Titel: “Sjælens pris” / Forfatter(e): H. W. Klaris / Serie: Dæmonherskerens arving #3 / Sideantal:  278 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 21.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Ally accepterer at blive i Underverdenen, men inden hendes venner får  lov til at vende tilbage til Jorden, skal hendes dæmoniske gener vækkes.

Ikke alle er lige begejstrede for hendes tilstedeværelse blandt dæmonerne, og slet ikke efter at en  gammel profeti går i opfyldelse.

Da Tristan en dag bringer Ally med op til Jorden, får de et tilbud som kan ændre deres liv. Det er nu op til arvingerne at beslutte hvilken sti de vil følge.

Jeg havde glædet mig længe til “Sjælens pris”, da den forgående bog i serien sluttede med den ondeste cliffhanger. Der var derfor heller ingen tvivl om, at jeg straks måtte begynde på den, da den landede i postkassen. Desværre kunne jeg dog ikke huske super meget af den tidligere bog, hvilket var lidt ærgerligt. Det viste sig dog, at det som sådan ikke var noget problem. Jo, jeg havde lidt svært ved at finde rundt i personerne, og fik vidst byttet lidt rundt på et par stykker. Men overordnet fungerede læseoplevelsen egentlig fint nok alligevel. Især fordi vi også møder nye personer i denne bog, som har en stor rolle for historien, og disse derfor kom lidt mere i fokus.

Selvom jeg startede på den stort set med det samme, den kom ind ad døren, så skulle der dog gå ret længe, inden jeg fik den læst færdig. For selvom bogen egentlig fangede mig ret godt, og jeg endte med at læse den meget hurtigt i løbet af de to dage, jeg rent faktisk læste i den, så var der desværre bare noget ved den som gjorde, at jeg aldrig blev helt hooked og vild med den. Jeg kan dog ikke helt finde hvorfor. For jeg synes bestemt ikke, det var en dårlig bog, og jeg fandt den egentlig også ret spændende, men alligevel skuffede den mig altså en del. Måske var det fordi, den handlede ret meget om dæmoner og selve Underverdenen, eller måske er jeg simpelthen bare vokset fra serien? Jeg ved det virkelig ikke, og det irriterer mig helt vildt. Jeg er nemlig så ked af, at jeg ikke nød den mere, end jeg gjorde.

Men ja, overordnet var historien ret spændende, og jeg kunne egentlig godt lide den drejning, den tog i anden halvdel af bogen. Her kom vi dog også lidt tilbage til noget af det, som jeg savnede i starten af bogen, hvilket jeg var ret glad for. Desuden synes jeg også, at bogen sådan set var en okay slutning på serien. Jeg følte i hvert fald ikke som sådan, jeg sad tilbage med nogle spørgsmål. Men på den anden side havde jeg det også fint med, det er den sidste bog i serien. Jeg vil nemlig gerne se, hvad Klaris ellers kan. Det skal dog ikke udelukke, at jeg godt kunne finde på at læse videre, hvis nu hun på et tidspunkt beslutter sig for at udvide serien. Hvilket slutningen lægger op til er en mulighed. Jeg kan jo egentlig ret godt lide Ally og slænget.