Titel: “De døde vågner” / Forfatter(e): Line Kyed Knudsen / Serie: Hvidt støv #1 / Sideantal: 237 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 20.3.2015 / Læst på: Dansk

Hvem er man, når man har mistet alt?

Alting bryder sammen, da en mystisk og dødelig epidemi breder sig med lynets hast. Tilbage står Emily. Det er hendes 18 års fødselsdag, men der er ingen at fejre den med. Hendes familie og venner er døde og den smukke, drømmende Anthony, som betyder så meget for hende, er forsvundet. Emily må finde ud af, om hun er den eneste, der har overlevet, og hvorfor. Men sandheden er langt mere uhyggelig, end hun aner…

Jeg nåede at læse de første 30 sider af De døde vågner en dag inden sengetid, men selvom jeg ikke havde nået at læse mere, så formåede bogen alligevel at give mig mareridt. Det var dog på en måde et godt mareridt; altså sådan et som er pisse skræmmende, men som man alligevel også finder ret spændende, og der var ingen tvivl om, at det tog udgangspunkt i det, som jeg troede bogen ville komme til at handle om. Jeg glædede mig derfor også meget til at læse videre i bogen, da jeg vågnede – for ville den nu være lige så spændende, som mit mareridt havde været. Og det må jeg sige, at den var!

Historien er på flere måder ret forudsigelig, men jeg følte faktisk ikke, at det gjorde så meget. Spændingsniveauet er nemlig virkelig højt alligevel, og der skete da også ting i bogen, som jeg ikke lige havde set komme. Desuden er historien bare virkelig interessant, og selvom man ikke finder ud af så meget om, hvad der egentlig foregår i denne bog, så virker det som om, at plottet er skruet ret godt sammen. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at se, hvad vi finder ud af i næste bind af serien. For ja, jeg skal uden tvivl læse videre.

Jeg kunne desuden ret godt lide Emily. Det virker som om, hun ikke har haft det letteste liv med en mor, der døde kort tid efter fødslen og en far der skred, da hun var lille – men alligevel virker det som om, hun er ret glad for det, hun har og virkelig sætter pris på det. Derudover virker hun meget stærk og bare virkelig sej! Hun er bange, da alle omkring hende begynder at dø – men hun formår alligevel at holde sig i gang, og prøve at finde ud af, hvad der sker. Desuden kunne jeg virkelig godt lide, at hun (og bogens andre personer) var omkring 18 år. Det var i hvert fald så skønt at læse en ungdomsbog med en hovedperson, der ikke var 15-16 år.

Bogens sprog er meget let og ligetil, hvilket gjorde bogen meget let at læse, og dette kunne jeg ret godt lide. Det er nemlig virkelig bare sådan en bog, hvor man ikke vil stoppes af sproget, men hvor det bare skal være der, for at kunne fortælle historien; hvis det giver mening? Det gav i hvert fald et godt flow til historien.

Alt i alt en virkelig spændende bog. Og kan vi så få den toer!? Jeg vil jo vide, hvad der kommer til at ske nu.