Titel: ”Protokollen”
Forfatter(e): Michael Katz Krefeld
Serie: Krimiserien med Katrine Bergman og Nikolaj Storm #1
Sideantal: 361
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 26.10.2010
Læst på: Dansk
En bilbombe dræber treogtyve personer på en fashionabel restaurant i det indre København. Alt tyder på et terrorangreb, men endnu har ingen taget ansvaret.
Nikolaj Storm, der er chef for PET’s enhed for kontraterrorisme, sættes i spidsen for efterforskningen. Med sin nyoprettede task force forsøger han at finde frem til gerningsmændene bag, men han plages samtidig af samvittighedskvaler over ikke at have forhindret angrebet.
Storms efterforskning peger i retning af en formodet terrorcelle på den københavnske vestegn, og den kontroversielle vicekriminalkommissær Katrine Bergman som bor i området hentes til PET for at bistå med aktionen. Katrine har drabsafdelingens største opklaringsprocent, men er samtidig suspenderet for vold.
Sagen viser sig langt mere kompliceret end først antaget. Storm og Katrine erfarer at de står overfor en ukendt og magtfuld fjende. En fjende der er i færd med at planlægge endnu et angreb. i kamp mod tiden indleder de en storstilet menneskejagt for at forhindre katastrofen.
Jeg havde rimelig store forventninger til bogen, da den har fået ret gode anmeldelser, og jeg flere gange er blevet anbefalet den. Jeg var derfor en anelse bange for, jeg ville blive skuffet. Det blev jeg dog på ingen måde! Faktisk var jeg virkelig overrasket over hvor god, jeg synes, den var.
Jeg synes, bogen var virkelig spændende fra start. Jeg synes i hvert fald ikke, man skulle specielt langt ind, før det var svært at stoppe læsningen igen. Jeg havde i hvert fald meget svært ved at lægge bogen fra mig. Det var dog ikke kun starten, der var spændende. Jeg synes nemlig hele tiden, der skete noget nyt, som fangede min interesse og lod mig fange.
Bogen var skrevet således, man skiftede synsvinkel mellem flere forskellige personer. Jeg var lidt bange for, det ville virke for forvirrende. Det gjorde det dog overhovedet ikke, da det var bygget rigtig godt op, så man let kunne se, hvornår der blev skiftet. Desuden synes jeg, det fungerede rigtig godt, og var med til at gøre bogen endnu mere spændende.
Bogens sprog irriterede mig en smule. Altså overordnet var jeg glad nok for det, men på nogle punkter synes jeg bare, det blev lidt for meget. Jeg synes i hvert fald godt, man kunne have skrevet det en smule anderledes, og stadig have fået pointen ud. Sproget var dog overhovedet ikke så slemt, at det ødelagde oplevelsen for mig.
Alt i alt var det en virkelig spændende bog, og den gav mig med det samme lyst til at læse den næste bog i serien.
Har flere gange været ved at låne den på biblioteket. Skriver den på listen over bøger, jeg skal læse.
Det synes jeg virkelig, du skal. Og sørge for snart at læse den – jeg vil i hvert fald virkelig gerne anbefale den! 🙂
Tak for responsen 🙂 Ja, den ser man da en del til for tiden, må jeg sige