TBRTakedown 4.0: TBR

TBRTakedown 4.0 - TBRI morgen starter #TBRTakedown 4.0, som Shannon fra leaninglights afholder. Readathonet løber fra i morgen d. 20/6 kl. 00 og en uge frem til d. 26/6. Det er et meget afslappet readathon, og går egentlig bare ud på, at få læst så meget som muligt fra ens TBR-bunke – også selvom det f.eks. kun er to bøger i løbet af ugen. Shannon har dog lavet fem challenges, som man kan vælge at lave sin TBR ud fra. Dette er dog på ingen måde et krav for at deltage. Vil du vide mere om readathonet, så se Shannons video her, og smut også gerne over på Twitter og følg @TBRTakedown.

Jeg har officielt sommerferie nu, hvilket betyder, at jeg har masser af læsetid. Jeg har derfor valgt, at jeg skal prøve at deltage denne gang. Jeg havde nemlig alligevel besluttet mig for at bruge ugen på at læse, da jeg gerne vil igennem en god stak anmeldereksemplarer, før jeg tager på ferie. Jeg har derfor også valgt, at min TBR-stak udelukkende består af anmeldereksemplarer, selvom jeg dog også vælger at prøve at klare de fem challenges.

Jeg håber derfor på at læse følgende i løbet af ugen:

1. TBR over a year [longest]: “Over sløret” af Nicole Boyle Rødtnes (357 sider).
2. Sequel: “London Road” af Samantha Young (357 sider).
3. First book in a series: “Dublin Street” af Samantha Young (310 sider).
4. Out of comfort zone [whatever that means for you]: “Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten (707 sider – jeg er dog allerede i gang med den, og derfor pt. på side 165).
5. Most Recent Book Haul: “Himlen brænder” af Line Kyed Knudsen (244 sider).

Jeg regner med at lave en wrap-up på næste mandag, men ellers kan I følge min læsning på Twitter og Instagram.

Deltager I i readathonet?

Halvårlig læsestatus + Mid-Year Book Freak Out Tag

Så er vi snart halvvejs igennem året, og det er derfor blevet tid til at kigge lidt tilbage. Første halvdel af året har både været præget af manglende læselyst, travlhed og læsetørke. Men samtidig har det også budt på spirrende læseglæde, en nyopdagen kærlighed til lydbogsformatet samt en masse skønne bøger. Første halvdel af året har altså været lidt blandet læsemæssigt – men det skal der jo også være plads til.

Hvis vi kigger på min Goodreads mål, så ser det således ud:

Halvårlig læsestatus + Mid-Year Book Freak Out Tag.1

Jeg har altså dermed allerede nået det, hvilket egentlig passer mig fint. Det betyder nemlig, at det ikke kommer til at stresse mig resten af året. Jeg vælger derfor heller ikke at sætte det op, selvom jeg selvfølgelig sagtens kunne det. For Goodreads målet i år er der mest bare for at have en overskuelig oversigt over, hvilke bøger jeg får læst i løbet af året.

Med hensyn til resten af mine boglige nytårsforsætter, så går det sådan nogenlunde. Jeg har læst 5 bøger af Jürgensen, men er endnu ikke startet på hverken “The Chronicles of Narnia” af C.S. Lewis eller “Det Gyldne Kompas” af Philip Pullman. Det gør jeg dog snart. Desuden føler jeg selv, jeg har læst en god mængde tegneserier, og jeg holder godt styr på mine bogkøb. Det går desuden også okay med at nå alle bøger i #Flyvehjørnet.

Jeg vil nu besvare Mid-Year Book Freak Out Tagget. Dette tag giver mig nemlig god mulighed for at dykke lidt dybere ned i min læsning.Halvårlig læsestatus + Mid-Year Book Freak Out Tag.5

1. Best book you’ve read so far in 2016.
Det synes jeg faktisk er ret svært at svare på. Jeg har læst flere bøger, som uden tvivl er blevet favoritter, men der er ikke en enkelt bog, der virkelig står ud fra de andre. Det står derfor nok mellem “Aftalt spil” og “Dømt ude” af Elle Kennedy, “Geminiderne” af Nanna Foss og “Bare en dag” af Gayle Forman. Jeg kan dog ikke rigtig vælge mellem de fire.

