Gæsteindlæg

Barselsvikar #12: Bjørg fra Pipalukbooks

| Simone Hagemann

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag får Bjørg fra Pipalukbooks ordet. Jeg har længe selv fulgt Bjørg. Ikke så meget på bloggen da jeg er ret sikker på, hun ikke havde den i sin tid, da jeg stødte på hende på Instagram. Men jeg til gengæld været rigtig glad for hendes Instagram, som er virkelig hyggelig. Jeg vil dog helt klart anbefale jer at smutte forbi bloggen også, da Bjørg anmelder en masse skønne bøger.

Ti bøger om Grøndland

Jeg har fået lov til at være gæsteblogger hos Simone, mens hun finder ud af hvordan hendes nye liv, som mor er. Jeg er rigtig glad for at kunne gøre det her, for det er fedt at prøve noget andet end jeg normalt gør. Jeg har en svaghed for Grønland og det er det jeg vil tale lidt om i dag. I bogform selvfølgelig. Jeg elsker Grønland, og selvom jeg ikke har været deroppe siden jeg var et halvt år gammelt, så ligger det mit hjerte meget nær, hvilket også kan ses på de bøger jeg elsker allermest i mine reoler. Det er dem vi skal tale om nu.

Der er ti bøger, som handler om Grønlænder, kultur og selve Grønland. En af de mennesker jeg ser op til, som på en eller anden måde har ramt mit hjerte er Knud Rasmussen. Han rejste meget i Grønland, lærte sproget og har hjulpet mange med at forstå hvad grønlænderne er for et folk, så selvfølgelig er der også bøger om ham og bøger, som han selv har skrevet. På min ønskeliste er der mange flere bøger om Grønland. De to bøger, som er om Knud Rasmussen er hans egen bog ”Den store slæderejse” og bogen ”Kongen af Thule” af Kurt L. Frederiksen. Det er for øvrigt en rigtig god bog, som kommer helt ind i de private gemakker. Helt derind, hvor jeg ikke føler jeg har været før. Man oplever i den bog hele mennesket set fra flere menneskers synspunkt, og det er noget af det bedste jeg har læst om ham indtil nu. Hans egen bog har jeg endnu ikke fået læst, men jeg har læst andre af hans bøger, og jeg er rigtig glad for hans levende sprog, som gør at jeg føler, jeg har været med under hans ekspeditioner og frosset tæerne temmelig meget. Han var et splittet menneske. Splittet mellem den grønlandske ro og den danske luksus.

Han er ikke den eneste jeg ser op til. Der er nemlig også Jørn Riel, som er forfatter og har skrevet meget om Grønland også. Jeg har taget fem af hans bøger med, som jeg ved er fra Grønland. Jeg har altid elsket min fars historier oppe fra Grønland og nogen af dem fortæller jeg videre, fordi jeg synes det er så fedt at kunne fortælle et stykke af vores historie videre til andre, som vil synes det er sjovt. Nu kender jeg efterhånden alle historierne ud og ind, så da min mor for en del år siden stak en af Jørn Riels grønlandshistorier i hånden på mig, så slugte jeg den råt. Serien ”Mine fædres hus” er den historie, som jeg elsker allermest at læse. Han har en humoristisk tilgang til eskimoernes liv, men han gør det med så stor en kærlighed til dem og deres land, at det faktisk virker befriende. Serien er lavet til en bog, som bare hedder ”Mine fædres hus”, men jeg har også de tre originale bøger, som hedder ”En fortælling, hvoraf man får et smukt ansigt”, ”Vorherres rævefælde” og ”Det første af altings fest”. Titlerne giver faktisk mening, når man har læst bøgerne 🙂 Jeg har seks bøger mere af denne forfatter, men kun en mere er med her, for de andre er fra andre områder af verden. Den sidste bøger af Riels er ”En arktisk safari og andre skrøner”. Den har jeg ikke læst endnu, men glæder mig til at læse den, for Riel skriver virkelig levende og malerisk på en måde, som er nem at forstå. Han har skrevet flere bøger om Grønland end dem jeg har på mine reoler, så de står også på min ønskeliste 🙂

