Titel: ”Politi”
Forfatter(e): Jo Nesbø
Serie: Harry Hole #10
Sideantal: 527
Forlag: Modtryk
Udgivet: 10.6.2013
Læst på: Dansk

“Det er kærligheden, ikke hadet, der gør, at du er villig til at gøre hvad som helst.” Harry Hole

På en afsidesliggende hospitalstue ligger en mand i koma. Ingen ved, om han nogensinde kommer til bevisthed igen. Han er døgnovervåget af politiet, der har meget at spørge om, hvis han skulle vågne.

En politimand bliver fundet dræbt på det sted uden for Oslo, hvor der for mange år siden blev begået et mord, han var med til at opklare. Også datoen er den samme. Da der i løbet af nogle måneder sker det samme for to andre politifolk, tegner et skræmmende mønster sig. Ingen af de gamle mord blev opklaret, og nu er en brutal og hævngerrig morder løs. Trods en massiv indsats står politiet på bar bund. Derfor samler Beate Lønn og Gunnar Hagen en uofficiel gruppe, der skal forsøge at finde alternative veje i efterforskningen. Men der er en, de savner i deres midte: Harry Hole.

Jeg havde store forventninger til denne bog. For det første er det Jo Nesbø og Harry Hole-serien, og for det andet glædede jeg mig virkelig til at se, hvad der egentlig skete med Harry Hole i sidste bog. Da jeg lukkede den sidste bog, var jeg nemlig overbevist om, at det måtte være den sidste i serien, for Harry var jo død. Men nøj hvor er jeg glad for, at jeg tog fejl. Jeg fik nemlig indfriet alle mine forventninger. Bogen var nemlig virkelig god!

Bogen var for det første virkelig spændende. Jeg sad i hvert fald fra start til slut, og havde meget svært ved at lægge bogen fra mig. Hvad der egentlig var sket med Harry, fik man nemlig ikke bare at vide fra starten. Nej, man måtte selv sidde og gætte sig frem, hvilket jeg synes, fik mig til at læse endnu hurtigere. Jeg ville jo virkelig snart vide, hvad der var sket med ham. Desuden synes jeg, hele plottet med politimorderne var rigtig godt fundet på, og jeg nød i hvert fald meget at læse om efterforskningen.

Jeg synes desuden, bogen var virkelig uforudsigelig. Jeg sad rigtig mange gange, og tænkte at nu vidste jeg det hele, men så kom der et plot twist, som gjorde, at jeg faktisk ikke vidste noget længere. Dette gjorde også således, at jeg faktisk først havde en vidste, hvem morderen var, et par sider før det blev afsløret, hvilket jeg virkelig elsker. Jeg synes nemlig, det sjoveste ved krimier er, man hele tiden kan sidde og gætte med, men at man egentlig ikke finder ud af, hvad der er sket, eller hvem morderen er før helt til sidst.

Jeg er rigtig stor fan af Nesbøs sprog. Han skriver simpelthen så dejlig let, og jeg synes aldrig, man oplever nogen former for kringlede sætninger. Desuden er der et rigtig godt flow i bogen, som virkelig bare får læsningen til at flyde.

Desuden er jeg ret vild med bogens opsætning. Man skifter ret ofte synsvinkel i bogen, så man hele tiden kan følge med i, hvad alle foretager sig. Det, er noget, som jeg ofte synes, bliver ret forvirrende, men det fungerer virkelig godt i denne bog. Der er nemlig et tydeligt skift mellem personerne, og man finder ret hurtig ud af, hvem det nu er, man følger. Bogen er desuden inddelt i både forskellige dele og kapitler. Delene forstår jeg ikke helt – jeg synes i hvert fald godt, de kunne være udeladt, men det var ikke noget, der forstyrrede min læsning, så det var okay. Kapitlerne er for det meste ret lange, men jeg synes ikke, det gør noget, da synsvinklen så ofte bliver skiftet, at man ikke kommer til at kede sig.

Til slut er det eneste at sige, at jeg virkelig glæder mig til næste bog i serien!