2. Best sequel you’ve read so far in 2016.
Det er helt sikkert “Geminiderne” af Nanna Foss. Jeg kunne ret godt lide “Leoniderne”, men “Geminiderne” solgte mig fuldkommen på både historien og universet. Det var uden tvivl en helt perfekt fortsættelse på serien, som fik mig til at længes efter at læse videre. Desuden elskede jeg, hvordan bogen både gav svar på nogle spørgsmål, men også sørgede for at stille en masse nye.

3. New release you haven’t read yet, but want to.
“Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten er stort set lige udkommet, og jeg glæder mig så meget til at læse den. Som nævnt før er det en bog, jeg er meget spændt på, så det bliver så godt at komme ordentligt i gang med den. Hvilket jeg regner med sker meget snart. Jeg har i hvert fald svært ved at vente – selvom jeg dog har på fornemmelsen, at det efterfølgende bliver svært at vente på nr. to bog i serien.

4. Most anticipated release for the second half of the year.
Der er utroligt mange bøger, som jeg glæder mig helt vildt til udkommer i løbet af resten af året. Først og fremmest glæder jeg mig helt vildt til “Et stykke af månen” af Camilla Wandahl udkommer til november. Jeg har nemlig været betalæser på den, og ved derfor allerede hvor fantastisk den er. Det bliver derfor skønt at kunne snakke om den med andre. Derudover kan jeg slet ikke vente på den fjerde bog i “Off-Campus”-serien af Elle Kennedy udkommer. Jeg glæder mig desuden også en del til både “De 7 Synder” af Katja Berger og “It Ends With Us” af Colleen Hoover. Og ja, så helt sikkert tusind andre! Der udkommer jo så mange interessante bøger i år.

Halvårlig læsestatus + Mid-Year Book Freak Out Tag.35. Biggest disappointment.
Det må helt klart være “Hold me closer” af David Levithan. Det var egentlig ikke fordi, bogen som sådan er dårlig. For mig kom den bare til at føles alt for ligegyldig. Desuden kunne jeg ikke helt indfinde mig med formatet af den. Jeg følte nemlig, at det kom til at gøre historien lidt for overfladisk.

6. Biggest surprise.
Det må være “14 dage i Austin” af Henriette Vesterbak. Jeg havde i hvert fald aldrig troet, at jeg ville komme til at blive så hooked på den bog. I det hele taget havde jeg slet ikke forventet, at jeg ville kunne lide den. Så at jeg endte med både at nyde den virkelig meget, og blive totalt hooked på både historien og karakterne kom som en kæmpe (omend meget positiv) overraskelse.

7. Favourite new author (debut or new to you).
Det må være Elle Kennedy. Jeg har i hvert fald elsket de tre første bøger i “Off-Campus”-serien af hende, og jeg glæder mig til at læse mere. Hun har dog udgivet vildt mange bøger, så jeg ved ikke helt, hvor jeg skal starte. Så hvis nogen af jer har læst andet af hende, så må I gerne lige smide en kommentar. Jeg ville i hvert fald elske at få lidt inspiration.Halvårlig læsestatus + Mid-Year Book Freak Out Tag.2

8. Newest fictional crush.
Nu har vi lige kigget på “Off-Campus”-serien af Elle Kennedy. Men jeg bliver nødt til at nævne den igen. Jeg er nemlig helt forelsket i alle fyrerne i den serie! De er simpelthen bare fantastiske. Derudover har jeg dog også lige forelsket mig i Miles fra “Ugly Love” af Colleen Hoover. Han var nemlig også virkelig bare så sød.

9. Newest favourite character.
Jeg blev ret vild med Allyson fra “Bare en dag” af Gayle Forman, da jeg læste den for nylig. På mange måder minder hun mig nemlig meget om mig selv. Hvilket jeg altid er ret vild med. Det får nemlig karaktererne til at føles mere virkelige. Desuden elskede jeg, hvordan hun udviklede sig i løbet af bogen.

10. Book that made you cry.
Umiddelbart tror jeg faktisk kun, at det er “Ugly Love” af Colleen Hoover, der har fået mig til at græde. Der er måske et par andre, der har givet lidt fugtige øjne. Men “Ugly Love” gav mig tårer, jeg på ingen måde kunne holde tilbage.