Bogen som har en helt særlig plads i mit hjerte er bogen om Jonathan Motzfeldt. ”Jonathan Motzfeldt – bygdedrengen, præsten, landsfaderen og statsmanden” af Peter Frederik Rosing, er en bog, som handler om en i min slægt og derfor er den vigtig for mig. Det sjove er at jeg faktisk ikke har læst denne bog færdig endnu. Jeg har læst lidt her og der, men en dag, så skal den da læses helt færdig, fordi den betyder så meget for mig. Jeg vil aldrig skille mig af med den, for den er god til at forklare hvem Jonathan var og hvordan familien hænger sammen. Jeg har mest brugt den til at slægtsforske i, så jeg kan få lavet det kæmpe store slægtstræ færdig en dag 🙂 Det vokser og vokser, men det er fedt at se på. Jonathan var politiker på Grønland og det var hans ven Lars-Emil Johansen også.

”Den utæmmelige” af Niels Ole Qvist handler om Lars-Emils kamp for hans eget Grønland, for selvstyre og kærligheden, men også kampen mod alkoholen. Det er en bog jeg har fået som anmeldereksemplar af Politikens forlag og den blev slugt ret hurtigt, fordi alt med Grønland kommer til at betyde meget for mig ret hurtigt og så var den bare fyldt med humor og også en dybere forståelse for hvorfor de gør som de gør. Jeg elskede denne bog hele vejen igennem. Der står også en del om min slægt i, hvilket kun gør den endnu federe. Det betyder meget for mig, at der bliver taget hånd om selvstyret, at nogen kæmper for at Grønland kan få lov til at være dem de i virkeligheden er. De er jo et fanger folk og det er det de i generationer har været gode til. Det skal vi da ikke tage fra dem.

Den sidste bog er ”Min barndom i Grønland” er en bog med mindre historier om hvordan barndommen på Grønland har været. Jeg har siden jeg så den udkomme sidste år gerne ville læse den og da de så havde køb tre bøger for tos pris i Bog & Ide, så slog jeg til og købte den. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse den. Jeg er meget spændt på hvordan den er skrevet, hvilket billede jeg får af en barndom i det kolde nord.

Har du lyst til at læse mere så find Bjørgs blog lige her. Desuden kan du også finde ? på Instagram (@pipalukbooks) og Facebook (@Pipalukbooks).

Barselsvikar #11: Josefine fra Josefine May

| Simone Hagemann

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag har jeg givet ordet til Josefine May, som både er bookstagrammer, booktuber og bogblogger. Ja, hun kan lidt af hvert! Og samtidig er hun også virkelig dygtig til alle tre ting, hvilket altså bare gør det endnu sejere.

Casting til “Ravnenes Hvisken”

Vær hilset læse glade piger og drenge. Mit navn er Josefine og normalt deler jeg min glæde for bøger på min YouTube kanal, men i dag har jeg fået lov til at være gæsteblogger for Simone, mens hun tager sig af sin dejlige baby!

Kender I det når man læser en god bog og man får tanken: “Hvad nu hvis den blev lavet til en film?”. Jeg har det dog med at tage denne tanke et skridt videre, og prøver rent faktisk at ‘caste’ en gruppe mennesker, som – i mit hoved – spiller rollerne som de forskellige karaktererne, mens historien udfolder sig. I dag tænkte jeg, at jeg ville dele én af de lister jeg har lavet, til en bog som jeg regner med/håber de fleste kender til: “Ravnenes Hvisken” af Malene Sølvsten.

Jeg har blandet det lidt ved at vælge skuespillere fra både ind- og udland, både for at få lidt variation, men også fordi jeg havde lidt svært ved at finde danskere, der udfyldte rollerne, som jeg gerne ville have det. Det er selvfølgelig helt i orden hvis du er uenig med mine valg, dette er bare dem jeg, der var inde i mit hoved.

Men her den så – min liste over hvem jeg mener, skal spille karaktererne fra “Ravnenes Hvisken”, hvis den var en film – og bare rolig: Der er ingen spoilers!

