Titel: “Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et IKEA-skab”
Forfatter(e): Romain Puértolas
Serie: –
Sideantal: 353
Forlag: Rosinante
Udgivet: 27.5.2014
Læst på: Dansk
Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Den indiske fakir Ajatashatru Lavash Patel har et mål. Han vil i Ikea. I Ikea har de en sømseng på tilbud. Ajatashatru Lavash Patel er rejst langt for den sømseng, helt til Paris. Med sig har han en 100 euro-seddel. Pengesedlen sidder i en elastiksnor, så han kan genbruge den. Ahatashatru Lavash Patel er nemlig lidt af en hustler, der har lært at svindle sig gennem livet. Men i IKEAs cafeteria møder han noget, som er ægte – kærligheden i form kvinden Marie.
Da fakiren beslutter sig for at overnatte i IKEA (sømsengen er ikke på lager), bliver det starten på en lang og forunderlig rejse – gemt i et IKEA-skab. Vil han genfinde Marie? Får han sin sømseng? Og hvad med taxachaufføren i Paris, som han snød med sin 100 euro-seddel?
Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et IKEA-skab er en topcharmerende roman og en sproglig fest. Og ikke nok med det. Den fortæller også en underholdende og hjerteskærende historie om Europa og dets grænser. Hvem er ude, og hvem er inde? Hvem bestemmer, hvor skabet skal stå?
Jeg havde ikke de store forventninger til, at denne bog ville være et kæmpe mesterværk; men jeg forventede at blive godt underholdt under min læsning. Hvilket jeg til dels også blev.
Der er ingen tvivl om, at det er en virkelig skør historie, og at bogens hovedperson kommer ud for lidt af hvert, og har både gode og dårlige oplevelser. Historien er samtidig på mange måder virkelig forudsigelig og uforudsigelig ment på den måde, at jeg f.eks. meget hurtigt havde regnet bogens slutning ud, men på ingen måder kunne regne mellemrejsen ud. Der sker nemlig så mange forskellige vanvittige ting, som jeg slet ikke havde fantasi til at gætte mig til.
Jeg var ret vild med bogens historie, og synes det var hyggeligt at følge med på Ajatashatrus rejse. Derudover kunne jeg ret godt lide, hvor mange elementer og lag der var i historien. Der er nemlig så mange fine overvejelser og tanker omkring forskellige ting, såsom tanken om blive et bedre jeg.
Bogens sprog var ret meget det, der trak læseoplevelsen ned for mig. Altså det var ret sjovt til tider, men det meste af tiden irriterede det mig virkelig bare meget. Som når der efter stort set hvert navn kom en parentes med en ‘sjov’ måde at udtale navnet på. Nogle vil nok kunne lide det, men for mig forstyrrede det mest af alt læsningen, og jeg fandt det på ingen måder sjovt.
Bogens opbygning var til gengæld rigtig god. Den gjorde det meget tydeligt, hvorhenne i verdenen vi var, og samtidig bestod bogen af mange små kapitler. Hvilket gjorde den endnu mere letlæselig, og dermed nok også endnu mere perfekt som afslapningslæsning.
