I dag er en længe ventet dag, og en dag som burde have været for længe siden. I dag er nemlig den dag, hvor jeg endelig fik taget mig sammen til at starte på The Hunger Games af Suzanne Collins!
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er en bog, jeg både har frygtet læsningen af, men samtidig også glædet mig til at læse. Frygtet den fordi den er så vildt hypet, og jeg har været meget bange for at blive skuffet, men glædet mig da den jo samtidig også er elsket af så mange.
I efteråret købte jeg boksen med alle tre bøger i trilogien på engelsk, men var lidt bange for, at jeg ville finde den kedelig og langtrukken, fordi min læsning af sproget ikke går så hurtigt. Da jeg så for et par måneder stødte på den første bog på dansk i en genbrug til en god pris, fik den lov at komme med hjem, for at jeg ikke længere havde nogen undskyldning for at komme igang. Det skete dog ikke rigtig. I weekenden fik jeg dog pludselig en stor lyst til at gå igang, men jeg havde lige en årsdag, hvor der bare skulle hygges, og derefter en masse praktiske ting der lige skulle ordnes, før jeg kunne gå i gang. Men i dag skulle det altså være!
Jeg er nået til part to af den første bog, og jeg elsker den virkelig! Den er så god og virkelig spændende. Jeg valgte at prøve at læse den på originalsproget, da jeg jo altid kunne skifte over til den danske, hvis nu jeg havde lyst – men det har jeg virkelig ikke. Bogen er så godt skrevet, og selvom den er engelsk, så vender siderne nærmest sig selv.
Hvad læser I i øjeblikket?
Jeg har også læst den for nylig. Den er bare så god:) Jeg er igang med ‘The bell jar’, er dog kun lige begyndt 🙂
Ja, den er virkelig så god! Jeg glæder mig meget til at høre, hvad du synes om “The bell jar” – den lyder jo virkelig også god 🙂
Jeg læser “From bad to cursed” når jeg lige kan tage mig sammen. Ikke at den er dårlig, tværtimod, den er lige så fantastisk som den første i serien. Jeg har bare virkelig svært ved at tage mig sammen til at sætte mig ned og læse, for tiden. :/
Åh, de perioder kender jeg godt. De er virkelig irriterende – specielt når man faktisk er igang med en god bog 🙂