Anne – Georgie Henley
Født: 9. juli 1995 (22 år)
Højde: 1,63 m
Nationalitet: Britisk
IMDb: www.imdb.com/name/nm1670137

Bedst kendt fra sin rolle som Lucy Pevensie i Narnia-filmene, mener jeg, Georgie Henley ville være en perfekt Anne. Hendes øjne er så fantastiske og en stor del af Annes karakter, føler jeg ligger i hendes øjne og med lidt sort hårfarve, tror jeg Georgie Henley ville være en perfekt Anne.

Luna – Jessica Sula
Født: 3. maj 1994 (23 år)
Højde: 1,65 m
Nationalitet: Britisk
IMDb: www.imdb.com/name/nm4088627/?ref_=nv_sr_1

Luna har boet lidt rundt omkring i verden og med en mor fra Danmark og en far fra Afrika, ledte jeg længe efter en skuespillerinde, der kunne repræsentere disse to kulturer. Det fandt jeg i skuespilleren Jessica Sula, som er datter til en mor med rødder i Afrika, Spanien og Kina, og en far med tyske og estiske forfædre. Og så kan hun tale spansk og fransk… No biggie. Jeg kunne sagtens se hende i Lunas farverige tøj og med hendes store, smukke hår er hun for mig et perfekt match.

Mathias – Jonas Hoff Oftebro
Født: 1996 (20/21 år)
Højde: 1,85m
Nationalitet: Norsk
IMDb: www.imdb.com/name/nm3026834/?ref_=fn_al_nm_1

Født ind i en familie er skuespillere er det ikke underligt, at Jonas Oftebro også blev det. Med film som The Wave fra 2015 og en 2’er til denne på vej (kommer 2018) er Jonas Oftebro ved at blive et kendt navn i Skandinavien. Siden han er fra 1996 er hans alder heller ikke langt fra Mathias’ og han jo er fra området, så mon ikke han kunne lære dansk og dermed blive den ideelle Mathias?

Varnar – Alex Pettyfer
Født: 10. april 1991 (27 år)
Højde: 1,81m
Nationalitet: Britisk
IMDb: www.imdb.com/name/nm1641117/?ref_=nv_sr_1

Varnar var den første rolle jeg fik besat på min liste, da den første person jeg kom i tanke om, da jeg læste beskrivelsen af ham, var Alex Pettyfer. Specielt i rollen som John i I Am Number Four gjorde stort indtryk på mig, da Pettyfer spiller en utrolig mystisk og indelukket fyr i denne film, og det er Varnar i store træk også. Om Varnar er lyshåret kan jeg ikke huske, men med sin gode høje og flotte muskulatur er Pettyfer den perfekte beskytter for Anne.

Aella – Scarlett Byrne
Født: 6. oktober 1990 (26 år)
Højde: 1,63 m
Nationalitet: Britisk
IMDb: www.imdb.com/name/nm2906885/?ref_=nv_sr_3

En lidt mindre rolle, men slet ikke mindre vigtig en, er Aella, som jeg har valgt skal spilles af Scarlett Byrne. Første gang jeg stødte hende var i The Vampire Diaries-serien som Norah, men hun var også den sidste til at spille rollen som Pansy Parkinson i de sidste tre Harry Potter-film. Hun er en meget dygtig skuespillerinde og ville være et godt match til resten af castet.

Elias – Jack Maynard
Født: 23. november 1994 (22 år)
Højde: 1,75 m
Nationalitet: Britisk
Instagram: www.instagram.com/jack_maynard/?hl=da

Som den eneste YouTuber på listen er her Jack Maynard. Jeg har ingen idé om hvordan han ville arbejde som skuespiller, men det udelukkende hans personlighed, der har gjort, at jeg har valgt ham som Elias. De er begge to ret så flabede og har intet imod at tale om lidt mere… intime emner, hvis man kan sige det sådan, haha! Maynard har nok et lidt mere rocket look med sin næsepiercing og stramme, hullede jeans, men jeg er helt sikker på at med den rette styling kunne han fungere super godt som Elias. (…ellers er mit alternativ Mattias Kolstrup fra bandet Dúné).

