Nu er vi et stykke inde i februar, og det må derfor være på tide, at jeg får forklaret om de to bogudfordringer, jeg har tilmeldt mig i år. Jeg har primært tilmeldt mig dem for, at sørge for at få læst en masse bøger i år. Samtidig har jeg i sær tilmeldt mig den ene, for at få læst en masse af de bøger jeg virkelig gerne vil læse, men aldrig rigtig får gjort.
Den første bogudfordring jeg har tilmeldt mig foregår over hos hende her, og handler ganske enkelt om, at udvælge 20 bøger, som man vil have læst inden udgangen af 2012. Dette har jeg selvfølgelig gjort, og de bøger jeg har valgt, kan ses på listen herunder. Bøgerne står ikke i rækkefølge, da jeg bare vil læse dem i den rækkefølge, jeg har lyst til/eller har mulighed for at kunne få fat på dem.
- Forbudt af Tabitha Suzuma.
- Døden i dine øjne af Rachel Ward
- En morders bekendelser af Peter Lundin
- De faldne af Line Holm Nielsen
- Holder du lige øje med mit diadem? af Julia Lahme
- Sorgens dæmoner af Maria Kjær-Madsen
- De Dødes Bibliotek af Glenn Cooper
- Hvis jeg bliver af Gayle Forman
- En slags kærlighed af Ray Kluun
- En helt almindelig mand af Paul Rusesabagina
- Mysteriet om Pernille af Ellen Stampe
- Dødenkelt af Peter James
- Bogen uden navn af Anonym
- Et liv med anoreksi af Grace Bowman
- PS: Jeg elsker dig! af Cecelia Ahern
- Hypnotisøren af Lars Kepler
- København af Katrine Marie Guldager
- Drømmenes land af Vidar Sundstøl
- Drengen i kufferten af Kaaberbøl og Friis
- Flagermusmanden af Jo Nesbø
Den anden bogudfordring jeg har tilmeldt mig foregår her, og er lavet af Bogklubben mener. Den går ud på, at de har udvalgt 12 emner, som man så skal læse en bog inden for. Reglerne er således, at man helt selv må tolke på emnerne, en bog kan bare ikke tælle inden for flere emner. Derudover må man selv bestemme, om man vil læse en bog om måneden eller om man f.eks. vil læse fire – så længe man bare får læst de 12 bøger inden udgangen af 2012. Emnerne kan ses på listen herunder.
- Tid
- Kultur
- Mode
- Ude og Hjemme
- 2012
- Livsfaser
- Tro
- Natur
- Farver
- Sport
- Politik
- Hovedstæder
Når jeg har læst en bog til en af udfordringerne (har aftalt med mig selv, at de bøger jeg læser, godt kan tælle i begge udfordringer), bliver der opdateret på siden (dem i toppen af bloggen) for den enkelte udfordring. På den måde kan I også holde øje med, hvordan det går for mig.
Jeg vil omkring sommer lave et indlæg, som viser hvor langt jeg er nået i de forskellige udfordringer. Samtidig vil jeg selvfølgelig også lave et indlæg ved starten af 2013, hvor jeg fortæller hvordan det er gået.