Barselsvikar #7: Karin fra Skrivepulten

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag har jeg givet ordet til Karin, hvis blog indeholder masser af både læse- og skiveglæde. Karin anmelder nemlig bøger, men samtidig skriver hun også selv, og derfor deler hun også engang imellem lidt skrivetips og skriver om den generelle skriveproces.

Sådan ændrede min læsning sig, da jeg blev mor

I dette gæsteindlæg vil jeg skrive om hvordan min læsning blev forandret da jeg blev mor, for det blev jeg for lidt over et års tid siden. Jeg forventede selvfølgelig at tiden ville blive mindre og at jeg ville få læst mindre, men sandheden er faktisk ikke helt så sort og hvid.

Jeg er blevet mor til en dreng. Loke har vi valgt at kalde ham, blandt andet fordi jeg synes det var et stærkt navn og jeg ville gerne have det skulle være et navn som ville være godt til alle aldre. Jeg var også ret opmærksom på at vælge et navn der ikke er så populært, fordi jeg selv altid har nydt at være den eneste med mit navn på min årgang. Så selvom jeg er vild med navnet Lukas, så var det bare alt for populært.

I min barsel fandt jeg masser af tid til at læse, mens jeg ammede. Ja min søn synes at bruge oceaner af tid på det og selvom det kan være meget hyggeligt, så var det faktisk ikke mindre hyggeligt med en lydbog i ørene.

Men også i den ventetid der kan opstå i forbindelse med at få børn. Der var rigtig meget ventetid for mig når jeg skulle forsøge at få min søn til at sove om natten i stedet for om dagen. Jeg sover tungt så jeg kan ikke bare blunde i fem minutter her og der, så hver gang jeg forsøgte at putte min søn – nuttede ham lidt og sang for ham – så var der ofte et kvarter her og 20 minutter der, hvor han selv skulle forsøge at finde ro. Hvilket betød læsetid. Heldigvis har jeg altid været god til bare at læse en side her og en side der og det har vist sig at være en kæmpe fordel når man har to minutter hvor man skal se om det lykkes at få den bette til at sove. Lydbøger er desuden også en kæmpe fordel, når man alligevel bare skal sidde og nutte en kind og holde en sutteflaske. Det lyder alt sammen meget struktureret når jeg skriver det ned kan jeg godt høre, men det var det faktisk slet ikke, for mig er læsning en meget naturlig del af min hverdag. I stedet for de tidspunkter hvor man måske falder i staver henter jeg altid en bog frem.

Jeg har også læst rigtig meget højt for min søn i barslen – ikke kun børnebøger (det er mere nu her hvor han er blevet ældre og forstår det at vi gør det) nej, jeg har læst de romaner jeg var i gang med – både dem på dansk og engelsk. Så han samtidig kunne finde ro ved at høre min stemme.

Før barslen (og igen nu, efter) kan jeg ikke læse når jeg er træt, men man får et kæmpe boost når man lige har født og jeg kunne være oppe i flere dage uden at sove – det var dog ikke ligefrem sundt, og det var hårdt, men langt fra så hårdt som jeg havde forventet. Og jeg kunne sagtens læse bøger. I dag er jeg igen mere afhængig af min søvn og det er derfor rigtig godt at min søn ser ud til at have udviklet mit sovehjerte.

I dag kan jeg læse som jeg plejer hvis jeg har lyst efter han er blevet puttet omkring kl. 19 hver dag og på vej i transport til arbejde om dagen. Så antal læste bøger er faktisk ikke faldet så meget, men mit udvalg af bøger er langt mere kritisk. Generelt er jeg blevet mere påpasselig med min tid. Jeg vælger ikke længere så ofte at tage en chance med en ny bog, men vælger i stigende grad flere bøger jeg har en ide om vil være noget for mig.