Hakim – Rami Malek
Født: 12. maj 1981 (36 år)
Højde: 1,75 m
Nationalitet: Amerikansk
IMDb: www.imdb.com/name/nm1785339/?ref_=nv_sr_1

Politibetjenten Hakim var faktisk en af mine yndlings personer fra “Ravnenes Hvisken” (lige med undtagelse af Elias), og derfor var han også et meget vigtigt valg for mig. Det var ret svært, men jeg synes nu at Rami Malek var det rigtige valg. Han har spillet med i en del film efterhånden – jeg kender ham bedst fra Twilight, Nat på Museet og Until Dawn – og er lige nu aktuel i HBO-serien Mr. Robot. Det kan godt være han er 36 år, men han ligner ikke en, der er en dag over 29! Han er virkelig så sød en fyr og en fantastisk skuespiller, der virker til at kunne tage en hvilken som helst rolle – så hvorfor ikke Hakim?

Od – Ben Barnes
Født: 20. august 1981 (36 år),
Højde: 1,85 m
Nationalitet: Britisk
IMDb: www.imdb.com/name/nm1602660/?ref_=fn_al_nm_1

Det er ikke kun mig, der mener at Ben Barnes ville være den perfekte Od. Det har Malene Sølvsten nemlig selv sagt i en kommentar på Instagram. Han er en guddommelig smuk mand og med et look, der skriger autoritet, er Ben et sikkert valg. Han har et meget tidløst udseende og er en rigtig god skuespiller. Han har tidligere spillet overfor Georgie Henley i den anden og tredje Narnia-film (hvor han spillede Prins Caspian), så mon ikke de har en god kemi on-screen? Og så kan man da heller ikke sige forfatteren imod… vel?

Og det var sådan set de vigtigste personer fra “Ravnenes Hvisken”. Jeg ved godt at personer som Lunas forældre, Arthur, Peter m.fl. er blevet udeladt, men måske du har nogle forslag til hvem der kunne spille dem? Eller måske dine tanker om hvem der kunne være det perfekte valg, til en af de karakterer, jeg har snakket om?

Tusind tak til Simone for at have ladet mig komme forbi, det har været rigtig hyggeligt!

Har du lyst til at læse mere så find Josefines blog lige her. Desuden kan du også finde hende på Instagram (@blossomingreading), Facebook (@JosefineMayBooktuber) og YouTube (@josefinemay).

Sådan fik jeg idéen til Ilttyv (gæsteindlæg af Nicole Boyle Rødtnes + konkurrence)

| Simone Hagemann

Bind 1 af “Ilttyv” (“Over sløret”) af Nicole Boyle Rødtnes udkommer for første gang i boghandlen i dag. I den anledning har jeg fået Nicole til at gæsteblogge lidt om, hvordan hun egentlig fik idéen til serien. Det er nemlig en ret vild serie med et virkelig fedt univers. Altså opbygningen af det er fedt – det er bestemt ikke et sted, jeg ville bo! 😉 Desuden har Alvilda været så søde at sponsorere et sæt af serien til en konkurrence, som du kan læse mere om til sidst i dette indlæg.

I Ilttyv følger vi Troy og Shay, der kæmper for at overleve i en verden, hvor hvert åndedrag koster penge. I dette indlæg vil jeg løfte sløret for, hvordan processen med at skrive serien har været.

Det hele startede med et ord
Det hele startede med et ord, og det ord var faktisk titlen. Nemlig: Ilttyv. Ordet dukkede bare op i mit hoved, og med det samme satte det en masse ideer i gang. For hvad var det for en verden, hvor man kunne stjæle ilt?

I flere år tænkte jeg bare på ideen. Jeg brainstormede og forsøgte at besvare mine egne spørgsmål. Ingen havde hørt om bogen endnu udover min mand Bjarke Schjødt Larsen.