11. Book that made you happy.
Så mange af de bøger, jeg har læst i år, har gjort mig glad på en eller anden måde. Jeg grinte f.eks. helt vildt under læsningen af alle tre bøger i “Off-Campus”-serien. Men samtidig blev jeg også virkelig glad af at læse både “Geminiderne” af Nanna Foss, “Nimona” af Noelle Stevenson og “Lumberjanes: Volume 2” af Noelle Stevenson, Grace Ellis, Shannon Watters, Brooke Allen og Maarta Laiho. Jeg har dog lige færdiglæst “Ja, jeg har mens – og hva’ så?” af Clara Henry, og jeg tror, det er den, der har gjort mig gladest i år. Udover at humoren i den var helt perfekt, så gjorde det mig også bare glad, at Henry har skrevet en så god bog om menstruation for unge. Det er jo netop unge piger, der især har brug for en god, sjov og beskrivende bog om emnet.Halvårlig læsestatus + Mid-Year Book Freak Out Tag.4

12. Favourite book to film adaptation you saw this year.
Faktisk tror jeg ikke, jeg har set nogle filmatiseringer i år. I det hele taget har jeg faktisk ikke set så mange film i år. Det må jeg vidst lige få ændret lidt på i løbet af resten af året.

13. Favourite review you’ve written this year.
Jeg er ret glad for min anmeldelse af “Bare en dag” af Gayle Forman samt min anmeldelse af “The Martian” af Andy Weir. Først og fremmest lader det til, at anmeldelserne har givet andre lyst til at læse bøgerne. Og samtidig synes jeg bare, at jeg kom godt rundt om mine meninger i disse anmeldelser.

14. Most beautiful book you’ve bought so far this year (or received).
Det er uden tvivl ovenstående eksemplar af “Samlede digte” af H. V. Kaalund. Den bog er simpelthen bare så fantastisk smuk både ud- og indvendig. Desuden er der altså også bare noget vildt charmerende over gamle bøger. Det gør dog bestemt heller ikke noget, at bogen har den pæneste blå farve, som virkelig træder ud, når den står blandt andre bøger.

15. What books do you need to read by the end of the year?
Gerne alle dem der optræder som værende boglige nytårsforsætter, men derudover har jeg ikke nogen specifikke planer. Jeg vil bare gerne nå at læse så mange som muligt – og der er simpelthen så mange i min samling, som jeg ville elske at nå i år. Dog vil jeg f.eks. nå at læse de forudbestillinger, jeg lavede sidste måned, samt gerne alle de bøger af Colleen Hoover, som jeg mangler.

Hvordan er jeres læsning gået i den første halvdel af året?

#Top5TBR + noget om blogplaner

#Top5TBR + noget om blogplanerJeg har fået sommerferie! Eller i hvert fald sådan næsten. Jeg mangler lige det mundtlige forsvar på mit bachelorprojekt, men det skal nok gå. Jeg er derfor allerede gået totalt i feriemode, hvilket indebærer masser af ren afslapning og læsning. Det er nemlig noget, som jeg har glædet mig helt vildt til endelig at have ordentlig tid til igen. Desuden har jeg et mål om, at jeg i løbet af juni skal nå igennem så mange af mine anmeldereksemplarer som muligt. Og der er altså en del. Stakken indeholder dog masser af skønne bøger, så jeg glæder mig til det! Derudover har jeg endnu ikke nået specielt meget af min TBR fra maj, men jeg er pt. i gang med to af bøgerne fra listen, så dem vil jeg gerne meget snart have læst færdig.

Min #Top5TBR (de næste fem bøger på min TBR) består derfor af følgende:

  • “Det du ikke ved” af div. danske forfattere.
  • “Ugly Love” af Colleen Hoover.
  • “Eksperimentet” af Catrine Tollström.
  • “Himmelnøglen” (“Endgame”, #2) af James Frey og Nils Johnson-Shelton.
  • “Mio, min Mio” af Astrid Lindgren.

Derudover mangler jeg omkring 30 sider i “Bare en dag” af Gayle Forman, så den er jo selvfølgelig øverst på min TBR. Jeg har dog nok nået at læse den færdig, før dette indlæg bliver udgivet. Men nu ved I det. 😉 Den kan forresten virkelig anbefales! Jeg har forelsket mig så meget i den.

Udover at have tid til at læse igen, så har jeg også fået min blogtid tilbage. Desuden har jeg en del blogplaner i øjeblikket, og masser af inspiration hvilket jo er virkelig fedt. Jeg er f.eks. lige gået i gang med at prøve at lægge nogle planer for faste indlæg på bloggen. Jeg vil nemlig gerne have lidt mere struktur på indholdet. I den forbindelse kommer jeg til at lave to nye indlægskategorier, som fast kommer til at ligge henholdsvis onsdag og fredag. Disse værende I min samling og Weekend Reads. Men meget mere om dem senere i denne uge.

