Inspireret af “On My Shelf”-tagget vil jeg hver onsdag vise en tilfældig bog frem fra min bogsamling. Disse indlæg vil indeholde faktuelle oplysninger om bogen samt dennes bagsidetekst. Desuden vil jeg fortælle om, hvordan bogen fik sin plads i min samling, og hvorfor den gjorde det. Endvidere vil jeg kort fortælle om, hvorfor jeg glæder mig til at læse den, eller hvad jeg syntes om bogen, da jeg læste den.

Titel: “En fortælling om at glemme” | Originaltitel: “The Story of Forgetting” | Forfatter(e): Stefan Merrill Block | Serie: – | Sideantal: 368 | Forlag: Gyldendals Bogklubber | Udgivelsesår: 2010 | Sprog: Dansk | Anskaffet: Købt på loppemarked |

På slægtsgården i Texas lever den gamle eneboer, Abel Haggard, alene med sine minder. Minderne om den umulige kærlighed til den kvinde, der var gift med hans tvillingebror. Og om den tragedie, der endte med at ramme dem alle tre. Rundt om Abel vokser det moderne forstads-Texas frem, og Abel er under pres for at sælge sin jord. Men at forlade gården vil for ham være som at forlade det eneste, han har: sin fortid.

Et andet sted i Texas lever den 16-årige Seth med almindelige trenageproblemer og derudover dét altoverskyggende, at hans mor har fået konstateret Alzheimers og for hver dag, der går, forvinder længere væk fra Seth og hans far. Moderens baggrund har altid været goldt hemmelig for Seth, og i håbet om at få klarhed og måske endda løse gåden om den forfærdelige sygdom, kaster han sig ud i jagten på at opspore andre med nedarvet Alzheimers – og i sidste ende sin mors og dermed sin egen familie.

Abel og Seth kender ikke hinanden, men de har begge været vidner til en skæbnesvanger sygdoms nådeløse indgriben i deres liv. De har begge fået fortalt historier om fantasilandet Isidora, hvor alle lever uden erindring. Og som handlingen skrider frem, viser det sig, at de er forbundne af meget mere end det.

På lang afstand spottede jeg din ryg. Den stod og så så fin ud blandt en masse ensfarvede og kedelige rygge. Du udstrålede glæde, og jeg måtte bare kigge nærmere på dig. Du stod på øverste hylde – men det skulle ikke forhindre vores møde. Der var nemlig noget helt specielt over dig, som gjorde mig nysgerrig. Jeg fik dig ned, så jeg kunne læse din beskrivelse. Og lige der forelskede jeg mig i dig. På en måde virkede du slet ikke som noget for mig, men alligevel krøb du med det samme dybt ind under huden på mig. Der var nemlig noget ved din beskrivelse, som fik dig til at virke helt unik. Jeg støvede dig derfor af, og lagde dig til rette oven på den sparsomme bunke af andre loppefund, jeg havde gjort mig den dag. For med hjem; det skulle du helt sikkert.

Det er nu over to år siden, jeg stødte på “En fortælling om at glemme” på et loppemarked, og den kom med mig hjem. Alligevel står den, som så mange andre bøger, stadig ulæst i min reol. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, for jeg synes stadig, det lyder som en helt særlig bog, som jeg ikke kan andet end at holde af. Jeg tror dog måske, det skyldes, at jeg venter til det helt rette tidspunkt. Jeg tror nemlig, det er sådan en bog, jeg vil sætte mest pris på, hvis jeg læser den på det rigtige tidspunkt. Og det tidspunkt er jeg endnu ikke stødt på. Men jeg er stadig så glad for, den skilte sig ud fra flokken den dag, så jeg opdagede den. Det er nemlig en bog, jeg aldrig havde hørt om før.

Kender I til “En fortælling om at glemme”?