Det første arbejdspapir
I efteråret 2011 præsenterede jeg første gang ideen for min gode ven og forfatterkollega Kit A. Rasmussen. Det gjorde jeg i form af et 2 siders arbejdspapir, som vi så holdt møde om. Kit var meget begejstret for ideen, men var dog lidt bekymret over længden. Jeg havde nemlig på papiret angivet at det skulle være en kort, letlæst serie, hvor hvert bind skulle være på ca. 60 sider. Kit syntes, at jeg skulle overveje at gøre den længere. Men jeg var stædig. Jeg syntes, det skulle være en kort serie.

Mislykkedes forsøg
Min stædighed holdt projektet tilbage i et par år, hvor jeg stædigt forsøgte at klemme idéen ned i den korte form. Men den ville bare ikke. Universet blev ved med at vokse sig større og det samme gjorde handlingen. Og da min mand også sagde, at måske skulle jeg ændre det til en YA-roman i stedet, så valgte jeg endelig at lytte.

Nu hvor der ingen længdekrav var, så kunne jeg for alvor give los. Og det var fantastisk. Så snart jeg begyndte at skrive kunne jeg mærke, det var den helt rigtige beslutning og pludselig kunne jeg slet ikke se, hvorfor det havde været så vigtigt for mig, at den skulle være kort.

Shay kommer til
Nu hvor der ingen længdekrav var, så besluttede jeg mig også for, at jeg ville have to fortællere. I sin tid var det kun Troy (som dengang hed Tripp), der var fortæller, men nu valgte jeg, at hans søster også skulle være fortæller. Og Shay blomstrede op og hendes historie voksede så meget, at det i dag er helt utænkeligt at forestille sig serien uden hende som fortæller.

Universet var det centrale
Hele skriveprocessen og idéudviklingen var meget koncentreret om at få universet til at fungere. Jeg brugte meget tid på at udtænke, hvordan verden skulle se ud. Og da jeg fik idéen til sløret, der skulle holde strålingen nede var det den sidste brik, der faldt i hak.

Jeg skrev en stor del af første udkast på en skriveferie i Spanien sammen med mine to forfatterkollegaer Felicia Lensborn og Kit A. Rasmussen. Herefter var Kit også betalæser på bind 1 og med hendes gode råd og respons fik jeg arbejdet bogen igennem, inden jeg overgav den til min dygtige redaktør, Jonas, på Forlaget Alvilda.

Så det var historien bag Ilttyv. I dag er jeg bare super glad for at bogen, blev som den gjorde. Og jeg er meget taknemmelig overfor alle de mennesker, der hjalp den godt på vej.

Mange tak for indlægget Nicole! Og nu til konkurrencen. Som sagt har Alvilda sponsoreret et sæt af serien, således at én heldig vinder kan give sig i kast med denne. For at deltage skal du bare smide en kommentar til dette indlæg senest d. 28/9 2017. Desuden skal du skrive din e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen, samt have en dansk adresse bøgerne kan sendes til.

Held og lykke! 🙂

Barselsvikar #10: Lise Søelund

| Simone Hagemann

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

Jeg er løbet tør for barselsvikar-indlæg fra folk, jeg direkte har spurgt. Men synes at konceptet er ret hyggeligt, så jeg har selvfølgelig fundet nogle flere, som gerne vil lave et lille skriv til bloggen. Én af disse er Lise Søelund som er idéhistoriker og forfatter, og det er hende, som har fået ordet i dag.

Jeg hylder bøger, og jeg har bøger på hylder

Det begyndte alt sammen, da jeg var omkring 10 år, og jeg begyndte at læse andet end børnelitteratur. Jeg var grebet af at lede efter stenredskaber, flintøkser og pilespidser, og en dag fandt min mor en bog hvor oldtidens stenredskaber var gengivet i fine tegninger og billeder. Det var som en åbenbaring at opdage, at man kunne læse om det, man interesserede sig for, og altså læse om andet end fiktive figurer. Bøgerne blev et univers, der bekræftede og animerede til den hobby, jeg havde ude i naturen, og bøgerne blev til gengæld den hobby, der var uafhængig af tid og sted. Min far gav mig et lille hjørne på den nederste hylde i deres store bogreol i stuen, og han tilføjede at mere behøvede jeg jo ikke. Det var Politikens Forlag, og nogle små bøger, jeg havde, så de kunne sagtens stå i det lille hjørne.

