Først vil jeg lige undskylde for, at der har været lidt kedeligt herinde den sidste uge. Det er bare som om, tiden er fløjet forbi, og pludselig har dagene været omme, selvom jeg føler, jeg lige var stået op. Derfor har jeg heller ikke fået vist jer mine gaver fra i torsdags endnu.
Jeg synes selv, jeg fik nogle rigtig gode gaver. Jeg er i hvert fald enormt glad for dem alle sammen 🙂
Af mine forældre fik jeg en dyne og hovedpude (som er SÅ lækre!) og to sæt sengetøj, så mig og kærestens kan matche. Af min kæreste fik jeg udvidelsespakken Paradisøren til Sims 3, som jeg havde ønsket mig siden, den blev annonceret. Af min kærestes mor og bror fik jeg en fin lille taske, som jeg virkelig har manglet, til når jeg bare lige skal have min pung og div. andre små ting med, og så fik jeg 500 kr. til at bruge, når vi skal flytte. Af mine naboer fik jeg 200 kr., som jeg også har tænkt mig at bruge, når vi skal flytte. Det er jo altid rart med lidt ekstra penge til sådanne tidspunkter. Til slut (eller næsten) fik jeg en kaffemaskine af min mormor, som jeg virkelig glæder mig til at kunne bruge hver morgen, når jeg skal være klar til studiet.
Min søsters gave til mig, var en smule speciel, da jeg faktisk selv valgte den. Jeg spurgte hende nemlig på et tidspunkt, om hun ikke havde lyst til, at give mig penge til bøger i gave, da jeg havde sådan en lyst til at købe bøger, men ikke rigtig havde pengene til det. Den var hun helt med på, og jeg gik med det samme på opdagelse. Derfor er bøgerne fra herfra og herfra faktisk købt for penge fra hende. Desuden sorterede Katja ud i sine bøger i torsdags, og solgte nogle af dem til en virkelig lav pris, så der fik jeg lige brugt de sidste penge fra hende, og kan nu glæde mig til at blive forenet med disse til bogbloggertræffet til oktober. Af min søster har jeg derfor fået hele 22 bøger, hvilket jeg bestemt ikke kan klage over! 🙂
Uh, det var da en god gave fra din søster. Hehe. 🙂
(Og også alle de andre!)
Jeg er virkelig glad for dem alle. Men ja, den fra min søster var altså virkelig fantastisk – og ret godt timet af dig, at vælge at rydde ud lige den dag 😉
SIIIIIIIMS <3
<3
Jeg elsker det! 😀
Sikke nogle fine gaver! Og hold da op 22 bøger i gave er da super dejligt (og så har du endda selv fået lov til at købe dem 😀 )
Jeg synes virkelig også, det var en god gave! Og fordi hun ikke lige havde pengene til at kunne give mig i denne måned, lavede hun vafler til mig på dagen, før hun tog i skole. Jeg har altså en virkelig sød søster! 🙂
Sikke nogle lækre gaver 😉
Jeg har også intro fra den 28 😀 Hihi.
Ja det bliver helt sikkert spændende at starte, men stadig om at nyde ferie 🙂
Jeg er virkelig også glad for dem 🙂
Fantastiske gaver – hvor er det dog skønt at se!
Og sikke en generøs og skøn søster, du har. Bogherligheder bringer altid glæde.
Jeg er virkelig også glad for dem alle sammen. Men lige præcis min søsters gave, gør mig bare endnu gladere. Selvom jeg selv har udvalgt bøgerne, så synes jeg alligevel, det er en helt fantastisk gave 🙂