I forbindelse med dette kunne jeg dog godt tænke mig at høre, om I har nogen idéer til indlæg, I gerne vil se her? Eller om der er noget, I synes mangler på bloggen (udover flere anmeldelser – det arbejder jeg på. ;)).

Dewey’s Read-a-Thon 2016 #3: Opsummering

Dewey's Read-a-thon 2016 #3 - Opsummering #1Jeg havde overhovedet ingen forventninger til mig selv under dette readathon. Jeg havde tænkt mig at tage det helt afslappet, og se hvordan det ville komme til at gå. Desuden tænkte jeg, at jeg ville bruge mere tid på det sociale frem for på læsningen. Det viste sig dog, at det slet ikke skulle gå sådan. Men det er nu også helt okay. Jeg hyggede mig nemlig virkelig, og det er det vigtigste.

Desuden gjorde det jo bestemt heller ikke noget, at jeg endte med at få læst så meget, som jeg gjorde. Det er jo virkelig bare fedt! Især fordi der nok ellers ville være gået længe, inden jeg fik taget mig sammen til at læse dem. Og det ville helt klart havde været en skam. For selvom der ikke var nogen af bøgerne, jeg virkelig elskede. Så er jeg glad for, jeg har fået dem læst.

Jeg endte med at læse ni bøger. Hvilket er to bøger mere, end jeg havde sat på min TBR og overhovedet troede, jeg ville nå. Alle bøger var dog meget korte, og det er derfor ikke helt så vildt, som det lyder. Dog endte jeg med at læse alle bøgerne i min TBR-stak, hvilket vidst er første gang. Jeg plejer nemlig altid at være ret ubeslutsom. Men denne gang talte alle bøgerne i bunken virkelig bare til mig, og jeg blev derfor nødt til at læse dem alle. Jeg overvejede derfor heller ikke på noget tidspunkt at lave nogen udskiftninger. Og så ved man virkelig, at man har fået sammensat en god bunke. Mit antal af sider endte forresten med at lægge på 995, hvilket jeg også er ret godt tilfreds med.

Jeg læste følgende bøger:

  • “Monsteret i kælderen” af Dennis Jürgensen (107 s.)
  • “Joel og Io: En kærlighedshistorie” af Geir Gulliksen og Anna Fiske (56 s.)
  • “Berørte Katrine” af Kim Fups Aakeson (109 s.)
  • “Sweet Talk” af Dorte Schou (105 s.)
  • “Biblioteksmysteriet” af Martin Widmark og Helena Willis (84 s.)
  • “Dæmonen i hælene” af Dennis Jürgensen (149 s.)
  • “Flyskræk” af Dennis Jürgensen (54 s.)
  • “Det bliver pinligt uanset hvad” af Tyra Teodora Tronstad og Bjørn Sortland (118 s.)
  • “Hold me closer” af David Levithan (213 s.)

Dewey's Read-a-thon 2016 #3 - Opsummering #3(Udpluk af) End of event meme:

  • Which hour was most daunting for you? Denne gang havde jeg fra start af besluttet, at jeg ikke ville ødelægge min (nyfundne) døgnrytme. Jeg sørgede derfor at få godt med søvn, hvilket er jeg rigtig glad for. Det betyder nemlig, at jeg på intet tidspunkt syntes, at det blev hårdt. Altså mit hoved er lidt tungt i dag, men slet ikke på samme måde, som det plejer efter et readathon.
  • Could you list a few high-interest books that you think could keep a reader engaged for next year? Jeg har ikke nogen specifikke bøger i tankerne. Men jeg vil anbefale at prøve at læse bøger, der er skrevet på en lidt mere speciel måde end normalt. Det kunne f.eks. være på vers eller som en mailkorrespodance, som jeg læste denne gang. Det giver nemlig et godt afbræk i læsningen, da det føles lettere at læse. Og derudover står jeg fast på min anbefaling om at læse en masse korte bøger fra varierende genrer. Det giver nemlig et godt flow og samtidig ret motiverende.
  • Do you have any suggestions for how to improve the Read-a-thon next season? Lav flere mini-challenges med billeder. De er simpelthen så hyggelige, og jeg nyder altid at se de billeder, som folk lægger op i forbindelse med udfordringerne.
  • What do you think worked really well in this year’s Read-a-thon? Mine lave ambitioner til mig selv. Det gjorde nemlig, at jeg tog det hele mere afslappet, og f.eks. ikke var ked af at misse tid til læsningen, mens jeg sov.
  • Which book did you enjoy most? Uh, det er svært. Der er tre, som står ret lige. Dog må det nok være “Det bliver pinligt uanset hvad”, da den var både sød og sjov. Desuden elskede jeg virkelig dens unikke format, som virkede ret inspirerende for mig.
  • Which did you enjoy least? Det er helt klart “Hold me closer”. Mest af alt fordi den skuffede mig en del.
  • How likely are you to participate in the Read-a-thon again? What role would you be likely to take next time? Jeg skal helt sikkert også være med næste gang. Såfremt jeg kan få det til at passe ind i mine planer. Det bliver endnu engang som læser, omend jeg dog gerne vil prøve at være lidt mere social også.