En boglig elefant
Jeg kom dog snart til at behøve mere i modsætning til min fars udsagn, og i sommerhuset måtte der også skabes plads til bøger. En dag hængte min far en stor hylde op i vores lille køjerum, og det var lidt bøvlet med rawplugs og skruer i den noget tynde væg, men endelig hang hylden der, og bøgerne fyldte den snart op. Min far havde sagt som det sidste, inden jeg stillede bøgerne på hylden, at nu kunne der stå en elefant på den hylde, for så godt sad den fast. På Stevns, hvor vores sommerhus ligger, havde jeg aldrig set en eneste elefant, men mere end en måtte der altså komme, hvis hylden skulle brase ned. Om natten røg den faktisk ned med et ordentligt brag sammen med alle mine bøger, så flere elefanter måtte have været inde i køjerummet.

Mange hår havde min far ikke på hovedet, og måske var det min skyld, for hylder, reoler og plads måtte der hele tiden til, fordi min bogsamling øgedes bestandigt, så han har nok hevet de sidste totter ud i takt med alle mine krav om hyldemeter.

De krav som min mand også som noget af det første i vores ægteskab blev stillet overfor. Vi mødtes på Mallorca, han boede i Jylland og jeg i København. Jeg havde kun en betingelse for at flytte til Silkeborg, og det var ikke detaljer som job, og hvor vi skulle bo, men et enkelt behov som et bibliotek. ”Hvis jeg får et bibliotek, så kommer jeg med det samme”, sagde jeg. Der var en gammel carport ved huset, og min mand fik straks hyret nogle håndværkere til at lave en fin udbygning, som herefter blev dedikeret til og benævnt biblioteket.

Bøgernes bus
Jeg var tilfreds og min mand beroliget, og det er gået fint lige siden, men ét bibliotek gør det naturligvis ikke, for alle rum er umærkeligt blevet fyldt med bøger siden dengang, og i sommer har jeg udbygget det gamle bibliotek, så der nu ikke engang er en sprække mellem bøgerne og loftet. Børnene lærte snart, at det mor kunne var at læse og fortælle historier, så det blev en ugentlig tradition at gå til bogbussen, som på daværende tidspunkt kom til Sejs, og derfor havde vi ingen mandag herhjemme, men en bogbus-dag. En af bibliotekarerne spurgte engang, om vi nu også læste alle de børnebøger, for da vi var først på ruten, så havde hun et problem med, at vi havde ribbet bussen for bøger for børn. Jeg måtte svare, at det passer lige til et ugentlig forbrug, og så vandrede vi med klapvognen fuld af bøger, for vi skulle hjem og læse. Ellers er der stor tålmodighed i familien, hvad angår mors bogvaner, men min mand mister som min far også hårene med tiden, og de samme kommentarer, som min far kom med, kommer min mand med. Om jeg ikke har bøger nok, at nu kan der ikke være flere i huset, og nu må jeg nøjes med at læse dem, jeg har.

Min ældste søn sagde en dag, at det det med mor og bøger var en tendens, som man ikke kunne dæmme op imod, men så så sønnike strengt på mig og sagde, at jeg måtte holde op med at købe kopier. Det betød, at jeg, når jeg ser Kierkegaards samlede værker, har det med at købe dem, selvom de allerede står flere steder hos mig, og ”Adam Homo” af Paludan-Müller ser jeg til min forbavselse også står i flere udgaver på en mindre reol. Det samme gælder ”Hjortens flugt” af Christian Winther og mange andre klassikere. Jeg kan ikke gå forbi de store digtere eller tænkere i antikvariater, selvom jeg har bøgerne, og det kunne jo være, at den anden udgave var bedre. Jeg skriver selv en del bøger, fordi den megen læsning giver inspiration til at formidle og forklare de eksistentielle spørgsmål, så mine små og store biblioteker rundt omkring er fyldt af filosofi, teologi, sociologi og historie, som det hele startede med. For mig er bøger rigdom, oplevelse og beskæftigelse, og jeg oplever, at læsning betager, bevæger og besnærer, hvorfor man kan sige: engang bognørd – altid bognørd.

