Endnu et år er gået (for lidt tid siden ;)) , og det er derfor tid til at kigge lidt tilbage på, hvordan min læsning gik i løbet af året. Umiddelbart har jeg fået læst rigtig meget, på trods af at læsningen har været ret nedprioriteret i sidste halvår af 2016. Samtidig har jeg også fået læst en masse fantastiske bøger. På trods af dette så kigger jeg dog ikke rigtig tilbage på året, med en følelse af det har været et godt læseår. For selvom mange bøger har været fantastiske, så er der desværre meget få af dem, som står klart ud i min hukommelse. Hvilket jeg er virkelig ked af. Derfor er det også endnu vigtigere for mig, at 2017 bliver året, hvor jeg har fokus på, at læse ligepræcis det, som jeg har lyst til. Og samtidig også gør det i et tempo, som jeg føler, jeg får mest ud af.

2016 i tal

• 93 læste bøger.
• 21.046 sider læst.
• 57 sider læst i gennemsnit pr. dag.
• 39 sider var den korteste bog.
• 707 var den længste bog.
• 229 sider var de læste bøger i gennemsnit.
• 10 af de læste bøger blev tilføjet min ‘favorites’-hylde på Goodreads.

Bedste læseoplevelse?
Jeg har læst mange skønne bøger i 2016, men der er ikke en enkelt, som står virkelig meget ud fra de andre som den bedste læseoplevelse. Hvilket jeg faktisk er ret ærgerlig over. Jeg tror dog alligevel, at jeg lader “Over sløret” af Nicole Boyle Rødtnes tage denne plads. Det var nemlig helt klart en af årets bedste læseoplevelser, og det er sådan en bog, som jeg virkelig kun kan anbefale. Desuden blæste den mig fuldkommen bagover, og efterlod mig med en trang til at læse videre i serien med det samme.

Bedste serie?
Uden den mindste antydning af tvivl kan jeg sige, at det er “Off-Campus”-serien af Elle Kennedy. Jeg læste de tre første bøger i serien i 2016, og jeg elskede dem virkelig! Jeg forelskede mig fuldkommen i samtlige karakterer, historierne og sproget. Jeg havde hørt meget godt om serien, men havde alligevel udskudt den af en eller anden grund. Det var derfor så skønt, da jeg rent faktisk kom i gang med den – og især da det skulle vise sig, at jeg endte op med at elske den. I øjeblikket venter jeg derfor også rimelig desperat på, at den fjerde bog i serien udkommer på dansk. Jeg glæder mig nemlig helt enormt meget til at læse den.

Bedste forfatter?
Det er virkelig svært! Der er nemlig ikke rigtig noget forfatter, som jeg har læst flere enkelt stående bøger fra. Bortset fra Dennis Jürgensen, men han er jo altid bedste forfatter. 😉 Umiddelbart kommer jeg dog til at tænke på henholdsvis Elle Kennedy, Nicole Boyle Rødtnes og Gayle Forman. Men jeg kunne helt klart også nævne andre. Her gælder der nemlig også det, at der ikke er nogle forfattere, der står mere ud for mig end andre.

Mest overraskende bog?
Det må være “Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten. Fantasy med elementer af nordisk mytologi er ikke lige mig. Eller det troede jeg i hvert fald. Det er dog lidt som om, jeg er blevet i tvivl om dette, efter jeg læste “Ravnenes hvisken”. Den var nemlig så fed! Jeg holdte en ret lang pause under min læsning af den, hvilket desværre ødelagde flowet i bogen en smule for mig. Det ændrede dog ikke på, at det altså er en helt fantastisk bog, som fangede mig enormt meget. Historien var virkelig spændende, og siderne vendte nærmest sig selv – især hen mod slutningen. Men derudover var jeg også virkelig vild med bogens karakterer. Især fordi der var mange, som hverken kunne ses som gode eller onde, hvilket var rigtig fedt.

Mest skuffende bog?
Det er helt klart “Hold Me Closer” af David Levithan. Jeg elskede “Will Grayson, Will Grayson”, og havde derfor store forventninger til denne bog. Desværre endte den med at skuffe mig noget så frygteligt. Faktisk synes jeg mest af alt, det er en bog, som ikke burde have eksisteret. Ikke fordi den som sådan er dårlig. Jeg synes bare, den var virkelig kedelig og total ligegyldig. Derfor ville jeg faktisk også ønske, at jeg slet ikke havde læst den.

Mest uforglemmelige karakter?
Den første jeg kom til at tænke på er Monster fra “Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten, Michael fra “Et stykke af månen” af Camilla Wandahl og alle fyrene fra “Off-Campus”-serien af Elle Kennedy. Monster er seriøst bare verdens bedste. Jeg er ikke rigtig et hundemenneske, men Monster var bare så fantastisk, at jeg ikke kunne andet end at elske ham. Michael forelskede jeg mig i med det samme. Han er bare virkelig sød og så skøn nørdet, hvilket gør ham helt perfekt. Med hensyn til fyrene fra “Off-Campus”-serien, så er de bare alle sammen super hotte og virkelig sarkastiske, og det elsker jeg. Så hvordan kunne jeg ikke forelske mig i dem?

Mest betydningsfulde læseoplevelse?
Det er jeg ret sikker på må være “Bare en dag” af Gayle Forman. Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til bogens handling. Ikke udover at det ville være en simpel og hyggelig kærlighedshistorie. Den viste sig dog at være så meget mere end bare det. Faktisk var den lige præcis den bog, jeg havde behov for at læse på det tidspunkt. Og det var endda helt uden, at jeg vidste det på forhånd.

Yndlingscitater?

“[..]og du bliver enig med dig selv, at hjem ikke er et sted men en følelse.” – “Pulsens koordinater” af Nanna Lundgaard Arbøl

“[..]Han viste mig, hvordan man farer vild, og så lærte jeg mig selv at blive fundet igen. Måske er tilfældet alligevel ikke det rigtige ord. Måske er mirakel mere passende. Eller måske er det ikke et mirakel. Måske er det bare livet. Når man åbner sig mod det. Når man sætter sig selv i spil. Når man siger ja.” – “Bare en dag” af Gayle Forman

“Nogle gange giver det faktisk mest mening at gøre noget, der ikke umiddelbart giver mening for en. Det kan føre en på rette vej.” – “Bare en dag” af Gayle Forman

Yndlingscover?
Jeg vakler lidt mellem to forskellige. Først og fremmest er der “Geminiderne” af Nanna Foss, som simpelthen bare er så pæn. Jeg elsker designet på “Spektrum”-bøgerne, og denne er bestemt ikke nogen undtagelse. Farverne er virkelig flotte, og jeg er helt skudt i, hvor simpelt coveret er. Det hænger bare så godt sammen, og jeg elsker at se bøgerne stå i min reol. Derudover er der dog også coveret til “Harry Potter and the Cursed Child” af Jack Thorne. Jeg synes allerede, det var pænt, da jeg så billeder af det. Men det var endnu pænere i virkeligheden. Jeg elsker farverne, der er brugt, og jeg synes virkelig også, det er super fint, at det er så enkelt. Men samtidig sætter jeg også stor pris på, at man trods alt tydeligt kan se, at det er en bog, der har noget med “Harry Potter” at gøre.

Hvordan gik jeres læsning i 2016, og hvilke læseoplevelser tænker I mest tilbage på?