100 følgere og en konkurrence

100 følgere og en konkurrenceI sidste uge ramte bloggen 100 followers på Bloglovin’, men desværre var der allerede forsvundet to igen dagen efter. Men i dag ramte jeg igen de 100 followers, og det betyder konkurrence!

Jeg er simpelthen så glad for hver og en af jer. Da jeg startede bloggen i sin tid, havde jeg på ingen måder regnet med, at jeg nogensinde ville få så mange, der følger med herinde. Det var jo bare et lille hyggeprojekt, og hvem ville overhovedet læse det, jeg skrev? Derudover er jeg så glad for, at I tager jer tid til at lægge kommentarer, eller ‘bare’ linke mine indlæg på Bloglovin’ – det betyder nemlig helt utroligt meget for mig.

Jeg har haft lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig skulle udlodde i konkurrencen. Jeg ville nemlig gerne have, det var noget, som alle kunne bruge, men samtidig ville jeg også gerne have, at det repræsenterede mig på en eller anden måde. Men nu er jeg noget frem til en præmie, som jeg selv ville være ret glad for i øjeblikket.

Præmien er en valgfri bog til højst £10 fra enten The Book Depository eller Wordery. Konkurrencen slutter mandag d. 23/6 kl. 12.00, og det eneste du skal gøre for at være med, er at følge bloggen på Bloglovin’ her (da konkurrencen er for mine følgere) og lægge en kommentar herunder med, hvad du har planer om at læse henover sommeren. Desuden skal du huske at skrive din e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen. Og så ville det være skønt, hvis du ville like bloggens Facebook profil her, men dette er ikke et krav.

Jeg glæder mig meget til at læse om jeres læseplaner.

Konkurrencevinder

I går eftermiddags sluttede min konkurrence, som jeg afholdte i forbindelse med valentinsdag, hvor en heldig vinder kunne få fingre i Puls af Stephen King.

Jeg var ikke helt så opfindsom, så vinderen blev udtrukket vha. random.org, og tallet, der blev udtrukket, var følgende.

Og under anden (konkurrence)kommentar gemte sig Tanja! Stort tillykke! Jeg håber du bliver glad for bogen.

Tanja har allerede modtaget en mail fra mig.

14. februar + konkurrence

I dag er det den 14. februar; Valentinsdag. Det er ikke en dag, jeg/vi fejrer herhjemme. Jeg synes da, det er fantastisk at have en dag til at fejre kærligheden, men samtidig synes jeg, det er alt for opreklameret. Jeg vil derfor hellere fejre kærligheden på helt almindelige hverdage.

Men bare fordi jeg ikke går så meget op i Valentinsdag, så skal I da ikke gå glip af lidt kærlighed herfra.

Jeg er så uendeligt glad for alle jer, som trofast følger med herinde; både jer som kommenterer, og jer som ikke gør. Jeg skriver herinde for min egen skyld, men det er alligevel rart at få noget respons, og vide at jeg kan være med til at give inspiration til jeres læsning.

Én af jer kan derfor vinde Puls af Stephen King (OBS: Bogen er købt brugt). Jeg har endnu ikke selv læst den, men den lyder virkelig spændende, og jeg håber på snart at få den læst. Alt hvad I skal gøre er at smide en kommentar herunder, hvor I f.eks. skriver, hvad jeres forhold til Valentinsdag er. Desuden ville jeg blive rigtig glad, hvis I følger bloggen på Bloglovin’ – dette er dog ikke et krav.

Konkurrencen løber til næste fredag d. 21/2-14 kl. 14, hvorefter jeg hurtigst muligt vil få trukket en vinder, som bliver offentliggjort herinde og modtager en mail fra mig. I bedes derfor huske at skrive jeres mail i kommentaren.