Dewey's Read-a-thon 2016 #3 - Opsummering #2Jeg nåede forresten aldrig at få fortalt jer om mine snacks. Men I skal da bestemt ikke snydes. Da jeg er i gang med et vægttab i øjeblikket, skulle mine snacks være forholdsvis sunde og kalorielette. Og det er jeg faktisk ret glad for. Jeg endte nemlig med at blive virkelig glad for, at alle mine snacks var friske og ikke så fyldt med sukker, som mange af dem plejer at være. Det gjorde mig nemlig også mere frisk. Desuden synes jeg selv, jeg havde fået sammensat en god blanding, som fungerede helt perfekt sammen.

Mine snacks bestod af følgende:

  • Te! Altid tid te. Denne gang drak jeg lakrids- og chai-te.
  • “Hjemmelavet” vand med henholdsvis jordbær/mynte og æble.
  • Rød peberfrugt
  • Agurk
  • Radisser (som var SÅ lækre! Søde med et strejf af styrke)
  • Røde vindruer
  • Tomater
  • Hindbær

Desuden lavede jeg mig en skål popcorn sent på aftenen, da jeg pludselig fik lyst til noget saltet.

Hvordan gik jeres readathon? Fik I læst det, I havde planlagt? Hvilken læseoplevelse var den bedste?

Dewey’s Read-a-Thon 2016 #2: Følg mit læsedøgn

Dewey's Read-a-thon 2016 #2 - Følg min læsning #1Så blev det lørdag, og dermed tid til at dykke dybt ned i bøgernes verden. Jeg glæder mig sådan til at komme i gang. Hvilket jeg nok ikke er den eneste, der gør. 😉 Der er stadig et godt stykke tid til, readathonet officielt begynder, hvilket giver mig lidt tid til at blive helt klar. Hvilket jo altid er rart. Jeg har planer om at lave mig en hyggelig lille læsekrog i sofaen, med masser af te og lidt snacks i nærheden. Desuden skal jeg have sat lidt vand på køl, så jeg kan holde mig godt hydreret. Jeg tænker desuden, at der skal lidt smagsgivere i vandet, men jeg ved ikke helt hvilke. Så kom gerne med forlag, hvis I har nogle gode idéer.

Jeg vil komme til at opdatere dette indlæg løbende i løbet af døgnet, så jeg håber, I har lyst til at følge med. Desuden vil jeg være at finde på Twitter (@SimoneHagemann), hvor jeg vil komme med små kommentarer til min læsning, og heppe lidt på mig selv og andre deltagere. Derudover vil jeg også poste en god stak billeder på Instagram (@boghjoernet) i løbet af readathonet. Så jeg håber også, I har lyst til at følge med der.

Hvis I deltager i løbet af dagen, så fortæl gerne hvor I deler jeres læsning i kommentarfeltet. Jeg vil nemlig elske at kunne følge med.

Dewey's Read-a-thon 2016 #2 - Følg min læsning #2

14.00: Så lød startskuddet! Jeg starter readathonet ud med at læse “Monsteret i kælderen” af Dennis Jürgensen. Jeg tænker nemlig, at man aldrig går helt galt i byen med Jürgensen. Desuden passer det så fint med, at det findes som lydbog på Mofibo, og jeg derfor kan starte med at lytte lidt til den. Jeg vil nemlig gerne lige have styr på, hvem der deler deres læsning i løbet af dagen, så jeg kan følge med. Og så er det jo skønt, at jeg kan “læse” i mens.