Derudover er der også noget andet der har ændret sig, nemlig at jeg sagtens kan starte ud med at læse en bog ved at høre den på lydbog. Måske på engelsk først og senere så hoppe over og læse den fysiske danske kopi, alt efter hvad der lige passer bedst i hverdagen. Om det er i en bus eller hjemme på sofaen. Eller om jeg står og laver mad. Og så kan jeg hoppe tilbage til lydbog igen – osv. osv. Og det er faktisk ikke så besværligt som jeg troede at finde de steder man er kommet til i lydbogen igen.

Lige som før kan jeg stadig have gang i at læse mange bøger af gangen, og antallet svinger ret ofte. Der er ikke rigtig noget system i det.

Nå, det var vidst en meget detaljeret beskrivelse af hvordan min læsning er blevet. Men det er sjovt at tænke over det der er sket siden og hvordan læsning stadig er en stor del af mit liv. Jeg satte mit læsemål til 60 bøger for i år, men jeg har allerede næsten nået målet. Sidste år fik jeg læst 100 bøger, og de fleste var i barselsperioden, så det var ikke helt skidt.

Jeg ser utrolig meget frem til at læse højt for min søn. Jeg går og tænker på at den og den, skal jeg læse for ham, og den og den skal jeg dele med ham. Og den og den skal vi opleve sammen for første gang. Jeg har så mange ideer til hvad vi skal læse og det er helt perfekt at jeg selv elsker børnebøger.

Tak, Simone fordi jeg måtte få lidt plads til at snakke på din blog, det er helt vildt hyggeligt. Og tak til dig der gad læse med. Er jeres læsning ændrer sig efter I er blevet forældre? Kan du nikke genkendende til noget af det jeg har oplevet?

Har du lyst til at læse mere så find Karins blog lige her. Desuden kan du også finde hende på Instagram (@karinhald) og Facebook (@Skrivepulten.com).

Barselsvikar #7: Sabrina fra Sabrina’s Blog

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag er det Sabrinas tur til at være barselsvikar. Sabrina driver nok en af de bogblogs, som jeg har fulgt i længst tid. Jeg er i hvert fald ret sikker på, jeg har fulgt den helt tilbage fra før jeg overhovedet selv begyndte at blogge om bøger, og jeg nyder det stadig meget.

My Life in Books Tag

Jeg fandt dette tag på nettet og tænkte at det var en sjov måde at vise lidt af mig selv på en anden måde. Alt i bøgernes tegn 🙂

1. Find a book for each of your initials
S: Stolen Songbird af Danielle L. Jensen. Dobbelt point til mig – der er to s’er 😀 Jeg kunne have valgt masser af bøger, jeg har ret mange der starter med s, men jeg synes denne ville være perfekt at nævne. Hvis du endnu ikke har læst den, så kan jeg kun anbefale den varmt. En lækker prins, ingen insta-love,

G: Halfway to the Grave af Jeaniene Frost. Denne var lidt sværere. Jeg fandt en meget lille stak bøger med ordet G. Men jeg har begrænset mig selv, så jeg kun må vælge bøger jeg har læst. Det begrænser udvalget lidt. Jeg elsker Halfway to the Grave. Fantastisk historie og skrivestil, og hvem elsker ikke vampyrer? Og så er den sprængfyldt med humor.

2. Count your age along your bookshelf: What book is it?
Don’t Look Back af Jennifer L. Armentrout. En af de få bøger der ikke indeholder noget overnaturligt af nogen art. Bare en virkelig god thriller standalone! Armentrout er en eminent forfatter. Og så er bogen nummer 28 på min bogreol 🙂

3. Pick a book set in your city/country
Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten. Fuldstændig fantastisk fantasy. Jeg havde ikke regnet med at elske den så meget. Og så er nordisk mytologi altid godt i en fortælling. Den foregår dog ikke i Roskilde eller Korsør, men den foregår i Danmark.

4. Pick a book that represents a destination you’d love to travel to
Beyond the Highland Mist af Karen Marie Moning. Den foregår i Skotland. Jeg vil veldt gerne til Skotland! Jeg skal snart til Irland, men næste destination er Skotland. Meget snart. Det kunne være så fedt. Derudover er Beyond the Highland Mist en virkelig god bog!