Har du lyst til at læse mere så find Lises hjemmeside lige her.

Barselsvikar #9: Xenia fra Xenia’s Bogblog

| Simone Hagemann

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag besøger Xenia fra Xenia’s Bogblog bloggen. Xenia er også en af de bloggere, jeg følger trofast, og efterhånden har gjort i rigtig mange år. Xenia skriver nemlig nogle rigtig hyggelige indlæg, og samtidig læser hun meget af det samme, som jeg selv gør, og jeg er derfor vild med at læse hendes anmeldelser.

The Book Blogger Confessions Tag

Hej alle sammen!

I dag har jeg fået lov til at besøge Simone og hendes læsere, og når man er gæsteblogger, er det enormt svært at finde ud af, hvad man lige skal skrive om.
Noget af det, jeg ALDRIG finder tiden til på min egen blog, er Tag-lege, så jeg tænkte, hvorfor ikke finde sådan én og lave sammen med jer? 🙂
Og hvad ville passe bedre end at lave ”The Book Blogger Confessions Tag”?

So here goes!

1. Hvilken bog, som du har haft gang i for nyligt, fik du ikke læst færdig?
Her kan jeg virkelig pudse glorie og sige: INGEN! Det er yderst sjældent, at jeg ikke læser bøger færdige, dels fordi jeg er enormt stædig og dels fordi jeg synes, at det er enormt svært at have en holdning til en bog, hvis man ikke har færdiggjort den. Men jeg opgiver bøger en gang i mellem, men jeg kan desværre ikke huske, hvilken der var den sidste…

2. Hvilken bog er din guilty pleasure?
Det her skal jeg slet ikke tænke over! Uden tvivl ”Twilight”-sagaen. Ja, jeg ved det godt, og der er fejl og mangler. Der er SÅ mange ting, man kan slå ned på, og jeg kan godt se dem, men samtidig må jeg bare sige, at jeg nu har læst dem et par gange, og de er bare SÅ fængende og jeg ELSKER dem. Det er bøger, der er slugt på ingen tid, og jeg synes, at de er voldsomt romantiske. Det er her, Mark virkelig ryster på hovedet af mig, men sådan er det, og jeg står meget gerne ved det ;).

3. Hvilken bog elsker du at hade?
Jeg har lidt en idé, om, at den her bog bliver nævnt flere gange gennem denne leg… Her er der tale om ”Eighty Days: Gul”, som min søde boghandler anbefalede, da jeg slugte ”Fifty Shades”-bøgerne på ingen tid. But BOOOOOY! Was she wrong?! F Ø J hvor jeg slet ikke kunne med den bog. Jeg læste ikke resten af serien, fordi jeg blev så forarget, og jeg kunne slet ikke se, hvad de to serier har til fælles. Det er virkelig min HADE-bog!

4. Hvilken bog ville du kaste ud i havet?
Nu kunne jeg jo igen svare ”Eighty Days”, men det vælger jeg ikke at gøre (selvom den ved Gud også fortjener det!). I stedet svarer jeg ”I går var i dag i morgen” af Jay Asher. ”Døde piger lyver ikke” er min yndlings YA-bog of all time, og ”I går var i dag i morgen” var en så giga skuffelse ovenpå en så fantastisk bog. Den skal kastes i havet, så vi alle kan glemme, at den findes, for den yder slet ikke hans forfatterskab retfærdighed!

5. Hvilken bog ville du hade at modtage som gave?
Hehe. Er I klar til en lille historie fra min barndom? Jeg har en meget splittet familie, og det kunne ses tydeligt i gaver til fødselsdag og jul. Det var upersonligt og købt i sidste øjeblik, for det skulle man jo. Og jeg sværger, det her er rigtigt! HVER fødselsdag OG jul fra jeg var 5 til jeg var 10 forærede min faster mig den samlede bog om Snøvsen. HVERT ÅR! Så jeg har haft 20 udgaver af den bog mellem hænderne i min barndom. Når jeg ser den nu, får jeg kuldegysninger, og jeg har faktisk aldrig læst den, for den blev forbundet med dårlige gaver. Derfor vil jeg virkelig blive ked af at modtage den nu, for jeg ved med mig selv, at jeg vil bytte den så hurtigt som muligt! Det er faktisk synd for Snøvsen, for jeg ved, at mange elsker de historier. Men jeg kan simpelthen ikke se på den bog uden at få ticks.

