Hvad er det, der gør en læser til netop dette? Det er et spørgsmål, jeg længe har gået og grublet over. Faktisk nærmest lige siden, jeg i efteråret sidste år tog en graviditetstest, der viste, at T var på vej. Med et lille nyt liv følger nemlig en masse tanker og overvejelser, og én af disse er netop, hvordan jeg giver T det bedste grundlag for at blive en læser. Ikke fordi han absolut skal være dette. Det er selvfølgelig noget, han helt selv bestemmer, når han bliver ældre. Men jeg vil gerne opdrage ham på en måde, hvor bøger og læsning er en helt naturlig del af hans hverdag. Og hvordan gør man så dette? Det kan jeg endnu ikke besvare fuldkommen, men jeg kan fortælle dig om nogle af de tanker, jeg allerede har gjort mig, og måske har du input til emnet?
Først og fremmest tror jeg, det er vigtigt, at bøger er en naturlighed. Med dette mener jeg, at der fysisk skal være bøger til stede i de omgivelser, som T befinder sig i. Det vil der selvfølgelig være uanset hvad, da jeg ejer ret mange bøger. Men jeg tror også, det er vigtigt, at barnet har bøger, som kun er dennes. T skal altså have bøger, som står på hans værelse, og som han må gøre lige præcis det med, som han har lyst til. Om det så er at læse/kigge i dem, lege med dem eller bide i dem, så må han gøre dette. Det er noget, som piner mit bogelskende hjerte en smule, men vigtigheden af det overskygger nu alligevel dette. For hvordan skal man blive læser, hvis man slet ikke må røre bøgerne? Det tror jeg simpelthen ikke på er en mulighed.
At stille bøger til rådighed for barnet behøver dog ikke kun at være ved selv at eje disse. Børnebøger er dyre, og ikke alle er så heldige, at de bliver født ind i deres eget bibliotek. Derfor er det jo fantastisk, at vi har offentlige biblioteker, hvor det er helt gratis at låne det, du har lyst til. Børnebøger fra biblioteket kan godt være lidt klamme. Det er trods alt typisk børn, der har haft fat i dem. Men det er jo også netop et barn, du låner dem til. Du bør dog nok holde barnet fra at putte bøgerne i munden, men det bør du nok i det hele taget lade være med, når det handler om lånte bøger. Udover at låne bøger på biblioteket, så tænker jeg også, det er en rigtig god idé at tage barnet med. Biblioteket er jo et magisk sted, og de fleste biblioteket har også efterhånden små legeområder og arrangementer for børn. Man behøver altså ikke kun at komme der for bøgerne, hvilket jeg også håber på, T kommer til at opdage. Men samtidig tænker jeg også, at han skal have lov til at kigge bøgerne igennem, og helt selv udvælge nogle, som han på en eller anden måde finder interessante.
At opdrage en læser kræver dog helt klart ikke kun at stille bøger til rådighed. Det kræver også, at man viser, hvad disse kan bruges til, og hvilke magiske verdener og historier, disse kan indeholder. Hvilket selvfølgelig gøres på fineste vis gennem højtlæsning. Uanset om du er god til dette eller ej, så er jeg sikker på, det vil få barnet til i hvert fald at forbinde bøger med noget hyggeligt, hvis du læser for det. For højtlæsning er uanset hvad læsning – også selvom det ikke foregår med forskellige stemmer eller andre ting. Hvis man gerne vil have dette, så kan man jo f.eks. også blande højtlæsningen med lydbøger. Dem regner jeg i hvert fald med, at vi også kommer til at benytte herhjemme. Jeg er ydermere af den overbevisning, at man kan ikke begynde højtlæsningen for tidligt. De fleste babyer elsker jo deres mors stemme, så hvorfor ikke allerede begynde højtlæsningen, når de er helt små? Herhjemme var T derfor også kun få dage gammel, første gang han fik læst en bog højt. Han forstod selvfølgelig intet, men det beroligede ham, og samtidig tænker jeg, det i det lange løb gør læsningen endnu mere naturlig. Hvis man ikke kender til andet end, at det er normalt, f.eks. at få læst højt, før man skal sove. Så er jeg nemlig også sikker på, at dette vil fungere senere hen, hvor barnet bliver mere selvstændigt og interesseret i andre ting.
Til sidst har jeg en lille bonus, som nok ikke har en direkte betydning. Men det er noget, som jeg tænker kun kan være gavnligt. Dette er at lade barnet se forældrene læse. Selvfølgelig ikke på en måde, hvor det bliver tvunget til at kigge på, men hvor det kan se, at læsning er en naturlighed for forældrene. Jeg tror i hvert fald, det er med til at styrke nysgerrigheden over for læsning, hvis man er opvokset med at se andre læse. Derfor håber jeg også på, at T får set, især mig, læse en del i løbet af hans barndom
Tænker du også over, hvordan man opdrager en læser? Og hvis du har børn, hvad gør du så selv for at opmuntre disse til at blive læsere?