5. Pick a book that’s your favorite color
The Glass Arrow af Kristen Simmons. Grøn. Min yndlingsfarve. Jeg elsker virkelig grøn. Så fin en farve og så tæt forbundet med natur og Irland 😉 The Glass Arrow er desuden utrolig smuk og virkelig god. Jeg elskede den.

6. Which book do you have the fondest memories of?
Demon in my View af Amelia Atwater-Rhodes. Det var denne serie som fik mig til at elske vampyrer. Det var ikke Twilight. Det var denne. Jeg elsker denne bog og de andre i serien. Desuden var denne bog med til at lære mig at læse romaner på engelsk.

7. Which book did you have the most difficulty reading?
Her kunne jeg nævne nogle stykker. Men jeg holder mig til New Moon af Stephenie Meyer. Jeg har altid hadet den bog. Virkelig meget. Den er så deprimerende og bare elendig. Hatten af til folk der elsker den, men jeg hader den. Jeg er generelt ikke fan af Twilight universet, men jeg kunne godt lide den første og de efterfølgende, og da jeg læste dem i sin tid, elskede jeg dem endda. Men aldrig New Moon. Jeg måtte kæmpe mig igennem hver eneste side, og det er ikke særlig fedt.

8. Which book in your TBR pile will give you the biggest accomplishment when you finish it?
Må jeg vælge en hel serie? Resten af Harry Potter bøgerne. Jep, jeg har endnu ikke læst dem alle. Jeg har læst de første 3 bøger, og en del af den fjerde. Men så mistede jeg bog 4 mens jeg læste den. Flere gange og af forskellige årsager. Til sidst gav jeg op. Jeg læste dem på dansk, og har sidenhen fået dem på engelsk. Jeg har genlæst de første tre på engelsk, men er så gået i stå igen. Det er ikke fordi jeg ikke vil. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan få dem læst færdig. Men det kommer jeg til! En skønne dag.

Har du lyst til at læse mere så find Sabrinas blog lige her. Desuden kan du også finde hende på Instagram (@samhaindk) og Facebook (@Sabrinasblog).

Barselsvikar #6: Line fra Forestilling om paradis

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag har jeg givet Line fra bloggen Forestilling om paradis ordet. På Lines blog finder du en skøn sammensætning af især anmeldelser, forfatterindlæg og personlige indlæg, som jeg altid finder virkelig interessante.

Noget om e-bøger

Nu ved jeg at Simone lige har skrevet opgave om e-bøger – hvilket jeg faktisk selv skrev speciale om. Dog vil jeg ikke snakke om hvad jeg fik ud af med mit speciale, men mere om hvad e-bøger faktisk betyder for mig.

E-bøger gør det nemmere at læse ligegyldigt hvor du er – de er nemmere at have med end en fysisk bog. De vejer ikke i kufferten og du risikerer derfor ikke at få overvægt i din bagage. De er smarte hvis du rejser meget eller er meget på farten. Hvis du – ligesom mig – har rigtig mange fysiske bøger, kan e-bøger også være en smart måde at blive ved med at udvide din bogsamling, uden at de rent faktisk optager hyldeplads.

Men så skinner mit bibliotekar- og bogelsker hjerte også igennem. For jeg er og bliver papirromantiker. Jeg elsker papirbøger, og selvom jeg læser e-bøger, vil de – for mit vedkommende – aldrig erstatte en papirbog. For mig er der intet der er mere magisk end det en papirbog kan skabe. Nye bøgers måde at knitre på når man bladre. Nogle gange hænger siderne endda stadig sammen. Måden nye bøger føles på. Rene. På en eller anden måde bløde. Indbydende. Duften af både nye og gamle bøger. Det er bare ting man ikke kan overføre til en e-bog.

Samtidig synes jeg heller at en e-bogreol er det samme som en fysisk bogreol. At se de flotte bogrygge. At se hvordan serier passer sammen og danner et nyt udtryk. For mig kan det også være med til at bibringe lidt ekstra luksus til bøgerne. Man kan heller ikke rigtig låne en e-bog til andre – det kan du med en papirbog, altså hvis du tør og er sikker på at låneren passer godt på din bog.