6. Hvilken bog har du læst flest gange?
Harry Potter-serien. Uden tvivl. Jeg har slidt udgaver af de bøger op, og de er bare fantastiske. Det tror jeg, at mange bogelskere vil give mig ret i, og jeg kunne skrive hele afhandlinger om, hvor meget jeg elsker de bøger. De er læst over 50 gange herhjemme, og jeg er slet ikke færdig. Og tænk engang, nu får jeg snart (læs: om 8-10 år) lov at læse dem højt for vores lille dreng! Jeg glæder mig sådan til at dele magien med ham!

7. Hvilken bog kunne du ikke leve uden?
For ikke at svare Harry Potter resten af legen, så siger jeg Pippi Langstrømpe-samlingen. Astrid Lindgren har en helt særlig plads i mit børnebogs-hjerte, og hun kan noget helt særligt, når det kommer til at skabe kærlighed og formidle menneskelige værdier i litteratur for de mindste. Pippi er morsom men samtidig en unik person, der sætter sig selv sidst og blot vil gøre verden til at bedre sted. Det beundrer jeg dybt, og jeg ELSKER at bruge historierne om hende i mit pædagogiske arbejde.

8. Hvilken bog har gjort dig mest vred?
Det er faktisk svært at svare på, for der er vred på den negative og den positive måde. Skal jeg vælge den, der virkelig har fået mit pis i kog og bare har gjort mig så arrig, så er det ”Eighty Days”, fordi jeg fandt den direkte syg. Jeg blev fysisk dårlig af at læse den, og jeg blev direkte vred over, at noget så grimt kunne blive udgivet. Skal jeg vælge én, der gjorde mig vred på den gode måde; Den der HEY-HVAD-SKER-DER-ER-DU-SINDSSYG-FORFATTER-JEG-MAGTER-DET-IKKE-DU-ØDELÆGGER-ALT-MEN-DET-ER-FEDT-JEG-ER-FORVIRRET-OMKRING-MINE-FØLELSER-måde, så er det ”Halvblodsprinsen”. Dem, der kender historien ved, hvad jeg snakker om. Da jeg læste det stykke, græd jeg og kastede bogen fra mig, for NEJ! Sådan kunne det ikke være, men selvfølgelig var det sådan, det måtte ende!

9. Hvilken bog har fået dig til at græde allermest?
Igen, hvis jeg ikke må sige Harry Potter (ALL THE FEELS!), så er det ”Monster” af Patrick Ness. Jeg læste den 2 gange ret hurtigt efter hinanden (kender I det, at man tror, at slutningen ændrer sig, hvis man nu læser en bog igen??), og begge gange stortudede jeg flere timer og kunne slet ikke kontrollere mine følelser. Mark blev direkte bange første gang, kan jeg huske!

10. Hvilken bog har en helt særlig plads i dit hjerte?
Harry Potter-serien. Den har virkelig gjort mig til den, jeg er i dag, og den har hjulpet mig gennem de sværeste tider af mit liv. Hogwarts var mit andet hjem, og Rowling har lært mig, at man skal være stolt af den, man er. Rowling er i sandhed en stor inspiration, og hendes historier har gjort mig til den læsehest, jeg er i dag. Jeg er hende evigt taknemmelig!

Hold da ferie! Det blev et langt indlæg! Men jeg håber, I har været underholdt, og jeg siger Simone hjerteligt tak for, at jeg måtte komme på besøg! 🙂

Har du lyst til at læse mere så find Xenias blog lige her. Desuden kan du også finde hende på Instagram (@xeniasbogblog) og Facebook (@Xenias Bogblog).