Jeg har altid tænkt, at daglig ‘godnat-læsning’, har haft stor indflydelse på mit forhold til bøger 🙂
Det er jeg også overbevist om, det har for mig. Det er i hvert fald noget af det, jeg husker allerbedst fra min barndom 😀
Hvor er det et fint indlæg. Det går lige i æggestokkene! Ahah.
Som Sidsel skriver, tror jeg også at højtlæsning har haft en stor betydning for mit læseliv. Og ligesom du selv nævner, at jeg forbinder læsestunder med hyggestuder. Når jeg tænker tilbage på familieferier, så valgte mine forældre altid at slå sig ned med en bog i forteltet til campingvognen, når de viiiirkelig skulle slappe af. Så jeg kan kun nikke genkendende til de overvejelser du gør dig.
Mange tak, og det kender jeg helt sikkert godt 😉
Åh, hvor lyder det altså også helt perfekt med læsning, når der virkelig skal slappes af. Og jeg er helt sikker på, at det har haft betydning for, at du også blev læser. Man kan vel næsten ikke andet, når man har sådanne oplevelser og minder fra sin barndom? Det lyder i hvert fald som en rigtig god måde at forbinde læsning og hygge med hinanden på 🙂
Det her er nok et af de bedste indlæg, som jeg længe har læst 😀
Jeg har ærligt talt ikke tidligere tænkt så meget over hvordan man opdrager en læser, men efter at alle i bogbloggere blev gravide og begyndte at dele billeder af maver og børnebøger, så er jeg begyndt at lægge mere mærke til, hvor mange bøger vi faktisk har på min arbejdsplads om netop børns læring og jeg er ikke i tvivl om, at hvis der er bøger omkring barnet og de bliver læst op, så skal de nok få en eller anden form for indflydelse 🙂 Hvis det er, kan jeg godt skrive et par titler ned/tage billede af nogle stykker, hvis det er?
Det gør jeg ikke, men jeg har heller ikke børn 🙂
Hvis jeg havde, ville de dog blive ‘tvangsindlagt’ til at høre godnathistorier. Det fik jeg selv som barn, og jeg er sikker på, at det har haft indflydelse på min læselyst senere hen.
Mvh.
Den lille Bogblog
Jeg havde heller ikke selv tænkt super meget over emnet, før jeg stod og skulle have et barn – så det er nok ret normalt. Men det lyder rigtig godt med godnathistorier. Det tror jeg nemlig også er én ting, der virkelig kan gøre meget. Jeg tror i hvert fald også på, det er noget, der har været med til at få mig til at læse 🙂
Jeg har som bekendt selv to drenge. Vi har altid læst med dem og for dem, siden de var helt små. Jeg er overbevist om, at det har en kæmpe betydning at gøre bøger til en del af hverdagen.
Der lå altid små bøger i barnevognen, i sengen og i legekasserne. De har også deres egne bogreoler, som allerede inden de blev født var fyldte. Det kommer sig selvfølgelig af, at jeg arbejde i en boghandel dengang, og havde billig adgang til bøgerne.
Børn er dog forskellige, så selvom de begge (henholdsvis 7 og 11 år nu) er vokset op omgivet af bøger og historier, så er det klart den ældste, der har den største interesse.
Den yngste er begyndt at læse, men skal holdes mere til ilden end den ældste skulle i den alder. Jeg vil dog sige, at det at de begge har kunnet knække læsekoden allerede i løbet af 0. klasse er jeg sikker på har noget at gøre med, at der er blevet læst højt for dem siden de blev født.
En sjov detalje er faktisk, at den ældste hverken brugte sut, bamse eller nusseklud. Han skulle bare have en bog med i seng, så faldt han i søvn i ro og mag. Selv vuggestuen havde aldrig set noget lignende.
Undskyld for den lange kommentar Simone, men det er virkelig et emne jeg kunne tale længe om, og jeg synes det er fantastisk, at du har gjort dig en masse overvejelser omkring at opdrage en læser.
Selvfølgelig kan vi jo ikke med garanti sige, at vores børn vil elske bøger og bare læse derudaf hele tiden, men jeg tror på at man i hvert fald kan hjælpe dem på vej.
Sikke et godt indlæg, Simone – og du har helt klart fat i nogle af de rigtige ting, tror jeg! 😀 <3
Mange tak, og det er jeg virkelig glad for, du synes 😀