Titel: “Alex + Ada: Volume 3” / Forfatter(e): Jonathan Luna og Sarah Vaughn / Serie: Alex + Ada #11-15 / Sideantal: 136 / Forlag: Image Comics / Udgivet: 12.8.2015 / Læst på: Engelsk
The last thing in the world Alex wanted was an X5, the latest in realistic androids. But after Ada is dropped into his life, he discovers she is more than just a robot. Alex takes a huge risk to unlock Ada so she can think for herself and explore life as a sentient android. As Alex and Ada spend more time together, they become closer. But as restrictions tighten on artificial intelligence, Ada feels unsure about her place in the world, and Alex questions being with an android. In this final arc, Alex and Ada struggle against the growing hatred for sentient robots and their human allies. Can they survive what’s around the corner?
“Alex + Ada: Volume 3” var præcis som forventet. Og det mener jeg kun positivt. Det er nemlig sådan en fantastisk tegneserie, som jeg virkelig holder af. Desuden finder jeg den meget original, hvilket er med til at gøre den endnu bedre i mine øjne. Dog finder jeg den også en smule underhypet, hvilket måske er med til at gøre således, at jeg faktisk bare elsker den endnu mere.
Dette var et virkelig sørgeligt volume, men samtidig indeholdte det også så meget håb. Historien tog en drejning, som jeg måske burde have set komme, men som jeg alligevel ikke havde. Udviklingen kom i hvert fald fuldstændig bag på mig. Men jeg elskede, at forfatterne turde at køre historien i den retning, for det gav den så meget mere impact på mig. Jeg må dog indrømme, at der var et par steder i historien, hvor jeg kedede mig en smule. Ikke fordi den ikke var interessant, men simpelthen fordi den kørte lidt for meget rundt i det samme. Hvilket fik mig til at finde den en anelse langtrukken til tider.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om illustrationerne. På den ene måde kan jeg virkelig godt lide, hvor simple og fine de er. Endvidere er jeg helt vild med farvevalget i dem, som jeg synes er helt perfekt. Det er nemlig ret nedtonet, men på en måde hvor det stadig virker ret farverigt. På den anden side synes jeg dog ikke rigtig, illustrationerne passer ordentlig til historien, hvilket jeg er lidt ked af.
Alt i alt var det en helt perfekt afslutning på serien, og jeg skal helt sikkert genlæse både dette volume samt resten af serien på et tidspunkt. Desuden kan jeg virkelig anbefale serien. Jeg ville i hvert fald ikke havde været læseoplevelsen foruden. Endvidere ville jeg ønske, at der var meget mere af serien. Jeg vil nemlig virkelig gerne have mere.