Titel: ”De overlevende”
Forfatter(e): Anna Bridgwater og Monica C. Madsen
Serie: –
Sideantal: 234
Forlag: FADL’s Forlag
Udgivet: 29.9.2011
Læst på: Dansk

Hvordan lever man videre efter katastrofen, der ændrede alt? Kan man overhovedet få en hverdag til at fungere? Hvordan opfatter man sig selv og sin verden, når man oplever det umulige? Og hvordan forholder man sig til dem, der ikke klarede det?

Historien er fuld af overlevere, og de fylder meget i medierne hver dag. I De overlevende møder vi 7 mennesker, hvis skæbne tog en drastisk vending, da de overlevede katastrofens øjeblik.

Læs om bjergbestigeren, der overlevede lavinen på bjerget, tv-værten, der blev lam efter et helikopterstyrt, flygtningen der overlevede krigen i det tidligere Jugoslavien. Du kan også læse om en soldat i ilden i Irak og et tsunamioffer, der blev skyllet 3 km ind i landet. Desuden overlevede skuespilleren Bodil Jørgensen en af Danmarkshistoriens værste togulykker, og tv-modellen Ibi Støving har overlevet ikke mindre end 4 livstruende situationer.

Journalisterne Anna Bridgwater og Monica C. Madsen har i De overlevende sat sig for at undersøge den overlevendes psyke og videre liv. De kobler samtidig de meget personlige beretninger sammen med reflektioner over liv og død samt religion, psyke og stress.

Overordnet var bogen sådan set god nok. Jeg var/er ret vild med konceptet med at fortælle beretninger om katastrofer, og om hvordan folk kommer videre efter det utænkelige sker. Jeg må dog indrømme, at bogen skuffede mig en smule.

Det var rigtig spændende at høre om, hvordan folk havde oplevet de forskellige katastrofer, og om hvordan de fik en ‘normal’ hverdag op at køre efter. Desuden elskede jeg, at de fortalte helt ærligt om, hvordan de egentlig havde haft det i deres helingsperiode. Specielt hvordan de havde taklet det med, hvorfor de overlevede i forhold til andre.

Jeg synes dog kun, det var fire af historierne, som var spændende. Selvfølgelig var de tre andre også spændende at læse, men de sagde mig bare ikke helt så meget som de fire. Hvad det var, der gjorde, jeg havde det sådan, ved jeg ikke. Men jeg tror bare ikke rigtig, jeg følte, jeg kom ordentlig ind under huden på personerne. Ibi Støvrings historie fandt jeg faktisk decideret kedelig, og det var endda den, jeg havde glædet mig mest til. Eftersom hun fortalte om tre forskellige katastrofer (jeg ville måske ikke kalde det deciderede katastrofer, men mere bare nogle virkelig uheldige oplevelser) på ret få sider, blev det hele forkortet meget ned, og jeg savnede virkelig at høre lidt mere om hændelserne. Desuden synes jeg, det virkede som om, hun tog det hele lidt overfladisk, hvilket jeg simpelthen ikke kunne klare. Om hun gør det i virkeligheden, ved jeg ikke, men jeg synes i hvert fald, det blev beskrevet således.

Bogen er dog overordnet skrevet ret godt. Den er inddelt i kapitler med hver historie, og efter (stort set) hver historie kom der et lille kort kapitel med lidt forskellige informationer. Selve historierne er bygget op således, de starter med beretningen om katastrofen, efterfulgt af beretningen om at komme tilbage til livet, og til slut kommer der (for det meste) nogle eftertanker fra personerne. Desuden bliver der sørget for at alle ting, som det ikke forventes almindelige mennesker kender til, bliver forklaret. Dette sker som et lille afsnit direkte i teksten, hvilket jeg synes fungerede rigtig godt, for hvis man ikke gad læse det, eller allerede kendte det, kunne man sagtens springe det over, og bare læse videre under det.