Læsning

“You wanna fly, you got to give up the shit that weighs you down.”

| Simone Hagemann

Jeg kredser om bogen. Lægger den fremme på bordet, så den hele tiden fanger min opmærksomhed, og giver mig dårlig samvittighed. Jeg tager den op, læser ti sider, og lægger den fra mig igen. Stirrer lidt mere intenst på den, og tager den endnu engang op, og læser ti sider. Sådan bliver det ved nogle dage eller måske endda uger, og langsomt men sikkert bliver jeg mere og mere irriteret. Hvorfor fanger den mig ikke?

Heldigvis sker ovenstående ikke særlig ofte, men når det gør, kommer jeg altid i et stort dilemma. Skal jeg bare tage mig sammen, og få den læst færdigt? Eller skal jeg indse, at det bare ikke bliver os to, og give op på den. Den første mulighed er oftest den jeg tyer til, selvom jeg inderst inde godt ved, det ikke gavner noget. Jeg bliver bare mere og mere frustreret, og min læselyst forsvinder ned i et dybt hul. Den anden mulighed knuser dog mit læse-elskende-hjerte. Bogen fortjener jo at blive læst færdig, for hvad nu hvis, den bliver bedre, og lige pludselig fanger mig? Og selvom jeg godt ved, det er meget sjældent, det sker, så er det stadig en meget svær beslutning.

Nogle gange vinder den anden mulighed dog alligevel, og bogen bliver lige så stille sat tilbage på hylden eller afleveret på biblioteket. Nogle gange med et lille “på gensyn”, og andre gange med direkte had og uden det mindste farvel.

Denne gang sætter jeg bogen tilbage på hylden og hvisker det lille “på gensyn”, med et håb og ønske om at vores veje mødes igen på et tidspunkt. Lige nu er bare ikke tiden for os. Vi kæmper mod hinanden, og kan ikke finde gnisten til at holde forholdet i live, og helt ærligt orker jeg ikke mere. Jeg vil læse noget, der omfavner mig, og som bidrager til min læselyst istedet for at få den til at forsvinde.

Så “på gensyn” The Book Thief af Markus Zusak. Jeg håber du finder én, der sætter mere pris på dig end mig, for inderst inde er du sikkert god nok.

Hvordan har I det med at give op på bøger? Og hvilken bog opgav I sidst?

Hypede bøger

| Simone Hagemann

Jeg har altid haft det rigtig svært med bøger, der bliver hypet alt for hurtigt. Hvis en bog stort set kun har positive udtalelser, allerede før den er udkommet, står jeg for det meste af. Jeg når nemlig ofte at blive træt af bogen/bøgerne, før jeg har taget stilling til, om det overhovedet er noget, jeg vil læse. Og derfor går der for det meste også længe inden, jeg tager ordentlig stilling til disse bøger.

Jeg er desuden også altid så bange for at blive skuffet. Hvis alle virkelig elsker bogen, hvad så hvis jeg ikke gør? Skal jeg så alligevel kæmpe mig igennem, fordi folk siger, jeg skal? Og er det egentlig fordi, jeg ikke kan lide bogen, eller er det fordi, jeg havde forventet noget andet? Det har jeg altid ret svært ved at finde ud af.

Ofte ender jeg dog med at læse disse bøger alligevel, for når de (stort set) kun får gode anmeldelser, så bliver jeg jo nødt til at finde ud af hvorfor. Desuden er jeg også så tilpas nysgerrig til, at jeg bliver nødt til at finde helt ud af, hvad bogen handler om. Samtidig er det også bare rart, at man kan være med til at diskutere bogen, når andre gør det.

Jeg har derfor også læst Harry Potter, startet på Twilight (som dog ikke fangede mig) og anskaffet mig The Hunger Games, som jeg meget snart vil påbegynde læsningen af.

Hvordan har I det med hypede bøger? Skal I læse dem med det samme, eller har I det også bedst med at vente lidt?

Fokus: Chris Carter

| Simone Hagemann

I dag udkommer, som skrevet i går, endnu en bog i Chris Carters Robert Hunter serie. Jeg har derfor valgt at lave et indlæg, som skal overbevise jer alle om, at I bare bliver nødt til at læse noget af ham! 😉

Jeg opdagede Chris Carter i 2011, hvor jeg tilfældigvis faldt over Krucifiks-morderen på biblioteket. Den lød spændende, så den kom med hjem. Jeg påbegyndte læsningen, og alt for kort tid efter var den slut. Jeg havde slugt den råt, og måtte med det samme på biblioteket for at hente den Bødlen, som var den næste i serien. Den blev også slugt på ingen tid, og jeg sad tilbage med en lidt tom følelse bagefter. Der var nemlig ikke flere bøger (på dansk) i serien, og jeg ville bare have mere.

Stalkeren blev derfor købt samme dag, som den udkom! Og endnu engang var der alt for få sider.. og over et år til den næste kom på dansk. Dødens Kunstner blev dog købt lidt efter udgivelsesdagen, men jeg nød den præcis lige så meget som de andre!

