Titel: “Britt-Marie var her”
Forfatter(e): Fredrik Backman
Serie: –
Sideantal: 378
Forlag: People’s Press
Udgivet: 31.10.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Britt-Marie er 63 år og fra storbyen. Hun er gift med Kent, som er entreprenør, umådelig succesrig og gør gode forretninger med Tyskland – specielt om aftenen. Hun er ikke passiv-aggressiv. Men fedtede fingre og beskidte bestikskuffer kan få hende til at skrige indvendigt. Og hun har lyst til at skrige, da hun efter fyrre års ægteskab og et besøg hos Arbejdsformidlingen ender i Udkantssverige og den lille flække Borg.

Borg har lidt store tab under den finansielle krise. Forretningerne er lukket en efter en, nu er der kun Til Salg-skilte og et svedigt pizzeria tilbage. Og fodbold. Da Britt-Marie kommer til Borg, er fodbold det eneste vigtige, byens tilbageblevne børn og voksne brænder for. Og er der noget, Britt-Marie ikke bryder sig om, er det fodbold! Men hun må give Borg en chance.

Jeg havde kæmpe forventninger til denne bog, og var virkelig bange for at blive skuffet. Jeg elskede En mand der hedder Ove, og var ret overbevist om, at Backman på ingen måder ville kunne skrive endnu en bog, jeg ville elske ligeså meget. Det kunne han dog uden tvivl.

Endnu engang havde jeg ikke den store idé om, hvad bogen egentlig handlede om. Jeg havde nemlig besluttet mig for, at gå ind til den uden viden om bogens handling, da jeg er sikker på, at denne er den bedste måde at læse Backmans bøger på. Og dette er jeg stadig helt sikker på; jeg er i hvert fald glad for, jeg ikke kendte handlingen på forhånd.

Ikke fordi historien var dårlig, for det var den bestemt ikke på noget tidspunkt. Men fordi jeg virkelig nød, at lade historien udfolde sig for øjnene af mig og suge mig fuldstændig ind. Hvilket den i den grad gjorde! Jeg følte hele tiden, at jeg nærmest var en del af Britt-Marie, og dermed også hele tiden selv var en del af historien.

“Det er svært at sige, hvornår kærlighed blomstrer op; pludselig en dag vågner man bare, og så er den sprunget ud. Det fungerer på samme måde, når den visner: En dag er det pludselig for sent. I den henseende har kærligheden meget tilfælles med altanplanter. Indimellem hjælper det ikke engang med natron.”

Selvom historien i bogen var virkelig god, så er det dog uden tvivl bogens personer, der gjorde det til en helt fantastisk læseoplevelse. Backman kan nemlig virkelig finde ud af, at skrive personer, som føles fuldstændig ægte, og som man uanset hvad ikke kan lade være med at holde af og med. Og sådan en person var Britt-Marie virkelig. Jeg havde så meget lyst til at slå hende flere gange i løbet af bogen, fordi hun simpelthen var så irriterende, men samtidig elskede jeg hende for det. Hun er indbegrebet af passiv-aggressiv, og jeg elsker hende for det!

Derudover var bogens sprog virkelig også fantastisk. For det første var der simpelthen sådan nogle fine passager, og jeg har markeret adskillige smukke citater i løbet af min læsning. For det andet elskede jeg virkelig, hvordan Backman havde givet bogens personer forskellige accenter, og hvordan disse samtidig var med til, at få personerne til at føles hele.

Alt i alt var det en virkelig skøn læseoplevelse, og en bog som uden tvivl kan anbefales. Jeg glæder mig desuden allerede til at læse endnu mere af Backman.