Nu er det over en måned siden, jeg havde fødselsdag, og det må derfor være ved at være på tide, at få vist mine fødselsdagsgaver frem. Jeg fik rigtig mange gode gaver, men jeg har valgt kun at vise jer de to af dem, det er nemlig kun disse, der er bøger.
De to bøger jeg fik i gave, var givet af min virkelig skønne kæreste, og var Harry Potter Page to Screen: The Complete Filmmaking Journey af Bob McCabe og S. af J.J. Abrams og Doug Dorst. To bøger som jeg ønskede mig virkelig meget, og som jeg længe havde drømt om at få hjem i min samling. Det sagt så havde jeg dog på ingen måder forventet, at jeg rent faktisk ville få dem i gave, og da slet ikke dem begge på én gang; jeg er dog SÅ glad for det!
Page to Screen har jeg tidligere læst omkring halvdelen af (lånte den på biblioteket), og jeg elskede den, jeg glæder mig derfor virkelig meget til at dykke ned i den igen, og denne gang få læst den i dens fulde længde. S. har jeg virkelig meget lyst til at læse, men jeg ved, det er et ret stort projekt, og det er nok derfor ikke en bog, jeg sådan lige får læst foreløbig, men jeg er lykkelig for, at jeg nu ejer den, og dermed kan læse den præcis, når jeg har/får lyst til det.
Derudover er de begge to bøger, som jeg skatter ufattelig højt, og som jeg virkelig er gået i tænkeboks over, hvor jeg skal placere i vores lejlighed. De fortjener jo uden tvivl et sted, hvor de bliver set, men samtidig også passet på, og f.eks. ikke kommer i kontakt med direkte sollys.
Hvilken bog/bøger er de ‘mest specielle’ i jeres samling? Udstiller I også disse specielle bøger? Og hvilken ‘speciel’ bog ønsker I jer mest i øjeblikket?
Jeg har mange specielle bøger i min samling; nogen grundet deres smukke udseende og andre grundet deres smukke indhold. Jeg har en rigtig fin udgave af ‘Persuasion’ af Jane Austen fra The Heirloom Collection – den er så smukt illustreret og jeg knuselsker historien.
Jeg er i øvrigt spændt på din vurdering af bogen “S”. Jeg har selv overvejet at læse den, men jeg har holdt mig tilbage på grund af dens kompleksitet (or so I’ve heard). Smukke bøger i hvert fald!
Bøger, hvor udseende og historie er smuk, er altså bare fantastiske! 🙂
Jeg er virkelig også selv meget spændt på, hvad jeg synes om “S”. Jeg bliver nemlig også holdt en smule tilbage af dens kompleksitet, men samtidig er det jo også bare noget af det, som netop gør den helt speciel. Jeg håber virkelig på, at jeg snart får den læst 🙂
Jaaaaa ‘Page to Screen’ er bare så fantastisk! Dejligt at du fik den 😀
Jeg er SÅ glad for den!! 😀
Åh! Page to Screen! Den er så enestående, og man bliver glad bare af at se på den! Gid den må bringe dig megen lykke!
‘S’ har jeg også selv kigget meget på, men i sidste ende tror jeg bare ikke, at jeg vil få den læst, når den skal læses af tre omgange på en eller anden måde. Det virker for omfattende. Men åh! Konceptet er jo fantastisk.
Den står pt. i min bogreol lige inden for min hoveddør, og jeg bliver simpelthen så glad, hver gang jeg går ud og ind af døren. Man kan nemlig ikke blive andet end glad af at se på den. Nu glæder jeg mig bare til snart at få læst det hele af den – men samtidig vil jeg også gerne trække læsningen lidt, så den varer længere tid 🙂
Jeg tror også, jeg lige skal tage lidt tilløb til “S”. Men jeg får mere og mere lyst til at læse den, så håber på jeg snart får det gjort. Også selvom det virker meget omfattende 🙂