Titel: “Fryser jeg”
Forfatter(e): Martin Kongstad
Serie: –
Sideantal: 400
Forlag: People’s Press
Udgivet: 26.8.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Saxo.

Mikkel Vallin er blevet fyret som madanmelder, og hans kæreste er skredet med en jysk succesforfatter. Bitterheden lurer, da han forelsker sig i den unge, ungarske succeskunstner Diana Kiss. Hun er både til mænd og kvinder, og ansporet af hendes udsvævende liv går Mikkel Vallin til kamp mod det traditionelle parforhold og prøver selv at leve grænseløst og flydende. En hed sommerferie i Tisvilde udvikler sig til en lejr med fri sex og kærlighed, men midt i det hele braser kunstmarkedet sammen og truer Dianas karriere. Mikkel Vallin kæmper nu både for at sætte kærligheden fri af parforholdet og for at holde fast i Diana.

Jeg vil starte ud med at sige, at dette bestemt ikke er en dårlig bog, men at det er virkelig ikke en bog for mig.

Jeg påbegyndte denne bog, uden rigtig at vide noget om den, udover at det var noget med et opgør mod parforholdet. Jeg ville nemlig gerne prøve at læse den, uden at have dannet mig en mening om handlingen, før jeg gik i gang med den.

Bogen sagde mig fra starten af ikke særlig meget, og jeg synes mest af alt, den virkede rimelig mærkelig. Desuden forvirrede den mig virkelig meget, og jeg kunne slet ikke blive ordentligt fanget af den. Læsningen gik virkelig langsomt, og nogle dage kunne jeg slet ikke overskue at tage den frem, fordi jeg kæmpede så meget med den.

Så skete der dog det, at jeg blev rådet til at droppe at finde ud af alle bipersonerne, som jeg havde haft ekstremt svært ved at holde styr på, i den, og lige pludselig flød min læsning bare. Og jeg tog rent faktisk mig selv i at sidde og nyde læsningen, hvilket jeg på ingen måder havde troet, jeg ville komme til.

Det varede dog desværre ikke særlig længe. For lige pludselig var bogens fokus stort set ikke på andet end sex. Ikke at det plejer at gøre mig noget, men jeg synes bare, det var skrevet på en måde, så jeg synes, det blev alt for meget. Bogens sprog er dog ellers ret godt andre steder, og der var flere steder, jeg markerede gode citater.

Bogens opbygning forvirrede mig desværre også ret meget. Bogen er inddelt efter måneder og steder, hvilket jeg egentlig synes, var en rigtig god måde, at inddele den på. Dog synes jeg, det blev forvirrende at finde ud af, hvor hovedpersonen nu var, og hvad der helt præcist skete inde i disse kapitler.

Alt i alt var jeg virkelig ikke særlig begejstret for bogen, men alligevel nød jeg den nogle gange. Jeg tror derfor, det er sådan en bog, som man enten elsker eller hader – og jeg hælder desværre mest til det sidste. Dog vil jeg ikke udelukke, at jeg kommer til at læse noget andet af forfatteren, for jeg synes virkelig, han gjorde det godt på nogle punkter. Jeg vil dog ikke komme til at læse denne igen.