Alt i alt – e-bøger er helt sikkert kommet for at blive. De er smarte og gør det nemmere at læse alle steder uden at man skal forslæbe sig med tunge bøger. Dog vil jeg til hver en tid vælge en papirbog – og det vil jeg blive ved med!

Har du lyst til at læse mere så find Lines blog lige her. Du finder hendes desuden også på Instagram (@linedalbro) og Facebook (@Forestilling om paradis).

Barselsvikar #5: Nicole Boyle Rødtnes

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag er det blevet tid til, at Nicole Boyle Rødtnes indtager bloggen. Nicole har skrevet en lang række af forskellige bøger til både børn og de lidt ældre læsere. Jeg har endnu kun læst en meget lille brøkdel af hendes forfatterskab, men er især helt vild med “Ilttyv”, som simpelthen bare er en helt fantastisk serie.

Derfor elsker jeg fantasy

Jeg har skrevet mange bøger i mange genrer. Men én genre vil altid betyde mere for mig end de andre. Og det er fantasy. Derfor skal dette indlæg handler om, hvorfor jeg elsker fantasy. Og om, hvordan det var fantasy-genren, der startede det hele for mig.

Fantasy fik mig i gang med at læse
Jeg havde meget svært ved at lære at læse som barn. Jeg husker med gru at have siddet med kedelige letlæsningsbøger, som overhovedet ikke fangede mig, og jeg troede aldrig, jeg skulle lære at læse. Men en dag tog min mormor mig og min søster med til bogudsalg på Gladsaxe Hovedbibliotek. Her skulle vi vælge tre bøger. Først tænkte jeg: ”Åh nej, jeg finder aldrig en bog, jeg vil læse”. Men så fandt jeg Alanna af Tamora Pierce, og til min egen overraskelse kunne jeg slet ikke stoppe med at læse den. Jeg blev helt forelsket i universet og personerne. Og kastede mig straks over hele Tamora Pierces forfatterskab. Herefter fandt jeg Lene Kaaberbøls bøger, og så var min kærlighed til fantasy endeligt beseglet.

Her kan I se min gamle biblioteksudgave af Alanna. Og ved siden af min signerede udgave af Skammerens datter, som jeg fik Lene til at skrive i ved vores møde om min bog.

Lene Kaaberbøl hjalp mig på vej
Efter at være begyndt at læse fantasy, var det naturligt for mig også at begynde at skrive det. De første par bøger, som jeg skrev, mindede meget om de ting, jeg havde læst. Men særlig en bog havde jeg svært ved at slippe. Jeg havde gennemskrevet den et utal af gange, men forlagene var stadig ikke interesseret i det. Som 18-årig var jeg på et skrivekursus, hvor man som den afsluttende del kunne få en konsulent til at læse noget af sin bog. Vi måtte selv komme med forslag til konsulenter, så jeg foreslog Lene Kaaberbøl. Hun var allerede den gang et meget stort navn, og jeg havde regnet med at få et blankt nej, men Lene var så umådeligt sød, at hun sagde ja til at mødes med mig. Hun havde ikke tid til at være konsulent, men hun ville gerne læse noget af min bog og holde et møde.

Jeg var helt overvældet og starstruck, da jeg begav mig hen til mødet. Men Lene var så sød og nede på jorden. Hun gav mig en masse gode råd om at skrive. Og om fantasy. Hun åbnede virkelig mine øjne. Og til sidst spurgte jeg hende om, hun troede, at min bog var god nok til at udkomme en dag. Jeg kunne se hende tøve, og jeg bad hende være hudløs ærlig. Så sagde hun: Jeg synes, du skal tage din bog, så skal du smadre det hele, tage nogle stumper og så starte forfra.