Dødsshowet er jo udkommet i dag, og den er selvfølgelig på vej i posten. Ideelt set sad jeg allerede og læste i den – men jeg var en anelse for langsom til at få den bestilt hjem.

Som I nok kan fornemme, elsker jeg virkelig serien. Den indeholder bare alt den spænding, som jeg synes en krimi skal. Desuden føler jeg tydeligt, man kan mærke at Chris Carter kender til seriemordere, og de derfor bliver lidt mere ægte i hans bøger.

Har I læst noget af Chris Carter, og hvad synes I om hans serie om Robert Hunter? Og hvis I ikke har, kan I så se af at komme igang!

Den næste bog

| Simone Hagemann

Der er simpelthen så mange bøger, jeg gerne vil læse. Nogle af dem findes på min reol, (mange) andre gør ikke. Men hver gang jeg har færdiglæst en bog, står jeg med problemet om, hvad jeg skal læse som det næste. Det er som om min ubeslutsomhed bliver større og større for hver gang, jeg skal vælge en nye bog.

Nogle gange har jeg en idé om, hvad jeg vil læse som det næste, men så er det som om, der er en anden bog fra hylden, der kalder. Og så er det, jeg har problemer. For skal jeg vælge den bog, jeg først havde lyst til, eller skal jeg læse den bog, som jeg lige har fået lyst til?

Andre gang kan jeg gå over til min reol, og med det samme hive en bog ud og påbegynde læsningen. Der er det simpelthen bare den bog, der først tiltaler mig, som vinder. Det er dog desværre ikke så ofte det sker, da der er så mange af bøgerne, der tiltrækker mig.

De fleste gange bliver mit bogvalg dog foretaget ud fra en tidligere udvalgt bunke. I mine tanker har jeg gået og samlet sammen, og er derfor allerede kommet ret tæt på en idé. Jeg er rigtig glad for denne måde, da det begrænser mit udvalg lidt mere, og faktisk ofte giver mig en god idé, hvad der skal være de næste 3-4 bøger.

Hvordan udvælger I, hvad I skal læse som det næste?

Hvilken bog er din favorit?

| Simone Hagemann

Mit svar kommer for det meste altid med det samme, og lyder således:

Hele Harry Potter serien!

Svaret er jo lidt snyd, og sandheden er da også, at jeg synes, det er et virkelig ondt spørgsmål, for det er helt umuligt for mig at vælge bare én. Harry Potter serien er fantastisk, men er det min(e) favorit bog/bøger. Det ved jeg virkelig ikke.

For hvad betyder favorit egentlig? Er det den bog, jeg har læst flest gange? Den bog jeg aldrig vil glemme? Den bog jeg brugte hele natten på at læse, fordi jeg ikke kunne lægge den fra mig? Eller den bog, jeg ikke kan lade være med at anbefale til alle?

Jeg har virkelig ingen idé om det. Og derfor bliver mit svar altid bare Harry Potter, for det kan de fleste relatere til, og det kræver ikke så lang reflektionstid. Jeg har dog et udvalg af andre bøger, som godt kunne ligge på pladsen som favorit – jeg kan bare umuligt vælge mellem dem. Udvalget er vidst nogenlunde således:

  • Snemanden af Jo Nesbø har en helt særlig plads i mit hjerte. Det var den bog, som introducerede mig ordentlig til krimigenren, og som gjorde at jeg ikke har kunnet slippe denne genre siden. Den fangede mig ved første sætning, og jeg lagde den ikke fra mig før sidste side.
  • Bødlen af Chris Carter var nok den mest klamme bog, jeg nogensinde har læst. Men jeg elskede den! Jeg er i det hele taget helt vild med Robert Hunter serien, men den her er nok den bedste af bøgerne, og den bog som jeg læste aller hurtigst, fordi jeg bare blev nødt til at kende slutningen.
  • Freddy & Monstrene af Dennis Jürgensen har jeg så mange minder forbundet med, hvilket gør den helt speciel. Desuden synes jeg, historierne i samlingen er så hyggelige.
  • En flænge i himlen af John Green blæste mig totalt bagover, og sendte mig direkte ud i en bogkrise. Jeg kunne jo umuligt finde en bog, der var ligeså god som den. Det skete, men alligevel ligger den stadig meget højt på min liste over mulige favorit bøger.
  • Susannes dagbog til Nicholas af James Patterson havde jeg ikke rigtig nogen idé om, hvad jeg ville synes om. Den kom egentlig bare med hjem, fordi jeg lige hurtig så den på biblioteket, og synes jeg havde brug for lidt let læsning. Bogen viste sig dog at være meget mere end bare lidt læsning. Den viste sig at være en helt igennem smuk kærlighedshistorie, som jeg stadig tænker på, selvom det er meget længe siden, jeg læste den, og jeg har glemt det meste af plottet.

Har I én favorit bog, eller synes I også, det er helt umuligt at vælge bare én?