Vind et ‘must-read’ for bogelskere

Vind-bogen-enhver-bogelsker-bør-læseSå er der endnu en konkurrence til jer! Gucca.dk har nemlig endnu engang været så skønne at sponsorere en præmie til jer, og jeg fik næsten frie hænder til at vælge en bog fra deres kæmpe udvalg af forskellige bøger. Og eftersom jeg jo lige har læst en helt fantastisk bog, som jeg mener burde være et must-read for alle bogelskere, så var det ikke helt så svært at vælge.

Mit valg faldt derfor på Historien om A.J. Fikreys liv af Gabrielle Zevin, som handler om alle de mulige og umulige ting, der sker i løbet af A.J’s liv. Bogen handler desuden om alt ligefra bogkærlighed til familieliv og romantik, og det er virkelig en bog, som jeg er sikker på, alle vil kunne finde noget, de kan lide i. Den indeholder i hvert fald rigtig mange forskellige elementer. Som sagt var jeg selv meget begejstret for bogen, og jeg glæder mig allerede så meget til at genlæse den en dag. Læs mere af min mening om den her.

Én heldig person kan altså løbe afsted med et eksemplar af Historien om A.J. Fikreys liv af Gabrielle Zevin direkte sendt fra Gucca.dk. Alt hvad det kræver for at deltage er, at man lægger en kommentar herunder. Hvad der står i kommentaren, må I selv bestemme, men det kunne da være spændende at vide, hvilken bog om bøger, I knuselsker. Desuden skal man følge bloggen på Bloglovin’ og/eller Facebook (skriv gerne hvor I følger med). Husk desuden at skriv jeres e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen.

Konkurrencen løber til onsdag d. 8/4 2015 kl. 13, hvorefter der hurtigst muligt vil blive trukket en vinder, der bliver offentliggjort på bloggen og får direkte besked. For at deltage skal man have en dansk adresse, som præmien kan sendes til.

God fornøjelse! Må heldet være med jer.

Vinder af konkurrence om “Mødet” af Anna Todd

Vinderen af konkurrence om Mødet af Anna ToddSå blev det tid til at trække en heldig vinder af Mødet af Anna Todd. Jeg er glad for at se, at så mange har haft lyst til at deltage, og jeg glæder mig meget til at læse alles kommentarer. Jeg er sikker på, at der nok skal være en masse bøger i blandt, som jeg bliver nødt til at tjekke nærmere ud.

Men nu til en vinder. Jeg allierede mig endnu engang med min kæreste, og bad ham trække en tilfældig seddel fra en bunke. Han valgte så at gøre det med hjælp fra vores kat (meget underholdende syn), og dette førte til at Ann-Kristine blev den heldige vinder i denne omgang. Stort tillykke med det! Der bliver selvfølgelig straks sendt en mail afsted til hende, og så håber jeg meget, hun vil ende med at blive ligeså hooked på bogen, som jeg selv var.

Vandt du ikke, men har alligevel lyst til at læse bogen? Så kan den findes billigt her, og endnu engang vil jeg altså virkelig anbefale den! Den er så meget en omgang læsning værd.

Husk at følge bloggen på både Bloglovin’ og/eller Facebook, så I ikke går glip af fremtidige konkurrencer. Jeg håber nemlig meget på, der snart kommer en ny igen.

Vind “Mødet” af Anna Todd

Vind Mødet af Anna ToddSå er det endelig tid til endnu en konkurrence! Det er jo mandag, og ugen startes vel bedst med en konkurrence – det synes jeg i hvert fald.

Denne gang udlodder jeg Mødet af Anna Todd. En bog som jeg selv lige har læst og elsket. Faktisk blev jeg fuldstændig hooked, selvom det egentlig var en bog, jeg ikke havde regnet med, jeg overhovedet skulle læse.

Bogen er nemlig skrevet som fanfiction om One Direction, hvilket jeg må indrømme ikke tiltalte mig specielt meget. Katja fik dog lokket mig til at læse den, og det er jeg så uendelig glad for – bogen var nemlig på ingen måder som forventet, og jeg kunne faktisk slet ikke se ligheden med 1D.

Bogen handler i store træk om Tessas start på college, hvilket bringer lidt af hvert med sig. Det bringer f.eks. den lækre britiske fyr Hardin med sig, og selvom Hardin på ingen måder er Tessas type, og hun egentlig har en kæreste derhjemme, tiltrækkes hun straks af noget ved Hardin. Og herfra tager historien om Tessa og Hardin så fat, og man stopper på ingen måder med at læse til den sidste side i bogen er vendt – og selv herefter hungrede jeg efter mere.

Har jeg endnu ikke overbevist jer om, I skal læse bogen? Så prøv at læs min anmeldelse af den her.

