekter af den. Og at den på visse punkter også gav bogen endnu mere dybde.

Selvom jeg fandt bogens historie ret god, så tror jeg dog mest af alt, jeg kom til at holde af bogen, fordi jeg så godt kunne lide Madeline. Hun var altså bare en skøn hovedperson, som jeg havde rimelig let ved at relatere til, selvom jeg på ingen måder har været i noget, der bare minder den mindste smule om hendes situation. Bogen var bare så godt skrevet, at jeg for det meste følte, at jeg nærmest var Madeline – og derfor føltes det hele også meget mere virkeligt for mig.

Alt i alt var det på en måde en lidt skuffende læseoplevelse, selvom jeg alligevel ret godt kunne lide bogen, og samtidig også nød læseoplevelsen hele vejen igennem. Bogen var bare ikke helt, som jeg havde forventet, hvilket ødelagde den en lille smule for mig.