Titel: “Blandet slik”
Forfatter(e): Cecilie Sund Kristensen
Serie: –
Sideantal: 89
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivet: 30.10.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Blandet slik er en digtsamling om ungdom. Om at leve uden at tænke på konsekvenserne, om kærlighed, sex, seksualitet, hævn og alle de latterlige kvindeting, vi hader, men alligevel ikke kan komme uden om at opleve. Blandet slik er måske den ungdom, du er glad for, at du aldrig fik.

Digte er ikke rigtig en genre, jeg har gjort mig så meget i, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at sige ja til denne digtsamling, da forfatteren spurgte, om jeg ville læse og anmelde den. Det virkede nemlig som om, hun havde et rigtig godt sprog.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om digtene. Nogle af dem skar lige i hjertet, mens andre for mig virkede overflødige. Jeg var dog generelt ret vild med sproget. Jeg synes godt, man kunne mærke, der var tænkt over det, men det virkede ikke på nogen måder kunstigt, som jeg ellers ofte synes, det kan komme til i digte.

Samlingen er inddelt i tre dele: Ham, Hende og Deklaration. Generelt synes jeg, der var både gode og dårlige digte i Ham og Hende. Dog var der en del digte i Ham, som jeg synes var gode, og som stadig sidder i mig. Hende havde jeg det rimelig anstrengt med. Digtene talte ikke rigtig til mig, og jeg føler ikke rigtig, noget af det sidder fast i mig længere, selvom det ikke er særlig længe siden, jeg lagde samlingen fra mig. Deklaration var meget kort, men jeg elskede hvert ord af det! Det var virkelig det, som satte sig mest fast – og jeg er overbevist om, det er et digt, jeg vil komme til at læse mange gange.

En gennemgående ting i samlingen, der irriterede mig, var, at rigtig mange af digtene omhandlede smerte. Dette er i sig selv fint nok, men nøj hvor blev jeg træt af at læse om blod. Det var som om, der var noget med blod i ca. hvert andet digt, hvilket jeg må indrømme, blev for meget.

Jeg tror ikke, jeg vil komme til at læse hele samlingen igen. Men jeg vil helt sikkert komme til at læse nogle af digtene igen. Der er nemlig nogle, der er for fine til ikke at blive genlæst.