Dette indlæg kommer nok ikke som en overraskelse for nogen. Eller jo, det at der kommer et indlæg fra min hånd er nok ret overraskende. Bloggen har jo nærmest stået helt stille siden efteråret 2018 – kun afbrudt af et enkelt indlæg i marts, hvor jeg ellers var helt klar på at vende tilbage. Men dagene tog hinanden, og nu skifter vi kalenderår om under to uger.
Men hvad er der så sket i løbet af det sidste år? Jo, ser du. En hel masse vilde ting. Jeg startede året ud med at være studentermedhjælper på Svendborg Bibliotek og skrive speciale. Et speciale som virkelig endte med at trække tænder ud – for nøj hvor var min motivation for at skrive det virkelig lille. Især fordi jeg i foråret tog chancen og sendte en ansøgning afsted til en stilling som børnebibliotekar hos Odense Hovedbibliotek. En ansøgning som jeg mest tænkte som et: “Hey, se mig! Jeg er færdiguddannet bibliotekar om et par måneder”. Men som rent faktisk endte ud i en jobsamtale – og ikke nok med det, så endte jeg sørme også med at få den.
Dette vil altså sige, at jeg fra juni har været ansat som børnebibliotekar på Odense Hovedbibliotek, og jeg elsker det virkelig. Rollen som bibliotekar er uden tvivl den rigtige for mig. Juni var dog ikke kun fantastisk (og lidt skræmmende) af denne grund. I starten af måneden viste en graviditetstest nemlig to streger. Hvilket betyder, vi udvider familien med en lillebror til februar.
Men med udsigten til to små børn og en lejlighed, der allerede var alt for lille, gik jagten ind på et andet hjem. Et hjem som skulle være vores helt eget, hvor vores børn kan vokse op, og vi kan blive gamle. Og heldigvis tog det bare én fremvisning, før vi havde fundet lige præcis det, vi drømte om. Vi blev dermed husejere pr. 1. december, og jeg skriver derfor dette indlæg blandt flyttekasser og andet rod. Vi er nemlig endnu ikke helt på plads, men knuselsker allerede vores nye hjem.
Året har altså budt på en hel del forandringer og samtidig også andre prioriteter end tidligere. Hvilket har medført, at bloggen har været fuldstændig nedprioriteret – og samtidig har jeg siden i sommers gået med en overvejelse om, om blogmediet overhovedet er noget, jeg har lyst til at vende tilbage til. Hvilket jeg efter mange måneders tænketid er nået frem til, at det er det ikke – desværre. Derfor er dette indlæg også det sidste, der kommer på bloggen.
Det har været syv helt fantastiske år, og jeg er så glad og taknemmelig over al den støtte og kærlighed, jeg har modtaget fra jer, kære læsere. Jeg har sagt det før, men uden jer ville det aldrig havde været helt lige så sjovt. Så tak! Tak for at være helt fantastiske. Desuden skal der også lyde et stort tak til alle de forlag og samarbejdspartnere, jeg har arbejdet sammen med i løbet af årene.
Selvom dette er sidste indlæg på bloggen, så vil den stadig kunne tilgås frem til næste efterår. Desuden vil jeg stadig være at finde på Instagram (@boghjoernet), hvor jeg håber på fra årsskiftet, at være meget mere tilstede. Jeg er nemlig på ingen måde færdig med at læse og formidle litteratur, det skal bare være på en anden måde, end det blogmediet lægger op til. Og samtidig kommer det til at være på et lidt andet plan, end det tidligere har været.
JUBIII!! 
Der var engang en ung kvinde, som havde drøm. En drøm som spirede mere og mere for hver dag, hun brugte på studiet. Nemlig en drøm om en dag at komme i praktik, og på den måde komme lidt ud og se, hvordan virkeligheden egentlig fungerer. Hun ville nemlig gerne prøve at omsætte noget af al den teori, hun har opbygget i løbet af hendes studietid. I starten gik drømmene mest bare på selve praktikforløbet, men jo tættere, det kom på virkeligheden, jo mere konkret blev hendes drømme.
På fredag kl. 23.00 slutter afstemningen til 
Nogen af jer husker måske, at