Hjælp: Vælg min næste bog

Der er simpelthen så mange bøger, som jeg har helt vildt meget lyst til at læse i øjeblikket, og jeg har virkelig svært ved at vælge mellem dem. Og da Politikens Forlag tidligere på dagen spurgte mig på Twitter om, hvilke bøger det var, tænkte jeg, at det var en god mulighed for at få lidt hjælp af jer.

Hjælp - Vælg min næste bog

Ovenstående bøger er dem, jeg lige pt. har aller mest lyst til at læse ud af de bøger, som jeg har til rådighed hos mine forældre, hvor jeg stadig holder ferie. Jeg har simpelthen så svært ved at vælge mellem dem, så hvilken bog synes I, jeg skal læse først? Og hvilke andre af dem synes I, jeg virkelig også snart burde få læst? Jeg tager nemlig hjem på torsdag, og er ikke helt sikker på, jeg kan have dem alle med, da jeg også har et par andre, som gerne skulle kunne være i min taske.

Forresten så har I slet ikke set Rebel Belle i dette indlæg, først når den kommer i mit ‘Nyt i reolen’-indlæg i næste uge 😉

Sommerferielæsning 2014

Sommerferielæsning 2014Jeg fik sommerferie i tirsdags, og min sommerferielæsning er dermed påbegyndt! Jeg har haft ret svært ved at finde ud af, hvad mine planer for min læsning over sommeren har skulle være. Jeg vil gerne læse en del bøger, og jeg havde da også allerede udvalgt, hvad jeg ville læse tilbage i maj, men de planer føler jeg ikke rigtig for længere; istedet ser mine planer nu således ud:

Læs mindst 30 bøger!

  • Læs mindst 3 King/Bachmann bøger.
  • Læs mindst 5 bøger på engelsk.
  • Læs mindst 2 klassikere.
  • Læs mindst 5 anmeldereksemplarer.

Jeg har ikke 100% besluttet mig for, præcis hvilke bøger jeg vil læse under hver kategori, da jeg flere forskellige at vælge imellem. Men jeg føler, jeg i år har brug for, bare at læse de bøger jeg har lyst til, uden at låse mig selv fast til nogle bestemte. Jeg vil dog virkelig gerne nå at læse nedenstående bøger.

  • Amy & Roger’s Epic Detour af Morgan Matson
  • Flagermusmanden af Jo Nesbø
  • Forsvindinger af Amity Gaige
  • Manden der blev tyndere af Richard Bachman
  • Misery af Stephen King
  • Say Her Name af James Dawson
  • Second Chance Summer af Morgan Matson
  • Stadig Alice af Lisa Genova

Derudover vil jeg virkelig også gerne nå at læse Under kuplen af Stephen King, men jeg ved desværre ikke rigtig, om jeg kan nå det, med alle de mange andre bøger, som jeg virkelig også gerne vil nå. Desuden bliver jeg virkelig nødt til at genlæse Vores ø af Tracey Garvis Graves!

Har I en idé til en bog, jeg bør læse i ferien? I kan se lidt af mit større udvalg her, men I må også meget gerne komme med et helt andet forslag – boginspiration er jo altid godt!

Om at læse bøger efter årstiden

Om at læse bøger efter årstidenJeg plejer at læse de bøger, jeg har lyst til, når jeg har lys til dem. Også selvom de er måske er ret sæsonbetonet. Min læsestil plejer altså ikke at følge sæsoner og årstider, og jeg har intet problem med f.eks. at læse en vinterbog om sommeren eller omvendt. Selvfølgelig er der nogle bøger, som jeg læser efter årstiden, men det er ikke det, jeg tænker specielt meget over, når jeg vælge, hvilken bog jeg skal læse.

I år har det dog ændret sig en del. I det foråret lige så stille tog sit indtog; fuglene begyndte at kvidre og bladene på træerne sprang ud, fik jeg nemlig en pludselig lyst til, at alle mine bøger skulle være chick-lit eller i hvert fald være rimelig lette i indholdet. Og det er egentlig fortsat her ind i sommeren. Selvfølgelig læser jeg stadig andre bøger og genrer, og jeg nyder dem da også, men det er ikke dem, der trækker mest i mig i øjeblikket.