Hvilken bog starter I med?

Opening Meme
1) What fine part of the world are you reading from today?
Jeg læser med fra Aalborg i Danmark.
2) Which book in your stack are you most looking forward to? Det er helt sikkert “Sweet Talk” af Dorte Schou. Den lyder bare virkelig interessant.
3) Which snack are you most looking forward to? Hindbær! De er nemlig endelig kommet på tilbud i Føtex. Men faktisk glæder jeg mig til alle mine snacks. De er ret lækre alle sammen. Jeg skal forresten nok vise dem alle frem lidt senere.
4) Tell us a little something about yourself! Hm, hvad skal jeg fortælle? Jeg er en 21 årig kvinde, der er en kæmpe bognørd (surprise!). Vil I gerne lære mig lidt bedre at kende? Så læs disse indlæg: Hvem er jeg? og 25 Bookish Facts About Me.

15.41: Jeg har lige vendt den sidste sige i “Monsteret i kælderen”, og hvor var den virkelig god. Den var en solid 3-stjerners bog ligefrem til slutningen, som var så genial, at bogen helt sikkert ender med 4 stjerner. Den tog en drejning, som jeg på ingen måde havde forventet. Men jeg elskede det! Især fordi jeg virkelig er mindblown over det. Jeg vil derfor også holde en lille pause fra læsningen, og i mellemtiden se hvordan det går med andres læsning.

17.19: I løbet af det sidste stykke tid, har læst “Joel og Io: En kærlighedshistorie” af Geir Gulliksen og Anna Fiske. Altså udover selvfølgelig at kommentere hos en masse søde bloggere, og tjekke både Instagram og Twitter et par gang. Nu går jeg i gang med “Berørte Katrine” af Kim Fupz Aakeson, som jeg har glædet mig til længe. Tænker nemlig den passer som en god lille bog, inden jeg bør begynde at tænke på at få lavet lidt aftensmad.Dewey's Read-a-thon 2016 #3 - Følg min læsning #1

18.19: Præcis en time efter og jeg har lige læst “Berørte Katrine” færdig. Det var ikke verdens bedste bog, men det er helt sikkert en vigtig bog. Især fordi jeg er sikker på, den vil kunne være med til at sprede håb blandt folk, der måske står i en lidt lignende situation. Derfor er jeg virkelig også glad for, jeg har fået den læst, så jeg kan anmelde den og sprede kendskabet til den.

Jeg vil nu holde en lille pause igen, så jeg kan få lavet noget aftensmad. Vi skal heldigvis bare have røræg med en masse grønt, så det tager ikke så længe. Men det giver mig samtidig også en mulighed for at få kigget sociale medier, og finde ud af hvilken bog, jeg skal starte på som den næste.

20.27: Jeg var væk noget længere tid, end det lige var meningen. Jeg er dog så småt startet på “Sweet Talk” af Dorte Schou, og jeg vil nu powerlæse i den næste halve time. Eller altså i hvert fald bare prøve at få læst så meget som muligt i den.

21.20: Så fik jeg også læst “Sweet Talk”, og desværre endte den med at skuffe mig lidt. Det er nok min egen skyld, men den var bare slet ikke, som jeg havde forventet. Altså historien i sig selv var fin nok. Det var bare ikke den historie, jeg havde troet og håbet på, jeg ville komme til at læse.

Det er ved at være længe siden, jeg sidst har set, hvordan det går med folks læsning. Så det vil jeg gøre nu. Hvordan går det med jer?

Dewey's Read-a-thon 2016 #2 - Følg min læsning #4

22.28: Jeg vil nu begynde på “Hold me closer” af David Levithan. Desuden vil jeg overveje, om jeg skal lave nogle popcorn. Jeg tror, det vil være en ret god snack til denne bog. 😉 Jeg lytter forresten til “Dæmonen i hælene” af Dennis Jürgensen, når jeg kigger Instagram og redigerer billeder. Og jeg tror måske, jeg bliver nødt til at hive min fysiske kopi ned snart. Den virker nemlig ret interessant.

23.52: “Hold me closer” er vidst ikke lige min kop te. Den keder mig i hvert fald en del, og jeg er derfor også kun på side 79 pt. Siden sidste opdatering har jeg dog også spist en pose popcorn, samt endelig fået læst “Biblioteksmysteriet” af Martin Widmark og Helena Willis. En virkelig skøn bog, som jeg glæder mig meget til en dag at kunne læse højt for mine fremtidige børn.

