For nogle uger siden læste jeg et interessant indlæg over hos Anika Eibe om, hvor meget layout og tekstopsætning kan gøre og betyde for en læseoplevelse. Først nikkede jeg bare genkendende til det, men lidt tid efter læste jeg så en bog, hvor layoutet netop fik bogen til at virke helt uoverskuelig for mig, selvom den egentlig var både kort og forholdsvis let læselig, og det fik mig til at tænke over mit eget forhold til teksopsætning i bøger.
Bøgers opsætning har nemlig end del at sige for min læseoplevelse. Altså det er selvfølgelig ikke det, jeg bedømmer en bog ud fra, men er det f.eks. en bog, som jeg ikke er helt så vild med, så er der stor risiko for, at jeg finder den endnu dårligere, hvis teksten er sat dårligt op. For mig gør det nemlig oftest læseoplevelsen meget tung og træls, hvis en tekst f.eks. ikke har ordentligt mellemrum mellem tekststykker og/eller magenerne er alt for små.
Desuden irriterer det mig også grusomt, hvis dialog ikke er markeret på en ordentlig og overskuelig måde. Ment på den måde, at dialogen f.eks. ikke er sat op på en oplagt måde i forhold til, hvornår man automatisk ville skifte linje normalt – eller hvis en af personerne f.eks. holder en pause i dialogen, for kort tid efter at sige noget igen.
Derudover kan jeg blive noget så sur på bøger, der ikke indeholder kapitler, eller på en anden måde inddeler teksten i bidder. Jeg er nemlig en af dem, som har det meget svært ved at holde pause i min læsning, hvis jeg ikke er ved et nyt kapitel eller en tydelig opdeling i teksten. Derfor har jeg meget svært ved det, hvis bøger ikke indeholder nogle former for dette; det tvinger mig nemlig til, at stoppe midt i teksten, og det er jeg virkelig ikke glad for. Desuden synes jeg bare, at bøger uden disse naturlige stop kan komme til at virke ret overvældende, netop fordi man aldrig når til et punkt, hvor det føles fuldstændig naturligt at holde pause (også bare for et øjeblik).
Hvordan har I det med bøgers opsætning? Er det også noget, der påvirker jeres læsning, hvis det er gjort ’dårligt’?
Ej, jeg er så enig, selvom jeg egentlig ikke har tænkt over det før.
For ikke så længe siden læste jeg en bog hvor, når der blev sagt noget blev det markeret med en – i starten, men der var ikke noget der afsluttede det. Der kan man hurtigt få læst en del uden at forstå noget, fordi det ikke er gået op for en at samtalen faktisk er slut og handlingen er startet. Det er egentlig ret irriterende.
Mange tak for tanken. 🙂
Haha, sådan har jeg det også nogle gange. Det er utrolig så enig man kan være, selvom man ikke tidligere har tænkt over emnet 🙂
Åh, jeg kan for det meste slet ikke med “-” foran dialog. Det er nemlig oftest, hvor det slet ikke fungerer, og man netop ikke rigtig kan finde ud af, hvornår samtalen slutter, og hvornår selve handlingen starter igen 🙂
Det er nemlig ret pudsigt. Især hvis man først begynder år lægge mærke til det. ? Efterhånden er jeg ved at blive totalt allergisk over for det, men det er sjovt at selv professionelle forlag laver den slags fejl.
Det er så træls, når man først begynder at lægge mærke til det – hvis man først har opdaget forskellige ‘problemer’ med opsætningen, så kan man virkelig ikke se væk fra dem igen. Jeg kan i hvert fald ikke 🙂
Og du har helt ret. Det er jo ikke kun små forlag og selvudgivere, der laver mærkelig tekstopsætning – selv de store får gjort det engang imellem. Selvom jeg dog synes, det er mere sjældent, man ser det hos de store forlag 🙂
Måske er det fordi der slet ikke er nogen sproglige regler omkring det her og forlagene hver især definerer deres egne regler.
Heldigvis er det dog flertallet, der laver fornuftig opdeling.
Men det der med tankestreger foran dialog … jeg hader det. Man kan netop ikke se hvor dialogen stopper og handlingen begynder, og det ender altid med at man lige skal læse tilbage for at kunne følge helt med.
For nylig læste jeg endda en nyudgivet bog hvor der ved en af synsvinklerne slet ikke VAR nogen indikation på om vedkommende talte, eller bare tænkte. Selve hovedpersonen var angivet med anførselstegn, men den anden var ikke.
Hvad er det for noget sjusk? Okay, det var gennemført, så der var måske en mening med det, men jeg kunne slet ikke koncentrere mig om historien, fordi det irriterede mig sådan.
Ja, måske har du ret. Det kunne faktisk være ret interessant at spørge forlagene om 🙂
Ej, det lyder virkelig også uoverskueligt. Jeg er sikker på, jeg ville have været fuldstændig forvirret over historien så – og så er det jo netop, at det rent faktisk skader selve læseoplevelsen.
Jeg har det sidste stykke tid læst et par bøger, hvor deres layout, desværre, har ødelagt en del af læsningen for mig. Jeg er enig med dig i faktisk alle punkterne. En bog kan alt for nemt komme til at virke tung, hvis den ikke er sat ordentlig op 🙂
Ja, det kan den virkelig 🙂
Jeg må sige jeg er meget enig i dig, specielt det med kapitler. Det virker for mig meget mærkeligt at læse en bog uden inddeling. I forhold til dialog afsnit kan dog til tider være mærkeligt og til tider forstyrende afhængig af hvordan de er sat op.
