Titel: “Intergalaktisk eventyr” / Forfatter(e): Søren & Morten Ellemose / Serie: Rummets Detektiver #2 / Sideantal: 202 / Forlag: Facet / Udgivet: 1.9.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatterne.

Xander, Georg, Jeanne og Sigrid er tilbage i 7. klasse på Tvegaardskolen. De er trætte, fortumlede og usikre på om deres oplevelser med hidsige robotter, blodtørstige Daggerrotter og rumrejsende væsener har været virkelighed eller mareridt. Midt i morgensamlingen dukker tvillingerne Robert og Tammie fra fremtiden atter op, skarpt forfulgt ad en rasende Timecop.

Xander har fået fingre i en magisk Tidsbog, som måske kan hjælpe de seks venner på flugt, mens tiden ubønhørligt tæller ned til dommedag. Det bliver en hæsblæsende kamp mod uret, mens universets to bedste dusørjægere, Lord Greywood og Blade Bloodstorm, er lige i hælene på dem og alletiders største tidsrejsende, den nuttede, men farlige SaSaXavir.

Eventyret om Rummets Detektiver kan fortsætte.

Jeg glædede mig meget til at læse Intergalaktisk eventyr, da jeg ret godt kunne lide den første bog i serien. Desuden sluttede den første bog på et virkelig spændende sted, som gav mig kæmpe forhåbninger om, at denne bog ville være endnu bedre; det følte jeg i hvert fald, der blev lagt op til. Jeg endte dog desværre med at blive ret så skuffet.

Bogen er god – ingen tvivl om det! Desuden er jeg sikker på, at den vil vække lykke hos især drenge i alderen for bogens målgruppen, for den er stadig ret fed. Desværre havde jeg bare en del problemer med den, som gjorde at jeg havde svært ved at nyde den fuldkommen, selvom jeg egentlig godt kunne lide flere ting ved den.

Først og fremmest vil jeg sige, at bogen indeholder en masse fede actionscener, som jeg virkelig godt kunne lide. I det hele taget er tempoet ret højt, hvilket passede perfekt til bogens historie, og gjorde at bogen til tider var ret svær at lægge fra sig. Der var dog også en del steder i bogen, hvor jeg kæmpede lidt med at komme igennem den på trods af det høje tempo; flere dele af historien mindede mig nemlig en del om noget, jeg tidligere har læst. Altså bogen har sine unikke sider, men på den anden følte jeg bare ikke rigtig, at den kom med noget nyt. Og samtidig mindede den mig lidt for meget om den første bog i serien.

Selvfølgelig skal den hænge godt sammen med første bog i serien, men især slutningen af denne bog, fik nærmeste bare det hele til at føles som om, man læste i cirkler, hvilket irriterede mig en smule. Især fordi jeg stort set ikke følte, jeg fik nogle konkrete svar, og det havde jeg måske lidt håbet. Jeg ved dog ikke, om det er fordi, jeg ligger lidt langt fra bogens egentlig målgruppe – for jeg synes jo alligevel, at historien var ret fed.

Bogen var ikke verdens bedste læseoplevelse for mig, men den har uden tvivl stadig sine gode sider, og jeg vil da helt klart også anbefale den, hvis man var vild med den første bog i serien. Desuden vil jeg stadig meget gerne finde ud af, hvad det hele handler om, og jeg glæder mig da derfor helt sikkert også til en dag endnu engang at læse videre i serien.