I weekenden afholdes det halvårlige readathon, Dewey’s Read-a-Thon, og jeg skal være med! Datoen har været afsat længe, og spændingen har gennem de sidste uger steget og steget. Jeg glæder mig simpelthen så meget.
Irene og jeg afholdte jo vores ejet lille danske readathon i startet af marts, hvilket var virkelig hyggeligt, selvom vi ikke var helt så mange, der deltog. Det var desuden min første oplevelse med readathon, og det gjorde mig virkelig hooked på at være med til andre. Det bliver derfor virkelig sjovt at prøve at være med til det internationale.
Jeg ved ikke helt, om jeg kommer til at deltage i nogle challenges, og om jeg kommer til at skrive nogle af opdateringerne på engelsk; ja, der kommer et opdateringsindlæg som sidst, så I kan følge med i, hvordan det går for mig. For mig er det vigtigste, at jeg får læst en masse. Desuden er det desværre ikke sikkert, jeg kan være med alle 24 timer, da jeg lider meget af hovedpine i øjeblikket. Men jeg krydser fingre for, den ikke viser sig i weekenden, og at jeg kan holde mig vågen hele døgnet.
Til slut skal det lige handle lidt om mine (indtil videre) udvalgte bøger. Nogle af bøgerne kan sagtens nå at blive skiftet ud inden lørdag, da jeg har spændende bogpakker på vej, som jeg ikke ved om når at komme.
Men som billedet i toppen så fint viser, har jeg udvalgt seks forskellige bøger, med et samlet sidetal på 1129. Bøgerne er alle forholdsvis korte, hvilket jeg fandt ud af sidst, fungerede rigtig godt for mig. Desuden er der overvægt af forholdsvis ‘let’ litteratur, hvilket også fungerer rigtig godt for mig. Og samtidig er det en god blanding af genrer, da stakken indeholder både børnelitteratur, erotik, én klassiker og noveller.
Skal I være med til Dewey’s Read-a-Thon? Og hvad planlægger I at læse?
Nøj, du skal læse hyggelige bøger! Lemony Snicket-serien er så letlæst og så finurlig; Paddington er en evig barndomsfavorit hos mig! Åh hvor er det skønt, og sikke perfekte readathon bøger 🙂
Goethes Werther er i en mere sørgmodig ende men bestemt læseværdig og meget yndigt skrevet. Indbegrebet af tysk romantik, når det er allerstørt og allerbedst 🙂
Ja! Jeg læste en del af serien, da jeg gik i fjerde eller femte klasse, og var virkelig vild med den. Jeg blev dog aldrig færdig med serien, da der lige pludselig var så mange andre bøger, jeg kunne begynde at læse, i takt med jeg blev bedre til at læse – jeg har derfor længe haft lyst til at (gen)læse serien, og tænkte at et readathon ville være den perfekte undskyldning. Mht. “Paddington” tror jeg faktisk aldrig, jeg har læst denne udgave, så det bliver spændende at se, hvad jeg synes om den. Men jeg er sikker på, den også er et ret perfekt valg 🙂
“Den unge Werthers lidelser” har ikke rigtig sagt mig noget før, men så fandt jeg den billigt på loppemarked i påsken, og derefter har jeg haft ret meget lyst til at læse den. Og med dens korte længde tænkte jeg, den nok også ville være et ret godt valg, og en god mulighed for at få den læst, uden den skal stå og samle støv i reolen et par år først 🙂
Jeg deltager også. Har endnu ikke planlagt hvad jeg skal læse, men har fundet en stak af ulæste bøger frem som sikkert er alt for stor, men så har jeg noget at vælge imellem. Det er første gang jeg deltager i et read-a-thon, så er spændt på hvordan det er.
Hvor lyder det godt, at du vil prøve at være med. Jeg fandt ud af sidst, at det var rigtig rart, at have en del at vælge imellem – så det lyder rigtig godt, at du også har valgt at have lidt forskelligt 🙂
Jeg læste Werther til Readathon i oktober, og det var nice! Det er virkelig en god bog, men sørg for at gemme padington til at løfte dit humør bagefter :p
Synes, det er super fedt, at du har valgt så vidt forskellige bøger! Krydser fingre for, at hovedpinen holder sig væk, og glæder mig til at følge dig 🙂