Det kunne have været en rigtig hård udmelding, men fordi hun allerede havde givet mig så mange gode råd, så blev det alt andet. For mig var det en åbenbaring. Jeg skrottede bogen, som jeg havde siddet fast i flere år og begyndte på en ny. Den nye bog, jeg begyndte på, var ”Dødsbørn”, som også blev min debutbog. Uden Lenes hjælp ved jeg ikke, om jeg nogensinde havde sluppet den anden bog. Jeg tænker stadig på den hver aften. Og en dag finder den måske sin form, men lige nu er jeg bare taknemmelig for, at jeg gav slip på den, så jeg kunne tage fat på nogle af alle mine andre ideer.

Jeg vil altid skrive fantasy
Jeg vil altid skrive fantasy. Det er den genre, jeg får klart flest ideer i. Måske fordi det er den genre, der fik mig i gang med læse i sin tid. Måske bare fordi jeg elsker, at der ikke er nogle begrænsninger. Jeg kan opbygge mine verdener som jeg vil. Jeg bestemmer selv, om det skal være fyldt med magi og magiske væsener, eller det bare skal være et enkelt magisk element, som fx eleverne i Elverskud.

Det, jeg elsker allermest, er at skabe de store universer. Jeg elsker at forsvinde ind i de mest utrolige verdener. Jeg elsker at gå på opdagelse i dem. Og jeg elsker at skrive dem, men lige præcis de store universer tager meget lang tid at opbygge. I min debutserie ”Skeletter i skabet” har jeg lavet et kæmpe univers fyldt med dødsbørn, ildfugle og talende skeletter. Det var et univers, der havde taget år at finde på og udvikle, og derfor gik der også nogle år, før jeg igen kunne præsentere et nyt univers. Det blev så i Ilttyv, der dog mere er en dystopi end en fantasy-bog, men som igen er kendetegnet ved at have sit helt eget univers. Og jeg glæder mig til i fremtiden at kunne præsentere endnu flere universer for jer, men de skal lige være modne først. Indtil da så har jeg heldigvis en masse andre ideer at skrive på.

Har du lyst til at læse mere så find Nicoles hjemmeside lige her. Du kan desuden også finde hende på både Instagram (@nicoleboyleroedtnes) og Facebook (@Nicole Boyle Rødtnes – Forfatter).

Barselsvikar #4: Rikke fra Flyv med mig

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag giver jeg ordet til Rikke fra Flyv med mig, som simpelthen har den fineste blog og samtidig også er en rigtig god veninde. På hendes blog finder du masser af bogligt indhold, men samtidig også en masse skønne personlige indlæg.

Om at samle på flere udgaver af den samme bog

Hvis der er én ting, som de fleste bogelskere kan relatere til, så er det, at man godt kan eje flere udgaver af den samme bog. Det er derimod noget, der får grin og løftede øjenbryn frem hos mange andre, der ikke ejer den samme passion som en selv. Jeg er selv en samler, og jeg elsker smukke udgaver af bøger, jeg allerede ejer i forvejen. Nogle gange kan det også bare være, at jeg har en bog i paperback, som jeg også rigtig gerne vil eje i hardback. Andre gange vil jeg gerne eje bogen på både engelsk og dansk. Dog er der én bestemt bog, som jeg ejer flere udgaver af end alle andre – og det er ”Jane Eyre” af Charlotte Brontë.

Det er en af mine allerkæreste yndlingsbøger, og jeg er faktisk også vild med graphic novel-udgaven og den nyeste filmatisering! Jeg føler en indre trang til at eje samtlige udgaver af den skønne bog, og meget gerne i flotte og specielle udgaver. En af mine yndlingsudgaver af den, er faktisk den nye danske udgave fra Lindhardt & Ringhof (som også kan anes på billedet). Den er simpelthen så smuk, og forsiden passer bare virkelig godt til historien. Jeg tror, at jeg på nuværende tidspunkt ejer 5-6 udgaver af bogen (inkl. graphic novel) – og lige for tiden savler jeg over udgaven fra Folio Society. Den må jeg bare eje på et tidspunkt!

Samler I også på bestemte yndlingsbøger eller nøjes I med en enkelt udgave af bøgerne?

Har du lyst til at læse mere så find Rikkes blog lige her. Du kan desuden også finde hende på Instagram (@flyvmedmig) og Facebook (@Flyv med mig).