Titel: “I hunt killers”
Forfatter(e): Barry Lyga
Serie: Jasper Dent #1
Sideantal: 325
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 12.9.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Det var en smuk dag. Det var en smuk eng. Bortset fra liget.

Jazz lever som outcast i lokalsamfundet på grund af sin far, seriemorderen. Jazz er selv bange for, at han rummer en mørk side, og at farens svaghed for at myrde er gået i arv. For at “redde sin sjæl”, som han siger, brænder han for at hjælpe politiet med at opklare mordsager, fordi han kan sætte sig ind i morderens tankegang.

I Jazz’ lille fødeby finder man et lig, en død kvinde, måske en blaffer, og det kan jo ske. Men Jazz har en syg fornemmelse indeni: Hans far sidder fortsat i fængsel, men dette mord minder alt for meget om et af hans…, og så sker det en gang til.

Jeg havde virkelig høje forventninger til denne bog, og havde glædet mig længe til at læse den. Desværre endte bogen med at skuffe mit en anelse. Hvilket dog til dels nok kan skyldes disse meget høje forventninger, for det var i hvert fald ikke historien, der var noget galt med.

Historien var god, og jeg kunne ret godt lige bogens plot. Desværre var bogen slet ikke så spændende, som jeg havde forventet, og jeg synes desværre tydeligt, at jeg kunne mærke, at det var en ungdomsbog. Hvilket normalt ikke gør mig noget, men i denne bog fungerede det bare ikke rigtig for mig. Det virkede nemlig som om, man havde skruet lidt ned for spændings- og måske uhyggeniveauet, hvilket irriterede mig ret meget. Jeg er nemlig overbevist om, at bogens historie kunne være lavet meget mere spændende, end den egentlig var. Af denne grund havde bogen også lidt svært ved at fange mig ordentligt, og det var først i slutningen at jeg sad med følelsen af ikke at kunne lægge bogen fra mig.

Til gengæld så var slutningen virkelig også spændende, og jeg kunne vitterligt ikke lægge bogen fra mig, da jeg simpelthen bare blev nødt til at finde ud af, hvad der ville ske. Derudover skal bogen virkelig også have ros for at være ret uforudsigelig. Selvfølgelig var der nogle ting, som jeg gættede, men størstedelen af tiden blev jeg ret overrasket over bogens plot.

Bogens personer sagde mig ikke helt det store. Jazz irriterede mig en smule engang imellem, da han for det meste ikke rigtig virkede til at tænke på andre end sig selv, dog lige med undtagelse af hans farmor, som han passede ret godt på. Dog kunne jeg godt lide hans forskellige tanker omkring, om han egentlig var ’normal’ eller om han måske ville ende med at følge i hans fars fodspor. Howie (Jazz’ bedste ven) kunne jeg dog virkelig godt lide! Han var sådan en skøn karakter, og så tilføjede han simpelthen sådan en god humor til bogen.

Bogens sprog var dejlig enkelt og letlæseligt og passede rigtig godt til bogen. Men ud over det var der ikke noget specielt ved det, hvilket jeg egentlig godt kan lide i denne type bøger, da det lader selve historien og spændingen være det vigtige.

Alt i alt var det lidt en skuffende oplevelse, men alligevel en okay læseoplevelse som jeg ikke ville have foruden. Og jeg skal uden tvivl læse den næste bog i serien, da jeg på ingen måder kan lade være med den slutning, som denne bog havde. Jeg bliver nødt til at vide, hvad der kommer til at ske!