Derudover har jeg pludselig fået en stor lyst til at læse engelsk. Om det skyldes, at nogle af de engelske chick-lits/contemporary bare siger mig mere i øjeblikket, eller det måske er fordi, jeg med den kommende ferie har mere overskud til dem, skal jeg ikke kunne sige. Men det er ret fedt, og jeg har helt sikkert tænkt mig at udnytte det.

I det hele taget har jeg tænkt mig at udnytte, at min læsestil har ændret sig efter årstiden. For det er da meget hyggeligt at læse ’sommerbøger’, når det rent faktisk er sommer.

Ændre jeres læsestil sig efter sæsoner og årstider?

På mandag, på mandag, på mandag!

På mandag, på mandag, på mandag!På mandag skal min eksamensopgave afleveres, og jeg er dermed ikke længere i projekthelvede!

Jeg har ikke helt sommerferie endnu, da jeg også har en aflevering d. 10, og mundtlig eksamen derefter. Afleveringen til d. 10 er dog en portfolio, og er derfor skrevet over det sidste år; den skal derfor bare rettes en smule, og så skal jeg skrive et reflektionsnotat på 2-3 sider – altså noget som burde kunne klares på et par timer. Den mundtlige eksamen er desuden heller ikke noget, der kommer til at tage lang tid at forberede mig til, da jeg ‘bare’ skal op og forsvare mit projekt. Der skal altså bare laves en fremlæggelse.

Dette vil altså sige, at jeg nærmest har sommerferie fra på mandag! Og nøj hvor jeg glæder mig. Jeg har nemlig så mange bøger, jeg vil læse NU! En stor del af næste uge (og de næste mange uger) skal derfor også helt sikkert bruges på læsning.

Jeg har allerede fundet en god stak frem, som bare har ligget og tigget mig om at blive læst de sidste par uger. Og det er derfor også disse (og et par andre som er på vej i posten/fanget på posthuset), der får lov til at blive læst først, og som forhåbentlig kan gøre mig i rigtig godt læsehumør op til den ‘rigtige’ start på min sommerferie.

Men indtil min ‘frihed’ på mandag, så knokler jeg videre på min opgave, hvilket bloggen nok stadig kommer til at bære præg af. Men de fleste af jer, er vel også i gang med forskellige eksamener alligevel?

TBR-jar

TBR-jarFor nogle måneder siden gik der i både bogblogger- og Booktube-land sport i at lave TBR-jars. Jeg overvejede kraftigt, om det var en bølge, jeg skulle hoppe med på, men samtidig kunne jeg ikke rigtig se, hvad jeg skulle bruge det til. Også selvom jeg egentlig synes, det var en ret god idé. Jeg føler dog ikke rigtig for, at tvinge mig selv til at læse bestemte bøger, og selvom jeg har alt for rigtig mange ulæste bøger i min reol, så er det ikke noget der som sådan stresser mig. Jeg skal jo nok nå at få dem læst på et tidspunkt.

De sidste par måneder har jeg dog gang på gang oplevet, at jeg har haft virkelig svært ved at vælge en ny bog, når jeg har færdiglæst en anden. Hvilket har resulteret i alt for mange frustrerende timer, hvor jeg bare har stået og kigget på mine reoler, uden at få udvalgt én eneste bog, og dermed have ‘spildt’ en masse tid, jeg kunne have brugt på at læse i stedet.

Jeg har derfor besluttet, at nu må det være nok! Det kan ikke passe, at det skal tage så lang tid for mig at vælge, så nu har jeg lavet en TBR-jar, som forhåbentlig kan hjælpe mig disse tidspunkter. Jeg har ikke planer om, at jeg nødvendigvis SKAL læse en bog, jeg har udtrukket, hvis jeg virkelig ikke har lyst til at læse den på det tidspunkt – men samtidig er jeg også klar over, at jeg skal være lidt åben, og i hvert fald prøve på at læse bøgerne, jeg trækker.

Jeg glæder mig meget til at se, hvordan det kommer til at gå, og om jeg overhovedet kommer til at bruge den. Men lige nu er jeg i hvert fald glad for at have fået den lavet, og jeg regner med at trække en bog, så snart jeg har afleveret min eksamensopgave.

Har I en TBR-jar, og får I den brugt?