Jeg vil kravle i seng nu, og forhåbentlig få en god nats søvn, så jeg kan være helt frisk til at læse videre i morgen. Jeg glæder mig nemlig allerede meget til det. Dog kunne det godt tænkes, at jeg måske tog en bog med i seng. Men nu må vi se. I skal i hvert fald nok høre om det i morgen, hvis jeg gør. Godnat. 🙂Dewey's Read-a-thon 2016 #2 - Følg min læsning #5

09.07: Jeg er oppe igen, og er helt klar på en masse flere skønne timer med læsning. Lige i øjeblikket sidder jeg og nyder en smoothie lavet på jordbær, spinat og mandler toppet med lidt vindruer. Desuden lytter jeg til lydbogen af “Dæmonen i hælene”, som jeg har besluttet mig for, jeg også gerne vil nå at afslutte i dag.

Hvordan går det med jer? Har I sovet? Eller har i hvert seje og kæmpet jer igennem natten?

10.38: Jeg har nu læst “Dæmonen i hælene” færdig, og hvor var den altså spændende. Jeg blev nødt til at blive ved med at læse hele tiden, fordi jeg bare måtte vide, hvordan det hele hang sammen. Desuden sluttede denne også med et twist, som var ret genialt, omend dog ikke helt så overraskende som i “Monsteret i kælderen”.

Jeg vil nu lige hurtigt kigge Instagram og Twitter. Og herefter tror jeg, at jeg starter på “Det bliver pinligt uanset hvad” af Tyra Teodora Tronstad og Bjørn Sortland. Den har jeg nemlig også glædet mig ret meget til at læse. Især fordi den er skrevet som en mailkorrespodance, og det lyder altså lidt sejt.

Dewey's Read-a-thon 2016 #2 - Følg min læsning #6

11.46: Jeg endte med at komme til at læse “Flyskræk” af Dennis Jürgensen. Den har jeg nemlig længe udskudt, hvilket jo er latterligt, når den kun er på lige over 50 sider. Jeg tænkte derfor, at nu var tiden kommet. Og den var god. Det gik dog op for mig, at jeg vidst har læst den før; jeg kunne i hvert fald huske en del af den. Hvonår ved jeg dog ikke. 😉

Nu vil jeg dog for alvor gå i gang med “Det bliver pinligt uanset hvad”. For jeg vil altså nå at læse den i løbet af readathonet.

13.04: Jeg har lige vendt den sidste side i “Det bliver pinligt uanset hvad”, og jeg nød den virkelig. Det er sådan en bog, der fortjener at få meget mere opmærksomhed, end den gør. Ikke fordi den er fuldstændig fantastisk, men fordi det er en virkelig sød historie. Desuden elskede jeg virkelig den måde, den var skrevet på. Den gav mig helt lyst til selv at skrive en historie gennem mails.

Jeg havde egentlig besluttet mig for, at nu ville jeg ikke læse mere. Men jeg tror måske, jeg alligevel lige prøver at se, hvor langt jeg kan nå i “Hold me closer”. Bare for at få den overstået; jeg vil nemlig gerne læse den færdig. Jeg håber, den sidste time af readathonet kommer til at gå godt for jer alle.

13.56: Nu er readathonet ved at være slut, men jeg nåede at blive færdig med “Hold me closer”. Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om den. Altså den var ikke som sådan dårlig, og jeg hadede den ikke. Den føltes bare lidt for ligegyldig til mig. Selvom jeg dog egentlig godt kunne lide den sidste del af den, hvor den lænede sig lidt mere om ad “Will Grayson, will grayson”.

14.01: Readathonet er nu slut. Det har virkelig været en skønt døgn, og jeg er så glad for, jeg endte med at deltage alligevel. Min læselyst er i hvert fald bare blevet større, og jeg har virkelig hygget mig. Jeg har ikke taget det så afslappet, som jeg troede, jeg ville. Og jeg har heller ikke nået at være så social. Men jeg er nået igennem en masse bøger, og det er jeg virkelig glad for.

Smut ind på bloggen lidt senere i dag. Der kommer nemlig en opsummering af, hvordan døgnet er gået. Jeg håber, I har haft et helt fantastisk læsedøgn.