Nå, men tilbage til den der konkurrence. Jeg har indgået et samarbejde med Gucca.dk, som er en side, der sælger alverdens ting inden for bl.a. bøger og film. Og faktisk sælger de f.eks. rigtig mange af de nyeste bøger til en rigtig god pris, og samtidig har de et fantastisk stort udvalg (ADVARSEL: Det kan godt være farligt at kigge hos dem :P). Og i forbindelse med dette samarbejde, vil der forhåbentlig kommer lidt flere konkurrencer på bloggen fremover, som Gucca.dk vil sponsorere. Det er derfor også dem, der har været så søde at sponsorere et eksemplar af Mødet af Anna Todd til én heldig vinder.

Og hvordan vinder man så? Tja, man skal såmænd bare lægge en kommentar herunde, hvor du skriver hvilken bog, der sidst sugede dig fuldstændig ind, og først slap dig igen, da der ikke var flere sider tilbage? Jeg skal have dit svar senest tirsdag d. 24/3 kl. 12.00. Desuden vil jeg sætte meget pris på, hvis du følger bloggen på enten Bloglovin’ eller Facebook – men dette er ikke et krav. Husk forresten e-mail så jeg kan komme i kontakt med vinderen.

Jeg håber meget, I har lyst til at deltage – det er i hvert fald en meget anbefalelsesværdig bog, og på ingen måder kun for fans af One Direction.

Vinder af 150 følgere konkurrence

Vinder af 150 følgere konkurrence - KopiFørst vil jeg lige sige tak for alle anbefalingerne af fantasyromaner. Jeg glæder mig meget til at gå jeres svar ordentlig igennem, og se om der ikke skulle være noget i blandt, som jeg kunne finde spændende. Er der andre, der skulle mangle en idé til, hvilket fantasyroman, de skal læse næste gang, så kan det virkelig anbefales at kigge i kommentarfeltet til konkurrencen, som I finder her. Og skulle du ligge inde med en anbefaling, som du ikke fik skrevet i indlægget, så smid den gerne i en kommentar til dette indlæg. Jeg kan i hvert fald altid bruge flere anbefalinger af fantasy.

Desuden vil jeg i det hele taget gerne sige tak til alle, som deltog i min konkurrence. Det er så skønt at se, at I er glade for konkurrencerne. Jeg elsker nemlig virkelig, at jeg på den måde kan give jer lidt igen.

Men nu til en vinder af Vraggods og Aiglans Garde af Sven Damgaard Ørnstrup. Jeg allierede mig med min kæreste, og bad ham om at trække en tilfældig seddel fra et glas. Dette gjorde han, hvilket første til at Frk. Hyms blev den heldige vinder. Stort tillykke! Jeg sender straks en mail din vej, og så håber jeg meget på, du får stor glæde af bøgerne.

Jeg håber på, at der kommer endnu en konkurrence op på bloggen snart. Så husk at følge med på enten Bloglovin’ eller Facebook, så I ikke går glip af noget.

150 følgere (+konkurrence)

150 følgere (+konkurrence)Så blev det fredag, og selvom jeg er så heldig at have ferie i øjeblikket, så er der altså bare noget magisk over lige netop den dag i ugen. Desuden ramte jeg for et par timer siden 150 følgere på Bloglovin’, og det skal da fejres!

Jeg udlodder derfor i samarbejde med forfatteren et sæt med de to første bøger i serien Abaddons Arv af Sven Damgaard Ørnstrup. Én heldig vinder kan altså dermed få glæden af at kunne tilføje både Vraggods og Aiglans Garde til sin bogsamling.

Jeg har desværre ikke selv læst bøgerne, da jeg må indrømme, at de blev lidt for meget klassisk fantasy for mig, og det er bare ikke rigtig min genre, hvilket har betydet, at jeg er gået i stå i den første op til flere gange. Men det betyder jo heldigvis ikke, at der ikke skulle være andre derude, der vil kunne lide dem.

For at deltager skal du følge med på Bloglovin’ og/eller Facebook, og lægge en kommentar herunder hvor du fortæller, hvilken fantasyroman du vil anbefale til en, som ikke er helt så vild med genren (og som ikke er Harry Potter ;)) og hvorfor. Desuden skal du huske at skrive din mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen, og skrive om du følger med på Bloglovin’ og/eller Facebook. Du skal desuden have en dansk adresse, som jeg kan sende præmien til. Konkurrencen slutter d. 2/2 kl. 12.00, og vinderen vil blive offentliggjort og kontaktet hurtigst muligt herefter.

Til sidst vil jeg sige mange tusinde tak for, at I følger med herinde. Jeg er simpelthen så glad for jer alle. Uden jer ville det nemlig ikke være nær så sjovt.