Titel: “Den gamle mand og havet”
Forfatter(e): Ernest Hemingway
Serie: –
Sideantal: 117
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2001
Læst på: Dansk

Den gamle mand og havet er den klassiske fortælling om en gammel fisker, der efter 84 døgns uheld atter forsøger sin lykke i Golfstrømmen, hvor de store fisk går.

Jeg havde ikke rigtig de store forventninger til denne bog. Eller jo, jeg havde lidt en forventning om, jeg ville finde den kedelig. Hvorfor ved jeg ikke, for rent faktisk vidste jeg intet om, hvad den handlede om. Men hvor er jeg faktisk glad for, at jeg hverken havde store forventninger, eller vidste så meget om den; det var i hvert fald rart bare at lade mig opsluge af den, og se hvad min mening om den ville blive.

Historien var ret enkel, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. Det gjorde oplevelsen af bogen ret intens, da der ikke var al mulig ‘udenomssnak’ – kun selve historien, og hvad der skete i øjeblikket. Desuden synes jeg, det var virkelig fedt, at der igennem det meste af historien kun var Den gamle mand at forholde sig til. Det passede nemlig så fint sammen med den meget enkle historie.

Selvom jeg synes, bogen historie var ret fin, så var det ikke det, jeg bedst kunne lide ved bogen. Det var nemlig helt klart sproget. Hemingway skriver virkelig fint, men samtidig også virkelig simpelt. Hvilket, jeg synes, fungerer utrolig godt. Det gjorde i hvert fald min læsning hurtigere, i det jeg ikke behøvede at tænke så meget over sproget, men bare nyde det. Derudover synes jeg, sproget indeholdte en del humor – jeg grinede i hvert fald flere gange. Og det er på trods af, at selve historien faktisk er ret deprimerende.

Bogen kedede mig dog også lidt til tider – måske netop fordi der ikke skete helt det store i historien. Hvilket desværre trak læseoplevelsen lidt ned for mig. Men samtidig kunne jeg ikke rigtig se bogen være skrevet på andre måder – eller at historien havde været den mindste smule anderledes. Jeg er i hvert fald sikker på, det slet ikke ville have givet bogen den rette stemning.