Titel: “Hvis jeg bliver”
Forfatter: Gayle Forman
Serie: If I stay #1
Sideantal: 182
Forlag: Borgen
Udgivet: 22.10.2009
Læst på: Dansk
Det er ikke altid nemt at vælge
17-årige Mia synes i hvert fald, hun står over for nogle svære valg. Hvad skal hun lave, når hun er færdig med skolen? Er hun parat til at flytte langt væk til New York for at studere musik på det berømte Juillard College? Kan hun klare at bo så langt fra sin kæreste? Og fra sin familie og venner? Og hvis hun ikke vil flytte, hvad skal hun så?
Der er heldigvis stadig et halvt år, til Mia er færdig med skolen, så hun har endnu tid til at overveje, hvad hun vil. Men en morgen i februar, da Mia og hendes familie er ude at køre, sker der noget forfærdeligt. Noget, der er så stort og alvorligt, at Mia pludselig kun har et eneste valg tilbage. Et valg, der overskygger alle andre. Et valg, der handler om liv eller død.
Hvad ville du vælge, hvis det var dig?
Hvis jeg bliver er virkelig en god og meget rørende bog. Bogen starter med at Mia og hendes familie kører galt. Mia er herefter i en tilstand, hvor hun hverken er død eller levende. Mia kan gå rundt, men kan samtidig se sin krop, der ligger og kæmper for livet. Bogen er delt op i nutiden, hvor man følger Mia rundt på hospitalet, og flashbacks hvor man lærer mere om selve person Mia, hendes familie, veninde Kim og kæreste Adam. Man føler virkelig, at man kommer til at kende alle personerne, og selv er tilstede i de øjeblikke hun fortæller om. Jeg synes flashbacksne er en god idé, og det fungere rigtig godt i denne fortælling.
Mia prøver hele tiden (bl.a. ved hjælp af flashbacksne), at finde ud af om hun skal vælge livet eller døden. Man føler virkelig med Mia, og forstår både hvorfor hun vil vælge livet, men samtidig hvorfor hun gerne vil vælge døden. Man sidder derfor hele tiden med en klump i halsen, og inderligt håber på, at Mia finder ud af hvad hun skal vælge. Samtidig sidder man også, og håber på at hun vælger livet, da man føler med alle dem, der sidder og venter på hun skal vågne op.
Det er virkelig en bog, der sætter nogle tanker i gang. Hvad ville man selv vælge, hvis man var i Mias situation? Det er derfor også en bog, man ikke lige glemmer med det samme.
I lige måde! Håber du får en rigtig dejlig dag og aften! 🙂 PS: Hvis jeg bliver er en rigtig dejlig bog. 😀