Titel: ”Amok”
Forfatter(e): Richard Bachman (Stephen King)
Serie: –
Sideantal: 165
Forlag: Forlaget Artia
Udgivet: 1995
Læst på: Dansk

I Amok fortæller Richard Bachman, alias Stephen King, en barsk, men uhyggelig sandsynlig historie om en teenage dreng, der gør op med sine omgivelser. Det hele er bare blevet for meget: forældrene, skolen, lærerne, kammeraterne. Han tager sin fars pistol og går hen mod skolen – men ved egentlig ikke rigtig, hvad han vil. Måske bare, at nogen hører på ham.

Fortællingen er ikke det sædvanlige opgør mellem godt og ondt, som man måske er blevet vandt til fra Kings side, men nærmere hvordan en situation, der er ude af kontrol, bevæger sig med en grusom konsekvens frem mod uundgåelig højdepunkt.

Amok er også et billede af forældre, skole, lærere, som alle er velmenende, men mangler den afgørende forståelse.

Jeg har ret blandede følelser om denne bog. Jeg var nemlig virkelig ikke særlig vild med den i starten, men elskede det til slut. Jeg synes starten virkede meget kaotisk og forvirrende, hvilket fik mig til at finde den kedelig. Jo længere jeg kom ind i bogen, kunne jeg dog godt se, hvorfor den startede således, og jeg synes lige pludselig at starten virkede ret interessant. Det ændrede dog selvfølgelig ikke på, at jeg havde kæmpet mig gennem det første af bogen.

Bogen blev desuden generelt virkelig interessant og spændende, jo længere du kom ind i den, og jo mere du fandt ud af hovedpersonen. På den måde kom hans handlinger også til at give lidt mere mening, og jeg synes, han kom til at virke lidt mindre forstyrret og lidt mere menneskelig. Og faktisk må jeg indrømme, at jeg kom til at holde ret meget af ham. Hvilket, jeg synes, er ret godt gået, når bogen er så kort. Desuden var jeg også ret vild med, at man langsomt fandt ud, hvad det egentlig var, han gerne ville.

Bogens kapitler har jeg også blandet følelser om. På en måde elskede jeg dem, men samtidig irriterede de mig også ret meget. Nogle af kapitlerne er kun på en halv side, hvilket, jeg egentlig synes, fungerer fint nok. Desuden er nogle af kapitlerne i nutid mens andre er fortid. Eller det vil sige, at det er historier om hovedpersonens barndom, som han selv fortæller. Dette kunne jeg også godt lide, jeg var bare træt af, at disse kapitler ofte blev indledt med en sætning i det forrige kapitel. Jeg synes nemlig bare, det virkede som om, at kapitler blev afbrudt, før de egentlig var slut.

Jeg synes desuden, det var spændende at læse om et skoleskyderi i en bog, der er skrevet nogle år før, skoleskyderier rigtig er blevet udbredt. På en eller anden måde synes jeg bare, det hele virkede meget mere ægte. Netop fordi der ikke rigtig har været nogle episoder, at kunne skrive det udfra.

Selvom jeg har blandet følelser om bogen, så synes jeg, det har været en rigtig god bog, at starte med at læse Stephen King. Jeg vil i hvert fald ikke udelukke, at jeg vil læse den igen på et tidspunkt.