Jeg synes i det hele taget også, at det er ret mærkeligt overhovedet ikke at lave inddelinger i sine bøger.. 🙂
Jeg tror, den eneste gang hvor det virkelig har irriteret mig, var da jeg lånte en bog af en ven, hvor det viste sig, at bogen var skrevet ud ét – med lige margener hele vejen! Ingen afsnitsinddelinger, ingen linjeskift – intet. Det virkede som én massiv tekstklump, hvor øjnene ikke kunne hvile et øjeblik, og jeg endte da også kun med at læse et par sider, inden jeg droppede bogen – det kunne jeg simpelthen ikke holde ud.
Mvh.
Den lille Bogblog
Det lyder altså også helt forfærdeligt – jeg tror i hvert fald heller ikke, jeg ville havde været i stand til at læse den. Så skulle historien da godt nok havde været spændende.. 🙂
Du har helt ret! Jeg har oplevet et par bøger hvor den har været helt gal. Det er oftest ved dialogerne den går gal. Jeg skal helst have mine “”. – fungerer også, men så er det ikke altid til at se hvornår dialogen er færdig, hvis der f.eks. kommer tænkestof lige efter, hvor der ikke bliver skiftet linje.
Jeg er uden tvivl også mest til anførselstegn, for selv streg (-) godt kan virke, så er det altså bare oftest ret forvirrende, når det bliver brugt. Det er nemlig netop så svært at se, hvornår dialogen stopper, medmindre der er blevet lavet et tydeligt linjeskift 🙂
Uha ja, meget relevant! Det irriterer mig grusomt, når alle siderne af plastret ind i tekst. Bevares, det er teksten man købte bogen for, men wauw, hvor kan jeg ikke overskue at læse bøger, hvor der er for meget tekst på hver side. For eksempel Wordsworth klassikerne. Der står jeg helt af. Gode margener, linjeafstand, ordentlig størrelse på fonten. Det er skæppeskønt! Til gengæld har jeg absolut intet problem i stoppe uden tydelig afmærkning eller et kapitel. Jeg kan bedst lide at stile efter afmærkningen eller kapitlet, men lader det sig ikke gøre, så føler jeg ikke min læseoplevelse bliver ringere af den grund – men jeg kan godt se, hvor du kommer fra! Det går meget hurtigere, når der er mange kapitler og afsnit, for så kan man godt liiige tage en mere. Og en mere. I stedet for at være sådan ‘fuck, nu SKAL jeg stoppe, der går sikkert røvlænge før jeg får muligheden igen’.
Åh, hvor er jeg virkelig enig med alt, du skriver. For selvom jeg ikke er meget for, at stoppe steder der ikke er ved f.eks. et kapitel – så er mit problem nemlig også oftest det, at man netop kan føle sig tvunget til at stoppe sin læsning et sted, fordi man netop ikke har nogen idé om, hvornår der kommer et nyt oplagt sted 🙂
Mjah! Jeg synes selv, at jeg er ret god til hurtigt, at vende mig til de forskellige bøgers opsætning, menmenmen…
Jeg er fuldstændig enig med dig i forhold til dialoger. Jeg kan blive så frustreret, hvis det er så dårligt stillet op, at jeg faktisk først finder ud af, at det er en dialog midt i en sætning! Så gør det dog tydeligt for pokker – eller gælder det bare om, at forvirre læseren mest muligt??
Kapitler eller afsnitter synes jeg i øvrigt også er vigtigt – det er i hvert fald langt mere overskueligt for mig. 🙂
Jeg er egentlig også hurtig til at tilpasse min læsning bogens opsætning, men der er bare nogen gange, hvor det er helt umuligt for mig 🙂
Åh, ja! Det er altså også virkelig træls. Dialoger skal bare være tydelige. Basta! 😉
Jeg er også dårlig til selv at holde pauser i bøgerne, hvis der ikke er naturlige brud i teksten. Nogle gange kan jeg dog godt lide, at en forfatter har valgt bare at “køre igennem”, det kan i visse tilfælde have en fantastisk effekt. 🙂 Det kan godt irritere mig, hvis skriften i en bog er for lille, simpelthen fordi jeg synes, at den kan blive lidt uoverskuelig, hvis man åbner en bog, og så bare ser bittesmå bogstaver 😀
Ja, det kan have en rigtig god effekt – men jeg synes desværre bare, det er meget sjældent, man ser det. For mig virker det mest af alt som dovenhed eller måske sløseri fra forfatteren/forlagets side 🙂
Åh, bittesmå bogstaver har jeg det også enormt svært med! De kan nemlig oftest få en bog til at føles som en kamp – også selvom den slet ikke er det 🙂
Bøgers tekstopsætning er helt klart noget, der påvirker min læsning. Blandt andet med hensyn til dialoger og inddeling, som du også nævner, hvor man ikke med det samme kan skelne det ene fra det andet, men også hvis skriften er for tæt eller lille. Det gør at jeg bliver hurtigere træt i øjnene, og så påvirker det oplevelsen af bogen. Det er virkelig svært at abstrahere fra, hvis det er en irritationsfaktor under læsningen.
Det er nemlig rigtig svært at abstrahere fra, hvis der er mærkelig tekstopsætning i en bog. Og det kan i nogen tilfælde virkelig være med til at ødelægge læseoplevelsen – også selvom det overhovedet ikke har noget med selve historien at gøre 🙂